Arangutang, s. 5-40: Fokus på anslaget, præsentationen og starten af konflikten: Hvad hører vi om Sigga, Siggas far, Island og hendes liv generelt?
Fokus på sproget til s. 31: Giv eksempler på sprogets særlige kendetegn, gå i dybden med eksempler og overvejelser omkring sprogets effekt og brug af virkemidler! Hav særligt fokus på replikkerne og dialogen - og giv en analyse af dem, fx s. 33.
Start på en personkarakteristik af Sigga: Læg vægt på hendes relationer til de øvrige personer i historien.
Giv eksempler på tekstens brug af humor. Sprogligt og indholdsmæssigt, fx s. 37-39
Bogens humor: Arangutang gør meget ud af at skabe komiske elementer i handlingen. Det sker både i dialogen mellem de forskellige personer, men i ligeså høj grad i de beskrivelser, der løbende gives i ungdomsromanen. Det findes der gode eksempler på, fx på side 37-39. Ditte og Sigga ankommer til Kreta, og med det samme bussen er ankommet til hotellet, får læseren en overdrevet beskrivelse af hvor kiksede - og især gamle, de øvrige passagerer er: Citat; '...trak mig og Ditte måske gennemsnitsalderen ned på otteogtres'. Man må formode, at det er en lettere overdrivelse, men det er med til at give det komiske præg på historien. Det samme gør sig gældende, da nogle af passagererne bliver beskrevet malerisk, og meget detaljeret: En krumrygget mand, beskrives som et hjul, med en lidt for lille bøllehat, der ligger som en muffinform på hans hoved. Den sarkastiske tone går også udover hans kone, der beskrives som Madam Skrald. Humoren træder også frem i dialogen mellem Ditte og Sigga. Den tydelige forskel på de to personer, markeres ved måden de bruger sproget på. Man fornemmer stemningen i hver replik. Sigga, der er rolig og velovervejet og måske ikke længtes efter at score og drikke sig i hegnet. Og på den anden side Ditte, der hurtigt bliver deprimeret med udsigten til et poolområde uden lækre grækere. Citat 'Vi kommer til at ligge dér i fjorten fucking dage og stege og ikke blive fulde og ikke finde nogen at knalde med, og ikke noget som helst'. Sigga står på den anden side, som den fornuftige. Citat; 'Men det er jo vildt flot! Og det er all inclusiv, vi kan jo bare'... Der er altså modsætninger at finde i både væremåde og udtryk, det er med til at skabe et komisk billede af to aparte veninder, der har hver sin måde at gribe verden an på.
1. Siggas liv. Sigga bor med sin mor i et hus med sin mor og lillebror. Hendes lillebror har valgt at være stum og hendes mor tager sig af ham. Hun er 16 år og hun skal starte i 1.g efter sommerferien. Hun er en stille pige bl.a. der hvor de kommer til Kreta hvor hun syntes det er fedt, men Ditte overskygger hende med hendes vrede. Moren er beskyttende og har meget tiltro til at Sigga kan tage de rigtige beslutninger. Hendes bedste ven hedder Patrik og de har kendt hinanden siden mødregruppe. Hun har et tæt forhold til Patrik, og Patrik kan se på hende når hun ikke har det godt, eks. på side 27 ”Er det det med din far du tænker på”. Hendes bedste veninde hedder Ditte og modsat Patrik lytter Ditte ikke til hendes behov. Ditte tænker på feste og på Morten, og hun opdager aldrig når Sigga har det dårligt. Hendes far skød sig selv da de boede på Island, men Sigga fik det først at vide et stykke henne i bogen og kun ved at uheld.
Sigga: Hovedpersonen Sigga på 16 år er en lidt forsigtig pige. Fx på side 11:
”Hvor skulle det være?” ”Det ved jeg ikke. Sunny Beach? ” ”Sunny Beach…?” Mumlede jeg. ”Ja? Lad da vær’ med at se sådan der ud.” Hun satte flasken om munden. ”Jamen, hvad er der i Sunny Beach?” ”Det ved jeg ikke.” Hun tørrede sig om munden. ”Gang i den?” Jeg trak på skuldrene. … ”..Og sådan noget med skumfest og shots lige i hasen?” ”Præcis!” Hvinede hun. Jeg sukkede. Hun er lidt kedelig i forhold til veninden Ditte som hun har en dialog med her. Derfor er hende og Ditte en stor modsætning til hinanden. Fx på side 38 da de er ankommet på hotellet har de to helt forskellige holdninger til stedet.
”Hold kæft mand…” hviskede Ditte, og jeg nikkede. Det var virkelig, virkelig, virkelig fedt. ”Wow.” ”Hold kæft, hvor det bare stinker!” ”M-hvad?”
Ditte er meget udadvendt og åben og er frisk på vilde ting som Sunny Beach og går gerne med til at feste, drikke og være sammen med fyrer. Siggas far døde den. 9. Marts. Jeg skød sig selv. Nu bor Sigga med sin mor og lillebror Sigurd som ikke er helt normal. Hun holder meget af dem begge to. Hendes mor er meget godtroende og stoler meget på Sigga. Fx giver hun Sigga lov til at tage til Sunny Beach allerede efter 9. klasse.
Hovedpersonen Sigga er 16, og en lidt forsigtig pige (side 11) hvor hun er lidt mere negativ omkring hendes veninde Dittes idé om at komme til Sunny Beach.
