1. Find lighedspunkter med uddraget fra 'Gerningsmænd'
2. Se nærmere på replikkerne og dialogen i 'Raftehegn', hvad kendetegner den og kan den sammenlignes med dialogerne i 'Gerningsmænd'?
3. Beskriv miljøet i 'Raftehegn
4. Skriv, hvad novellen handler om mellem linierne
5. Udvælg 1-2 citater fra novellen, som du finder velskrevet - og som præsenterer noget typisk for Kim Fupz Aakesons forfatterskab.
I begge bøger er det hovedpersonen, der er fortæller. Det er en jeg-fortæller, der ofte bruger "vi". Hovedperson fortæller i datid, og bruger ligesom fortælleren i "Gerningsmænd" også talesprog: "Rafterne skule sættes på skrå eller hvad man siger."
SvarSletKim Fupz bruger ligesom i "Gerningsmænd" en afsluttende bemærkning for at understrege hans pointe:
"Rafterne kom om torsdagen, og jeg havde kovet min far at hjælpe ham, han var sikker på vi kunne knalde det hegn op på en lørdag. Jeg ville få penge for det."
Miljøet minder rimeligt meget om hinanden i begge noveller. Det er en provinsby, meget normalt. I udkanten af et villakvarter, i et lokalsamfund. Familien er middelklasse, og i "Rafterhegn" bygger de f.eks. deres eget hegn. Det psykiske miljø er ikke godt. faren bruger vold til at kommunikere med sin kone. Ingen af personerne fra nogen af historierne er gode til at kommunikere, hvilket også kommer til udtryk i dialogerne fra begge historier.
"Raftehegn handler mellem linjerne om en dreng der vokser om i en familie der ikke er velfungerende, hvilket bl.a. kan ses på, at faren bruger vold mod moren. Jeg tror rafterhegnet er et symbol på at de vil afskærme sig fra resten af verden, og for at folk ikke skal kunne se, hvad der foregår der inde. Faren vil gerne have raftehegnet, så ingen kan se, hvordan han behandler resten af familien, og det er også derfor moren ikke vil have hegnet.
5 noget man kan sige er karakteristisk for kim fupz Aakeson er talesprog linje 40 ”… Også den der vatterede jakke med lynlås” det lyder som om at man bare skal vide hvad det er.
SvarSletEn anden ting som kendetegner kim fupz Aakeson er at han sætter en ekstra sætning i slutningen af hvert afsnit for at understrege betydningen
1. Begge historier handler om mennesker der ikke fungerer. Fortælleren understeger ting, blandt andet i raftehegn: ”Jeg fik jo penge for det.”. Det samme sker i Gerningsmænd. Fortællerne i begge historier er drenge, og de følger også drenge. Begge historie er også skrevet i datid, og bliver fortalt er en person som er med i historien.
SvarSlet2. Replikkerne i begge fortællinger er kort, og der er langt imellem. Det er ikke i replikkerne at man får de vigtige ting at vide. I Raftehegn er replikkerne kort, og består ikke af mere end seks ord, for eksempel: Linje 149: ”Kommer du?” eller linje 101: ”Bare der er nok.” eller linje 9: ”Det bliver godt.”
3. De bor i en provinsby, og deres hus ligger ud til en mark, og de kan se en motorvej. Man følger en middelklasse familie, og det kan man se, fordi de bygget et raftehegn. Det er ”typisk” for middelklassen for hvis de var overklasse ville de får nogen til det, og hvis det var underklasse ville de være ligeglade. Den er en normal familie med en mor, far og en søn. Det er dog ikke en helt almindelig familie, ofr man finder ud af at faren bruger vold når han skal kommunikere med moren. Sønnen har et skidt forhold til hans far, han er bange for ham, og de siger næsten ikke noget til hinanden. Uden på ligner det måske et normalt middelklasse miljø, men i virkelighed er det en dysfunktionel familie.
4. Den handler om livet i en familie der er ved at flade fra hinanden. Det handler om hvor svært det er at være et barn i an familie hvor en af ens forældre lever i frygt for den anden.