Sigga bor tæt på Hjørring (s. 9 linje. 27) sammen med hendes mor og lillebror Sigurd på 14 år. Hendes far begik selvmord da de boede på Island d. 9 marts 1997 (s. 5 linje. 19), og det var nok også en af grundende til at de flyttede tilbage til Danmark igen. Hendes mor er meget godtroende og stoler på Sigga. Fx har hun ikke noget imod, at Sigga tager med hendes veninde Ditte til Sunny Beach
Ditte er meget udadvendt og fremstår som den ”sej” pige, som fx at hun helt vildt gerne vil til Sunny Beach og feste, drikke og være sammen med en masse fyre. (s. 39 linje 3)
Vi kommer til at ligge der ved poolen i fjorten fucking dage og stege og ikke blive fulde og ikke finde nogen og knalde med.
Hvor Sigga har en helt anden holdning (side 38 linje 5)
Arangutang handler om en pige ved navn Sigga. Sigga, og Siggas mor er flyttet til Danmark fra Island, fordi at Siggas far begik selvmord på Island. Siggas mor havde fortalt Sigga, at hendes far bare var blevet på Island, fordi han ejede Island, og havde en nøgle til alt der. Sigga har to gode venner, Ditte, og Patrick. Det er to lidt forskellige venskaber, venskabet med Ditte handler mere omkring at finde pæne drenge, og drikke alkohol. Ellers er Ditte faktisk lidt ligeglad med Sigga, fordi hun taler hele tiden om Muddi (Dittes måske kæreste). Ditte vil rigtig gerne til Sunny Beach, for at feste og drikke sammen med Sigga, men Sigga er ikke rigtig den festlige type, men det virker som om hun er lidt ligeglad. Da Ditte endelig får lov til at tage af sted, har Dittes forældre snydt dem, og i virkeligheden kommer de på Sharda rejse, som Ditte overhovedet ikke kan lide, men Sigga synes er fantastisk.
Siggas far skød sig selv, og moren fortalte ikke Sigga det. Hende og hendes familie spiser tit ovre hos hendes gode ven, Patrick. Hun er en rolig person, også mere moden end Ditte, og virker som han der hele tiden skal tage ansvar når Ditte vil noget dumt. fx på side 26-27 ”Jeg tager altså ikke med, Patrick. Jeg går bare tilbage og ser fjernsyn med Sigurd og de gamle. Seriøst . Det vil jeg hellere.”, og her er det så festen vi taler om hun ikke vil med til. Det er en bog for unge, og omhandler de her unger (Sigga, Ditte, Patrick og Muddi/Morten) og deres problemer. Mange af sætningerne er er skrevet med apostrof ’ altså fx på side 29 ”Fryser du ik’?”. Det virker som om de bor i Sønderjylland med den måde de snakker på. Sigga virker mere moden end Ditte, men kommer ret godt ud af det med Patrick, som også forstår at lytte til hende, modsat Ditte.
”Ja? Altså bare sådan lidt mere gang-i-den-agtigt?”…..
hvor dialogen mellem Ditte og Sigga fylder hele siden. Det betyder meget, da det fortæller meget om personerne og deres forskelligheder. Fx da de ankommer til hotellet og har to vidt forskellige meninger. (s. 38 linje 3)
”Hold kæft mand…” hviskede Ditte, og jeg nikkede. Det var virkelig, virkelig, virkelig fedt. ”Wow.” ”Hold kæft, hvor det bare stinker!” ”M-hvad?
Det giver samtidigt også bogens tekst et meget ungdommeligt sprog, hvor humoren også er en væsentlig del af det. Der kommer en masse sjove sammenligninger fx “Som sådan nogle vamle, hvide rosiner” hvor hun beskriver gæsterne på hotellet. (s. 38 linje 12)
2. Bogens sprog Bogen er uden tvivl skrevet med nutidigt sprog og ungdomligt sprog. Eks. side 38 ”Jezez mand. Jezez”, og ”Kretas røvhul”. Sproget er førstepersons fortæller og hovedpersonen ved ikke hvordan andre føler. Man ved derimod godt hvordan hun føler eks. side ”Hvis Muddi døde var det ligesom Bin Laden. Man ville tænke, så kom vi af med ham.” Bogen er skrevet med mange replikker, og det er fordi at man ikke kan se ind i de andres sind så derfor er de andre personer nødt til at sige noget før at man kan få indsigt i deres liv.
• Siggas liv Sigga er 16 år gammel, hun bor i en lille by med sin mor og sin lillebror Sigmund. Hun har en bedsteven ved navn Patrick og en god veninde ved navn Ditte. Siggas mor er en såkaldt ”über forældre” som er en enten far eller mor. En mor i Siggas tilfælde, som opfører sig som både en far og en mor. Hun har kærligheden til sit barn som en mor, og tvivlen og bekymringerne som en far. Siggas mor også enormt meget tiltro til Sigga og regner med at hun kan tage ansvar for sig selv, i 2 uger på Kreta uden nogen rigtig form for opsyn. Siggas far har skudt sig selv, dengang de boede på Island. Der er ikke rigtig nogen forklaring på hvorfor han gjorde, som jeg håber der kommer længere fremme i bogens forløb.
• Sprog Sproget er et meget nutidigt sprog, da måden den bliver skrevet. Dette kan ses på side 37 hvor der står ”Åbenbart ikke bare var Kreta men Kretas røvhul.”
Eller side 38 hvor der står ”Jezez mand. Jezez”
Sproget bliver fortalt i 1. persons fortæller, med en indre synsvinkel, så man får alle hendes følelser og tanker med. Dette bliver vist på side hvor der står ”Hvis Muddi døde, ville det være det samme som hvis Bin Laden døde.
Sproget er meget fangede i sin måde at skrive på, da det er et sprog som mange nutidige unge ville kunne relatere til i sit dagligdagssprog.
Bogen handler om en pige ved navn Sigga, og hendes ven Dutte. Sigga er 16 år gammel og bor hos hendes mor, sammen med hendes lillebror på 14. Sigga er født på Island, men flyttede til Danmark efter at hendes far skød sig selv. Siggas mor havde bildt Sigga ind at hendes far stadig boede på Island, men efter Patricks far blev lidt for fuld, afslørede han sandheden. Patricks er for resten Siggas bedste ven og potentiel lover….. Sigga er meget tilbageholdt, og druk og fester er ikke hendes førsteprioritet. Selvom Sigga ikke er kærester, er hun meget beskyttende overfor ham, og hun forbyder Dutte at have sex med ham. Side 16 linje 13-30…
Sigga er hovedpersonen i bogen. Hun boede på Island med hendes far, mor og lillebror Sigurd. De flyttede til Danmark, fordi hendes far tog sit eget liv, men det får hun først at vide langt tid efter. Sigga er 16 år og er en meget stille og rolig type. Hendes veninde Ditte der i mod, er en meget anderledes person. Hun er vild og er med på det værste. Sigga er lige gået ud af 9. klasse og skal begynde i 1.g efter sommerferien. Siggas bedste ven er Patrick, deres mødre var i mødre gruppe sammen, så de har sådan set kendt hinanden hele deres liv. Efter Siggas familie flyttede til Danmark igen, har Patrick og hende fået et tæt forhold. Patrick lytter og forstår Sigga bedre end Ditte gør, hun er meget egoistisk og tænker kun på sig selv. F.eks.
”Det kunne godt være, man skulle tage hen og knalde med Patrick alligevel. Også selv om han er top fesen. Bare for at gøre Muddi jaloux.”
”Seriøst, Ditte. Det gør du bare ikke.” (s. 16)
Det lyder som om Sigga har andre følelser for Patrick. Ditte vil prøve det hele og er ikke bange for noget f.eks.
”Vi kommer til at ligge der ved den der pool i fjorten fucking dage og stege og ikke blive fulde og ikke finde nogen og knalde med, og ikke noget som helst.” (s. 39)
Sproget er meget normalt. De taler sådan som vi vil tale i dag.
Sprog: Dialogen er meget dominerende for bogen. Den betyder meget da det både fortæller meget om personerne og deres forskelligheder. Fx på side 38 da de er ankommet på hotellet har de to helt forskellige holdninger til stedet.
”Hold kæft mand…” hviskede Ditte, og jeg nikkede. Det var virkelig, virkelig, virkelig fedt. ”Wow.” ”Hold kæft, hvor det bare stinker!” ”M-hvad?”
Det giver samtidig også bogens tekst et ungdommeligt sprog og forfatteren rammer unge pigers ”Normale” måde at snakke med hinanden på. Humoren træder meget ind i bogen. Der kommer nogle sjove dialoger hvor Ditte sammenligner ”gamlingerne” b.la. Som nogle vamle, hvide rosiner. Hun beskriver et gammelt ægtepar på side 37:
”Manden var helt krumrygget, et hjul bare i menneske nærmest, og så var han bare pakket ind fra top til tåi forskellige former for beigefarvet gammelmandstøj. Inklusive en lidt for lille bøllehat, der bare lå som en lille muffin-form oven på hans hoved.”
”Hans kones hår var sådan ørepage-agtigt, og hendes mund var kronisk nedadvendt ligesom Madam Skralds.”
Arangutang side 5-40: Fokus på anslag og præsentation: Hendes far har begået selvmord d. 9 marts 1997 på Island, hun kan ikke rigtig huske noget om ham bortset fra hans hårfarve. Hun bor nu sammen med sin mor og sin lillebror i Danmark. Siggas mor er meget godtroende og giver Sigga lov til at tage til Sunny Beach lige efter hun er gået ud af niende moren siger fx side 17 ,,M-har du penge?” ,,Hvad?” ,,Ja, har du penge? Har du råd til at tage til Sunny Beach?” Jeg nikkede. Hun nikkede. ,,Jamen så……God tur da.” Moren optræder ikke uansvarligt, hun regner bare med at Sigga opfører sig fornuftigt fx side 18 linje 22 ,,Jeg går ud fra, at du er et fornuftigt menneske,” Sagde hun bare. Fokus på sprog: Sproget, som bliver brugt i bogen er meget ungdommeligt, og det minder meget om det vi unge også bruger i dag. Side 10 linje 8-9 ,,Hold nu kæft, Ditte…..”mumlede jeg. ,,Ej, men seriøst? Skal vi ikke bare…….bare fucke det hele og skride?” Her bliver der brugt bandeord i hver sætning, som om det er helt normalt, det er ligesom de unge i dag. Personkarakterstik af Sigga: Sigga er omkring 16 år, og skal til at begynde på 1g i Hjørring efter sommerferien. Hun er meget sammen med Ditte, som er hendes veninde. Ditte og Sigga er forskellige eftersom Ditte er mere oprørsk og Sigga er mere rolig og nok mest er sammen med Ditte for at havde nogen at snakke med. Hendes bedste ven er Patrick, som hun har kendt siden hun var meget lille, som fx bliver nævnt at Siggas og Patricks mødre har gået i mødregruppe sammen.
Skriv en hadesang til Evaristo. Find på de mest ydmygende og irriterende ting, uden at det bliver af seksuel karakter. Vær opfindsomme i stedet for platte. Sangen må gerne have et omkvæd. Find inspiration i disse to sange: https://www.youtube.com/watch?v=7AQD-yUCoAw https://www.youtube.com/watch?v=qjNvC_wu0cg
Evaristo hvorfor sagde du ikke noget? Hvorfor var du sådan? Du sagde ikke at du havde en kone Eller en datter Du var ikke noget værd alligevel Dine hår på armene gav mig myrekryb Og dit engelsk var lort Jeg håber du drukner i din egen drink
Og du bliver halshugget med din egen tånegl Jeg håber delfinerne kommer og spiser din pik, imens du er ude og bade Og din datter skal se på og bade i dit blod
Jeg gik ned af stranden, du var så hot du lod som om, men i virkeligheden ville du bare have min butt. Gav mig skylden for konens svigt, måske fordi du er usikker på din lille p.. Jeg håber du brænder i helvede og hvis du gør så husk et eller andet aberat så din p.. måske kan blive lidt større. Også hils djævelen før han giver dig en tur, det har du sku fortjent håber han også brænder dit klamme ur. Du stank af hvidløg og olivenolie, kan godt forstå at ingen gang din klamme dame vil være din klamme kone.