5. ”Idioterne var folk med hunde der gik tur på marken, vores grund lå i den yderste række, og man kunne se lige ind i vores have ude fra grustien.” Der ligger noget komisk i det, og det er typisk for Kim, at gøre ting komiske. ”Vi startede tidligt lørdag morgen med at spise morgenmad sammen, min far have taget sit sædvanlige arbejdstøj på, en gammel T-shirt og de brune bukser og så den der vatterede jakke med lynlås som min mor ikke brød sig om.” Her ligger der noget gemt i teksten, og man får meget mere at vide om morens og farens forhold, end bare at moren ikke kan lide trøjen. Tager faren den på bare for at irritere hende? Hvorfor kan moren ikke lide den? Det er sådanne spørgsmål en linje får læseren til at stille sig selv.
-Oliver
Dansk- Rafte hegnet (4
SvarSletDet er en helt normal, typisk dansk familie bestående af en mor, far og søn.
Sønnens forhold til sine forældre, er ikke godt. De kommunikere ikke.
"Vi spiste uden at tale meget”
linje 117
Sønnen virker bange og tilbageholdende. Han har heller ikke direkte tale til sin mor i novellen.
Faren og moren har forholdsproblemer, de skændes.
"Min mor var ikke med på hegnet, dit hegn, sagde hun til
min far når de hakkede på hinanden om det, dit hegn.”
linje 16
Faren er voldelig og dominerende.
“jeg hørte da hun faldt og da hun begyndte at græde.”
linje 109-110
Moren er stille og gør bare hvad der bliver sagt, hun tør ikke sige faren imod. Måske er hun bange for at, han forlader hende, for at være alene?
Sønnen har godt opfattet at der er sket noget mellem dem, da faren bliver så frustreret at han ikke opdager hvor mange madder han har lavet, og derefter går hen til moren.
-Bidia
3:
SvarSletDet fysiske miljø er meget normalt. Der står ikke noget om at det er et overklasse hjem men der står heller ikke noget om at det er et underklasse hjem. Så jeg går ud fra at det er et meget gennemsnitlig hjem. På linje 153 står der at de kan kigge ud over markerne, se en skov og en motorvej. Vi ved også at de bor et sted med naboer og at de boer tæt op af dem da de har hegn ud mod den store sti.
Det psykiske miljø er ikke godt. Faren slår moren, de taler næsten ikke samme og så virker det bare ikke som om de har det særlig godt. Moren svarer faren på linje 9 med et kort "Nå" hvor faren også lidt efter igen svarer med et kort "Haha". Faren virker til at havde det godt når han taler om raftehegn og de tidspunkter hvor han ikke gør virker han ulykkelig. Moren er altid ulykkelig og virker ikke på noget tidspunkt glad. Jeg-fortælleren virker meget svag og lidt ulykkelig. Men det er også klart når han er i sådan en familie. Han elsker nok familien men det kan være svært når familien er sådan
Mennesker der ikke fungerer. Afstumpet. Vold for at kommunikere med sin kone. Forhold mellem far og søn er dårligt.
SvarSletPersonerne i både Raftehegn og Gerningsmænd fungerer ikke i forholdt til hinanden. De er afstumpet. Faren bruger vold for, at kommunikere med sin kone, og moren er utrolig stille, bange. De kan ikke finde ud af det med hinanden.
’’Nå,’’ sagde min mor, ikke andet. Hun var kommet ud med en trøje om skuldrene for at se på en bunke af rafter. Hun frøs og holdt sig selv om begge arme. De så ikke på hinanden.’’
De har ikke noget at snakke med hinanden om. Kun raftehegnet.
Det gælder også for faren og sønnen. De fremstår nærmest fremmede for hinanden. Sønnen er også kun med til, at bygge hegnet fordi han får penge for det.
Dette er også lidt kendetegnet for Gerningsmænd. Det med ikke at have noget, at snakke med hinanden om. Drengene i Gerningsmænd kan kun snakke om sex.
De har dog et godt og nogenlunde tæt forhold til hinanden alligevel. Men de kan ikke rigtig slappe af, i hinandens selvskab. Det er lidt anstrengt. De skal hele tiden være på og bevise noget overfor hinanden. Der bliver i teksten også fortalt den ene sjove historie efter den anden.
Familien i Raftehegn er også lidt anstrengte når de er sammen. De skal hele tiden holde samtalen i gang og det er en udfordring.
Replikkerne er også meget kortfattede. De siger ikke mere til hinanden end højest nødvendigt.
’’Min mor gik ind uden at sige mere. Haha, sagde han. Jeg ved ikke hvad det sjove var.”
Her griner faren lidt bare for at sige noget. Dialogen mellem dem er meget kold.