Du sagde Fuck you, fuck fuck you Jeg har noget jeg vil sige til dig, dude Du er en kæmpe spasser Og jeg ved at jeg ikke var den første af en masser Men du skal vide Jeg håber du drukner i paradiset Jeg håber du smelter under solen Jeg håber din datter bliver kørt ned, mens hun køber ris Jeg håber du bliver kvalt mens du puster badedyr op til din datter. Jeg håber det næste fly crasher ned i din by Jeg håber din far brænder din bar Jeg håber din kone får en anden mands feta i kæften og noget bly Og jeg håber at du får salt i riften, din nar
Jeg håber dit klamme hår rådner og falder af og at dine ben bliver hugget af med rustne økser. Jeg håber du kommer til at lide og at flammerne fra helvede vil bide dig i røven.
De snakker som vi gør i dag, meget ungdommeligt eller hverdagsagtigt, hvor der i samme sætning bliver brugt en metafor, hvilket går igen. Dette er på side 38: ”… Tørrer helt ind. Som sådan nogle vamle, hvide rosiner.” - Det skal do lige siges at der ikke er noget i vejen med at være hvid. Sådan som bogen er skrevet, eller hvordan forfatteren beskriver ting det er skrevet meget almindeligt. Man kan nemt følge med I hvordan de har det, da forfatteren beskriver det godt. Sætningerne er ikke specielt lange.
Sprog: I bogen er der nutidssprog og personerne snakker meget ungdommeligt, så på den måde er det meget let at mærke, at personen kun er 16. F.eks. side 38: ”Jezez mand. Jezez”. Og på samme side, da de to veninder ankommer til Kreta og har to helt forskellige meninger: ”Hold kæft, mand…” hviskede Ditte, og jeg nikkede. Det var virkelig, virkelig, virkelig fedt ”Wow” ”Hold kæft, hvor det bare stinker!” ”M-hvad?” Ligesom i eksemplet har forfatteren skrevet med en hvis humor, både i dialoger som denne, men også i mange af beskrivelserne, f.eks. da hun beskriver sit engelsk som skraldespansk. Og på side 37 da hun beskriver en ældre mand: …manden var helt krumrygget, et hjul bare i menneske nærmest, og så var han bare pakket ind fra top til tå i forskellige former for beigefarvet gammelmandstøj. Inklusive en lidt for lille bøllehat, der bare lå som en lille muffinform oven på hans hoved.
Bogen starter med et flashback fra den gange Sigge var lille. Sigga bor på Island sammen med sine forældre, Siggas far sagde at han ejede Island og kunne komme ind alle steder nogle gang glemte han bare nøglerne. Sigga troede selvfølgedig på hendes far, med hensyn til at han ejede Island. Det eneste Sigga husker fra da de boede på i Island var det med hendes far og hans ejerskab af Island. Den første side går fra sjov til mere seriøst da man får af vide at Siggas far begik selvmord.
Sigga bor i en mindre by tæt på Hjørring i Nordjylland. Hun bor i et middelklasses forhold, med hendes mor, som er dyrelægeassistent og lillebror, som ikke vil tale. Siggas far begik selvmord da hun var lille. Hendes mor har derfor opfostret Sigga og hendes lillebror selv. Siggas mor har ikke så meget overskud og derfor giver Sigga meget frie rammer og har meget tillid til, at hun opføre sig ordenligt fx side 18 linje 22 ”jeg går ud fra, at du er et fornuftigt menneske.”
Komposition Ydre: Bogen er på 171 sider og igen billeder. På forsiden er der et billede at nogen der godt kunne være Sigga og Ditte. Indre: Bogen start er åben og den starter med et flashback, ”Da jeg var lille, troede jeg at min far ejede Island.” Man får et vide at Island har været en del af hendes opvækst og at hun har en fantasi. Forfatteren lejer med stemningerne, bogen starter muntert og uhøjtideligt. Den første del er meget beskrivende og man får mange informationer, bl.a. ”Hans hår var brunt og lå i bølger.” eller ”Når vi var ude at køre, pegede han også altid ud af bilen og gav os bjerge eller broer i landskabet.”. Efter første afsnit skifter det til helt alvorlig, ”Min far begik selvmord den 9 marts 1997.”
Sprog: Sproget er et meget nutidigt og ungdommeligt sprog. Dette kan se i flere af specielt Dittes udtalelser. F.eks. på side 88 midt på siden hvor hun burger ord som ”Jezez mand” Eller side 64 nederst hvor hun siger ”Ohmygod-ohmygod-ohmygod” Sigga er jeg fortæller i historien, og det gør at man får man at vide de tanker som hun har omkring hvad hun vil sige, ville sige eller har sagt. Specielt når hun har været oppe og skændes eller noget lignede det. Så tænker hun altid over hvilket comeback eller spydige bemærkninger hun kunne have sagt i stedet for bare at makke ret, eller gå sin vej. Forfatteren leger meget med ordet og danner nye ord som f.eks. på side 92 hvor Sigga siger ”Jeg skulle psykopat skide”
Personkarakteristik af Sigga Sigga er 16 år. I starten af bogen er hun meget tilbageholdt og uskyldig, men da hun møder Evaristo, bliver hendes uskyld lagt til side. Først og fremmest mister hun sin mødom, det får hende til at føle sig større Side 65: Og imens jeg fortalte, var det, som om jeg lige så stille voksede indvendigt. Som om jeg blev meget større end Dutte. Hun skrumpede nærmest helt ind, som hun sad der med lagnet omkring sig og kun havde knaldet med sådan en knallertidiot. Jeg havde knaldet med en rigtig mand.