I forholdt til de fysiske miljø foregår Raftehegn i en provinsby. Et borgerligt middelklassemiljø.
Lighedspunkter:
SvarSletTalesprog: "Han var sikker på vi kunne knalde det hegn op på en lørdag."
Tilføjelser der siger noget om fortælleren:
"Det bliver godt" sagde min far. Jeg sagde bare ja."
"Haha", sagde han. Jeg ved ikke hvad det sjove var"
"Det bliver godt", sagde han igen. Jeg gad ikke svare på det mere"
Det fortæller også noget omkring forholdet mellem drengen og hans far
I forhold til dialogen ser drengens far ikke drengens signaler og der bliver ikke snakket om følelser. Dialogen er meget overfladisk.
På den måde er dialogen vigtig i historien da den fortæller meget om hvordan personerne har det.
Drengen bor i udkanten af et villakvarter. Et borgerligt miljø i middelklassen.
Det psykiske miljø er dårligt og meget centralt i novellen.
Forholdet i familien og hvordan de har det bliver tydeligt beskrevet mellem linjerne.
"Han svarede ikke, han tog rugbrødet ud af pakken og begyndte at smøre løs, han smurte og smurte, jeg lagde noget pålæg på, og han havde allerede smurt for mange, han han smurte flere." - Hans far er anspændt og rasende. Drengen fanger signalet men gør ikke noget ved det. De kan ikke snakke om følelser.
"Jeg kunne høre hans kæber arbejde, hans tænder slog mod hinanden."
"Så slog han i bordet med flad hånd og rejste sig"
Forholdet mellem hans mor og far bliver også beskrevet:
"Min mor var ikke med på hegnet, dit hegn, sagde hun til min far når de hakkede på hinanden, dit hegn."
"Hun frøs og holdt om sig selv med begge arme. De så ikke på hinanden."
"Min far havde taget sit sædvanlige arbejdstøj på...og så den der vatterede jakke med lynlås min mor ikke brød sig om."
"Min mor gik ind igen uden at sige mere. "Haha", sagde han. Jeg ved ikke hvad det sjove var."
Her ser man deres dårlige forhold og der bliver igen brugt en tilføjelse der siger noget omkring drengen. - Han har fanget at hans forældres forhold er dårligt og han kan mærke det på stemningen og deres handlinger. Men han gør ikke noget ved det.
Han er måske usikker eller bange - og føler heller ikke, de kan snakke sammen og sådan nogle ting.
Det sidste der sker i novellen fortæller også meget omkring hvordan drengen har det. Han er i en situation hvor han føler sig meget splittet. Hvem skal han vælge, mor eller far?
Det symboliseres med hegnet til sidst. Drengen står på den anden side af hegnet og faren råber gentagende gange; "kommer du?"
Drengen er i tvivl og har ikke lyst til det.
1.
SvarSletDe er begge drenge, som føler sig presset. Begge drenge er uvidende, de er begge middelklasse. Samme alder cirka. Meget dialog. Der bliver brugt et ungdommeligt sprog. Længtes begge efter frihed og har teenageproblemer.
2.
De er ikke gode til at kommunikere, og taler i korte sætninger. De skifter ikke emne. Det er talesprog.
3.
Det er et usundt miljø, der er vold i hjemmet og sønnen føler sig ikke tryg.
’’Mange af de andre haver ved siden af vores havde allerede fået sat hegn op…’’ (Linje 20).
Dette hentyder til, at der foregår de samme ting ved naboerne. Der er vold i hjemmet og i huset har alle deres rolle, som ikke kan ændres. Faren taler nærmest ikke med moren, så det socialemiljø og psykiskemiljø er ikke sundt. Deres samtaler er korte, og dialogen har ikke meget indhold fx
’’Haha,’’ (Linje 36)
Farens replikker virker også hoverende, han opfører sig overlegent. Sønnen virker ikke, som om han måske skammer sig over sin forældre. Familien er dysfunktionel.
4.
Det er faren, der prøver at holde moren indespærret. Derfor bygger han et raftehegn, som symboliserer en form for mur eller lignende. Faren slår moren, og sætter hegnet op, som et tegn på magt. Sønnen bliver også brugt, som et middel til at irriterer moren.
5.
,,Det bliver godt’’. (Linje 32). Kim Fupz Aakeson bruger ofte gentagelser. Replikken også overflødig, hvilket også kendetegner hans skrivemåde.
-Natalie.