Sprog Sproget er meget moderne og minder meget om det sprog vi bruger i dag, og det er let at forstå, sætningerne. Et eksempel på det moderne sprog side 25. ”Ja helt sikkert. Det gider jeg virkelig også. Bare sidde ovre i en sofa og tylle shots og glo på damer. Fedt.” Et tydeligt et eksempel på det ungdommelige sprog der klart bliver brugt i denne sætning. Et stort eksempel mere side 36. Da vi sad i Billund og spiste hvid Toblerone og drak dåse-Fanta, følte jeg mig næsten lige så lykkelig, som når man sad i kurvemøblerne hjemme hos Patrick om fredagen. For det første er det meget normalt sprog og for det andet så tror jeg ikke man i fortiden drak Fanta og spiste Toblerone. Så et meget moderne sprog der er let at forstå.
Hovedperson (Sigga) har indre synsvinkel, fordi hun kan se og mærke hvad hendes veninde tænker og føler f.eks.
”Da jeg var lille, troede jeg, min far ejede Island”. (s.5)
Som jeg-fortæller er Sigga meget troværdig. Man kan stole på hende, fordi hun fortæller alt; hvordan andre har det og hvordan tingene er omkring hende.
Bogen er skrevet i jeg-fortæller. Det er hovedpersonen Sigga der fortæller.
Da jeg var lille, troede jeg, min far ejede Island. (side 5)
Det er indre syn da vi får udgang til Siggas tanker og følelser. Hun deler sine tanker med læseren og derfor er hun en troværdig karakter. Fx da hun snakker med grækeren Evaristo.
”Young lover from back home write to you?” Spurgte Evaristo. ...“No” grinede jeg. … ”And i haven’t had a boyfriend for a long time” Ja ‘a long time’ som I ‘aldrig’, men det syntes jeg ligesom ikke der var grund til at skilte med. (side 72)
Hun siger ikke helt hvad hun mener og fordi hun gør læseren opmærksom på det bliver hun troværdig. Hvis der ikke stod hvad hun tænkte ville hun være utroværdig.
Der er faktisk også steder i bogen hvor Sigga bliver utroværdig.
Problemet var helt klart Muddi. Jeg vidste, at han bare skulle sende hende den mindste lillebitte stavefejlsbefængte sms, og så ville hun stå der som et spyd i jorden. … Hold kæft hvor jeg hadede den idiot, han var nærmesten slags billionterning af alt, hvad der er nederen i hele verden. (side 19)
P.g.a. Hendes egne meninger bliver vi indstillet på at Muddi er en idiot. Det er jo kun hendes mening. Hvis vi spurgte Ditte ville vi sikkert få en helt anden beskrivelse.
Sprog: Er meget nutidigt og er det samme, som unge bruger i dag f.eks. Side 37. ,Hvad fanden glor de sådan på?” ,,Ham manden der, han giver mig bare the creeps. Jeg har lige eyeballet ham, og de bliver bare ved med at stå og stirre?” ,,Freaks…” Her bliver der brugt slagord og engelske ord, som freaks. I gennem bogen kommunikerer de mest gennem dialoger. De gentager mange ord fx side 38. ,,Og så to uger! Jezez mand. Jezez!” I hver sætning bliver der sagt Fuck eller andre lignende ting. Sætningerne er korte, og det opbygger en spænding. Alt bliver sagt med et strøg af humor fx side 39. Lige når man lagde sig, var det koldt, så var det perfekt, og to minutter senere føltes det, som om man blev svitset som en myre under en kæmpe stor lup. Også selvom man var helt panseret til i faktor tredive. Der bliver brugt mange besjælinger og metaforer fx i sætningen ovenover.
Sigga relation til Ditte: barndoms veninder siden starten af folkeskolen da Sigga kom fra Island. Ditte er den der bestemmer men det ændre sig på Kreta. De kan ikke rigtig stole på hinanden fx s. 32. Behov for at inponere hinanden med bla. Drenge Det er ikke et soldit venskb deer der ikke for hinanden. Ditte her ikke rigtig brug fro Sigga hun skal bare have en og snakke med. og omvendt. de taler ikke rigtig sammen og fortæller ikke hinanden sandheden. Den måde de handler på fortæller meget om deres venskab. Men uden Ditte vill Sigga måske have et lidt kedeligt liv og Sigga sætter lidt farten ned på Dittes liv, så på den måde passer de lidt på hinanden.
Sigga- Relation til Ditte: kendt hinanden længe, veninder siden Island. Ditte ”bestemmer” men det ændre sig. De kan ikke rigtig stole på hinanden fx s.32. behøv for at imponerer hinanden i forhold til drenge. Ikke solidt venskab. De er der ikke ordenligt for hinanden. Ditte har ikke brug for Sigga, og omvendt. Ditte sætter gang i Sigga liv. De taler ikke rigtig sammen. De siger ikke sandheden, men det den anden gerne vil høre.
Relation til Patrick: de snakker åben om det meste. Søskende forhold. Kender hinanden godt. Savner hinanden når de er væk fra hinanden. De passer på hinanden. Deres forældre er tætte venner. Hun føler sig hjemme hos Patrick. Sigga er næsten mere hjemme hos Patrick end hjemme hos dem selv. Sigga spiser og sover tit hos Patrick. Patrick og Sigga giver hinanden tryghed, omsorg, kærlighed (venskabeligt), de lytter til hinanden.
Relation til Sigurd: søskende. Meget tæt på hinanden. Han betyder alt for Sigga. Sigga har en moderrolle over for Sigurd. En trang til at beskytte hinanden.
Sigga og Ditte har kendt hinanden længe. De var barndomsvenner og mødte hinanden i folkeskolen. Ditte er øverst i hierarkiet, men det ændre sig på Kreta. De kan ikke rigtig stole på hinanden. Fx side 32 Da Sigga ikke kan få fat på Ditte. Når de endelig snakker sammen er det som om Ditte ikke fortæller sandheden. Hun skjuler noget for hende. De har behov for at imponere hinanden i forhold til drenge. Ikke solidt venskab. Det kan falde sammen. De er der ikke for hinanden. De siger ikke hvad de tænker, men siger bare det de tror den anden vil høre. Der er ingen form for bekymring mellem dem. Ditte har ikke brug for Sigga og omvendt. Ditte sætter gang i Siggas liv! De er en modsætning til et godt og rigtigt venskab.
Siggas relation til Patrick:
De snakker åbent med hinanden om alt og holder ikke noget tilbage. Bror/søster forhold. De kender hinanden rigtig godt! Da Sigga og Ditte er på Kreta savner Sigga og Patrick hinanden. De har brug for hinanden. Deres forældre er også meget tætte. Hun er næsten mere hjemme hos ham end derhjemme. Spiser og sover der. Der er kærlighed mellem dem. Det er en kærlighed der er blevet bygget op. Patrick giver hende tryghed, omsorg og han er en der lytter til hende.
Siggas relation til Sigurd:
De er søskende og Sigurd betyder alt for hende. Hun ser ham som et menneske og hun synes han er perfekt. Hun har behov for at andre også ser ham som hun ser ham. Han gengælder hendes kærlighed. Han er et symbol på tabet i deres familie.
Sigga Siggas relation til Ditte: Kendt hindanen siden folkeskolen, Ditte in charge(ændrer sig på Kreta), kan ikke stole på hindanen Fx s. 32, Behov for at imponere hindanen, ikke solidt venskab, Ditte har ikke brug for Sigga. Og omvendt, Ditte sætter gang i Siggas liv, De taler ikke rigtigt sammen, men siger det den anden vil høre. Patrick Patricks relation til Sigga: Snakker åbent om alt, Bror/Søster forhold, Kreta(savn), næsten altid hos ham(spiser og sover), Kærlighed(bygget op-tryghed), en der lytter. Stamtræ Sigga Sigurd Patrick Mor, Patricks forældre Dittes forældre Ditte Mie Louise Muddi
Sigga -Ditte: Kendt hinanden l￦nge, barndomsveninder, siden folkeskole starten da Sigga kom til Danmark fra Island. Ditte er overhovedet i venskabet men dette ￦ndrer sig i lbet af bogen da de er p￥ Kreta, de kan ikke rigtig stole p￥ hinanden f.eks side 32, De har at behov for at overg￥ hinanden at imponere hinanden is￦r i forhold til drenge f.eks. det med Mutti eller Evaristo, Deres venskab er ikke solidt, de har ikke brug for hinanden - Specielt ikke Ditte men Sigga har heller ikke det store behov for Ditte n￥r hun har Patrick, M￥den de handler p￥ beviser at deres venskab ikke er et hjerteveninde forhold, Samtidig er Ditte ret god til at s￦tte gang i Siggas liv - Og Sigga er p￥ samme m￥de god til at lave ro i Dittes liv, De taler hinanden efter munden som vil sige at de ikke fort￦ller hinanden sandheden men mere det den anden vil hre. -Patrick: Deres relation g￥r igennem b￥de Mutti og Ditte. De snakker meget ￥bent omkring ting, de kender hinanden som et sskende forhold, de har brug for hinanden - De savner hinanden p￥ Kreta, Patricks og Siggas for￦ldre er meget t￦tte Sigga fler sig n￦sten mere hjemme hos Patrick, De spiser og sover flere gange om ugen, de er ved at bygge et k￦rlighedsforhold op - Patrick giver Sigga tryghed - Omsorg - En der lytter - -Sigurd: Sskende - Storesster lillebror, Sigurd betyder alt for Sigga - Hun beskytter ham f.eks. med at hun ser ham som et menneske frem for hvad andre ser, K￦rligheden er geng￦ldt fra begge parter - Og de f￥r begge noget ud af deres forhold, Sigga har lidt taget fader rollen til Sigurd
Siggas relation til Ditte: Der har kendt hinanden længe, lige siden de startede i folkeskole og Sigga kom til Danmark fra Island. Ditte er den der bestemmer i deres venskab, men det ændre sig til at være mere lige da Sigga har sex med Evaristo. De kan ikke rigtigt stole på hinanden, fortæller ikke altid hvad de mener og ikke hele sandheden, fx side 32. De har behov for at imponere hinanden, specielt i forholdt til drenge, fx Muddi og Evaristo. Deres venskab er ikke solidt og kan godt falde sammen, bl.a. fordi de ikke kan stole på hinanden. De kan ikke rigtigt tale sammen, og de siger kun det de tror den anden vil høre. De er der ikke for hinanden, Ditte tænker kun på sig selv og aldrig på Sigga. Ditte har ikke brug for Sigga, fordi Ditte bare skal bruge en hun kan snakke med, og Sigga kun også godt klare sig uden Ditte. Det kan man se ud fra deres handlinger. Ditte sætter gang i Siggas liv, fordi Sigga ellers ville havde et stille og kedeligt liv, men det fungerer ikke omvendt.
Patricks relations til Sigga: De snakker åbent om tingende og holde ikke ting tilbage, fx Sigga og Ditte. De siger ikke bare det den anden vil høre. De kender hinanden rigtigt godt og de har været sammen siden mødregruppe. De har et søskende forhold. De savner hinanden, fx Kreta hvor de finder ud af at de har brug for hinanden. Forældrene er meget tætte, og hun er næste mere hjemme hos Patrick end hun er hos hende selv. Hun spiser og sover der, sammen med Sigurd og hendes mor. Der er en kærlighed som er mere end bror og søster kærlighed. Patrick giver hende tryghed og omsorg og Patrick lytter på hvad Sigga siger, modsat Ditte som bare helst vil snakke selv.
Siggas relationer til Sigurd De er søskende. Sigurd betyder alt for Sigga, bl.a. fordi hun har en trang til at beskytte ham for andre der siger at han er mærkelig. De elsker hinanden lige meget hvad der sker. De giver begge hinanden noget. Hun syntes at han er perfekt og hun har brug for at andre også ser ham som om han er perfekt. Sigurd et stille fordi han har mistet den har så op til, og Sigga har taget rollen som far på sig mens moren ikke er der.
Siggas relation til Ditte: Siden Sigga kom til Danmark fra Island, har de været venner. Ditte er øverst i hierakiet, det ændrer sig dog på Kreta. De kan ikke rigtig stole på hinanden (side 32). De har store behov for at impronere hinanden (i forhold til drenge). Det er ikke et solidt venskab, da de ikke virker helt ærlige over for hinanden. De er der ikke for hinanden fx på Kreta, da Sigga forlader Ditte på hotellet, bare for at være sammen med Evaristo. Ditte har ikke brug for Sigga, og omvendt. Den måde de handler på fortæller b.la. At de ikke har brug for hinanden fx er Ditte ligeglad med at Sigga er sammen med Evaristo. Noget af det positive i deres venskab er, at Ditte sætter gang i Siggas liv, hvis Ditte ikke var der ville Siggas liv nok være lidt kedeligt. De taler ikke godt sammen, de taler hinanden efter munden fx 75-76. De har et falsk venskab, som kun er bygget på prestige.
Patrick relation til Sigga: De snakker åbent om alt. De kender hinanden rigtig godt, som bror og søster, de har også været i mødregruppe sammen, deres forældre er også rigtig gode venner. De savner hinanden, og føler tryghed og omsorg når de er sammen. De spiser og sover, ved hinanden mindst en gang om ugen. Der er også en slags kærlighed i mellem dem, som er mere end den søskende kærlighed, det er en kærlighed de selv har bygget op. De er begge lidt tilbageholdte, og deres personlighedstræk minder meget om hinanden. Sigurds relationer til Sigga: De er søskende, og har et tæt forhold. Sigurd betyder alt for Sigga, det kan b.la. side 99. Sigga har en beskyttertrang til hinanden, og Sigurd elsker hende lige så meget, som hun elsker ham. Sigga synes, at Sigurd er perfekt og vil gerne havde andre til, at se ham på den måde, hun ser ham på. Sigurd kunne være et symbol, på det de har tabt da Siggas far begik selvmord, det er han pga. Den måde han virker lidt unormal, kunne være et symbol på det de har mistet.
De har kendt hinanden længe. De er barndomsveninder og har kendt hinanden siden folkeskolen, da de kom hjem fra Island. Ditte er øverst i hierarkiet, men deres venskab har ændret sig da de er på Kreta. De kan ikke rigtigt stole på hinanden fx side 32 hvor Sigga ikke kan få fat på Ditte og da hun snakker med hende virker Ditte som om hun skjuler noget. De har behov for at imponere hinanden, bevise noget i forholdt til bl.a. Drenge. Deres venskab er ikke særlig solidt. De kan hurtigt blive uvenner, og de er der ikke rigtigt for hinanden. Ditte bekymre sig ikke om Sigga. Ditte har ikke brug for Sigga og omvendt. De siger ikke hvad de mener, men siger bare hvad den anden gerne vil høre. Ditte sætter gang i Siggas liv.
Patrik relation til Ditte er forbundet med Muddi
Siggas relation til Patrik:
De kan snakke åbent om alt, og holder ikke noget tilbage. Han er en af de eneste der har forståelse for Sigurd, og ikke bare synes at han ser sød ud. De kender hinanden rigtig godt. Lidt et bror/søster forhold. De har kærlighed til hinanden. Den bliver bygget op. Patrik giver hende tryghed, omsorg og en hun kan snakke med, som lytter. De har brug for hinanden, og har et savn til hinanden da Sigga er på Kreta. Deres forældre er meget tætte fx spiser Sigga og hendes familie hos Patrik en gang om ugen, og nogle gange sover de der også. Sigga er næsten mere hos Patrik end hos hende selv.
Siggas relation til Sigurd:
De er søskende, og han betyder alt for hende. Hun ser ham, og er træt af, at folk synes, han er mærkelig. Hun beskytter ham. Kærligheden er gengældt. Han er symbol på at tabet i deres familie. Piger ser op til deres mor, og drenge ser op til deres far. Sigurd har ikke haft en far, at se op til, men Sigga har taget ansvar, og er lidt som en ”far” for Sigurd
Skriveopgave. Skriv en sides dagbog for enten Sigga eller Patrick. Dagbogen skal omhandle og genfortælle deres tanker, der hvor de er nu i historien. Forsøg at ram deres tone og væremåde så meget som muligt. Undgå overdrivelser og digtning, men hold dig til det du ved, og det du fornemmer.
Hun er så dejlig! Jeg vil virkelig gerne leve med hende. Vi har kendt hinanden i så lang tid, og jeg har altid haft et godt øje til hende. Og nu er det endelig sket. Det er ikke til at forstå. Det er som en drøm der er gået i opfyldelse! Og så er vores forældre så gode venner, det passer så godt sammen. Vi kommer til at have det så godt sammen, håber jeg. Med mindre hun fortryder…. Men. Nu har vi jo været i seng sammen? Så det ville bare være underligt, hvis det stoppede. Det er lidt svært at tyde hende. Hun smiler og griner når vi er sammen, men samtidig er der et eller andet ved hende. Hun virker ikke helt glad. Det er som om der er sket noget, hun har ændret sig siden hun tog hjemme fra og tog til Kreta. Gad vide om hun har løjet overfor mig? Ej det ville hun ikke finde på, sådan er hun ikke. Og slet ikke overfor mig, det kunne hun ikke finde på. Eller kunne hun? Vi har jo været venner i så lang tid. Men. De har jo nok festet sammen i 2 uger. Det ville være forkert hvis ikke der er sket noget. Ditte har helt sikkert hygget sig, og så har hun fortrudt det efter Muddi. Og hvad med Muddi? Vi har været så meget sammen de sidste to uger. Hvad mon han vil sige til det? Og ham og Ditte er jo fundet sammen. Det er et lidt sært forhold vi har. Mig og Muddi er bedstevenner og Ditte og Sigga er bedsteveninder. Muddi og Ditte har sikkert en masse sex. Jeg håber ikke vores forhold bliver ligesom deres. Sådan et så boller den ene lige udenom eller den anden gør eller siger noget dumt, og så er de fra hinanden igen. Så går der 1 måned og de er tilbage, hvor de startede. Men hvordan mon jeg skal fortælle Muddi det? Og skal jeg fortælle ham det? Altså, jeg vil i hvert fald fortælle vi er blevet kærester. Men skal jeg også fortælle at vi har haft sex? Eller er det en dum ide? Jeg ved det godt nok ikke. Mit hoved er fyldt op. Jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal gøre af alle mine følelser lige nu, alle mine tanker. De flyver rundt i kroppen af mig. Og det er bare lige pludselig kommet, som en stor bombe efter at vi er kommet sammen, mig og Sigga. Jeg gør det sku. Jeg fortæller det hele, også det med at jeg tror der er sket noget. Så kan han måske snakke lidt med Ditte om det. Men måske skulle jeg bare snakke med Sigga om det. Det er nok det smarteste, så kan hun fortælle hvis der er noget at fortælle.
Jeg ved ikke om jeg har gjort det rigtige? Var det en dårlig idé, at jeg knaldede med Patrick? Ditte virkede ikke begejstret. Jeg troede jo hun ville blive glad for det. Hun har det bedst når det kun er hende som har en kæreste og at alt kun skal handle om hende. Men jeg har tænkt over noget, noget som jeg ikke havde forudset. Jeg er bare den grimme veninde, den der bare er der, med på slæb. Sådan en dum ”veninde”. Hun kan garanteret heller ikke lide mig. I alt den tid har hun brugt mig som hendes pyntepude, uden at jeg havde lagt mærke til det. Det sårer mig faktisk. Hun var jo nærmest min eneste veninde.
Mine følelser for Patrick er meget blandet. Vi har trods alt været bedste venner lige siden vi var børn. Jeg tror ikke det er forkert, at vi er blevet kærester. Man ændre sig jo med alderen og der kommer nogle andre følelser i kroppen. Selvom vi har kendt hinanden hele vores liv, føles det rigtigt. Jeg ved ikke hvad min mor eller Patricks forældre vil sige til det, at vi er sammen nu. Vil de blive glade eller synes de bare det er mærkeligt? Man kan da ikke bare sådan kærester med ens bedste ven? kan man?
Gutentag dagbog, Så nu er Sigga og jeg blevet kærester, tror jeg. Hun spurgte om jeg havde fortalt det til nogen endnu og jeg sagde nej. Det virker ikke som om hun ved noget om Ditte og jeg. Men jeg er glad for Sigga og jeg vil ikke såre hende og jeg ved virkelig ikke hvordan jeg skal sige det om Ditte eller om jeg overhovedet SKAL sige noget om Ditte. Jeg tænker på at købe en eller fin halskæde eller ring eller et eller andet smykke. Imorges spurgte min mor om jeg havde sovet godt, på en anderledes måde, sådan med et skævt smil agtigt, som om hun måske havde lidt en idé om hvad der var sket. Men jeg ved det ikke. Måske var det bare indbildning fra min side. I don’t know. Jeg kommer måske og skriver senere, jeg kan simpelthen ikke få alt det her formuleret. Crazy ferie, eller måske ikke helt vildt? Vi ses nok i morgen, hejhej.
Siggas dagbog Kære dagbog Yes! nu er jeg blevet kærester med Patrick, og det føles bare så rigtigt, jeg har fortalt Ditte det men det lyder ikke som om hun synes at det er godt, og jeg har tænkt mig til at jeg faktisk bare er den grimme veninde som ikke får nogen kæreste. Jeg er ligeglad, nu er det bare mig og Patrick. Mig og Patrick har haft sex, og jeg troede ikke det ville være lige så godt som på Kreta med Evaristo, men det var faktisk meget dejligt. Jeg kom til at fortælle min mor at mig og Patrick var blevet kærester, og hun virkede helt chokeret, som hun ikke plejer. Måske var det faktisk godt at jeg fik det fortalt nu. Så jeg gik også over til Patricks hus, og fortalte Patricks idiot far som knaldede med min mor, om at vi var kærester nu.
Det var begyndt at svie, og kløe der nede, efter mig og Patrick knaldede. Ditte sagde bare at det var normalt efter de første gange, men jeg gik til lægen for at få det tjekket ud. Selvfølgelig skulle det lige være Dittes far der var læge for mig, men han har tavshedspligt så han må ikke fortælle det til nogen. Han fortalte mig at det bare var svamp, og at jeg bare skulle pleje det med noget creme. Senere ringede han mig op igen, og sagde, at han var nød til at snakke med mig, og at det ikke var alvorligt. Jeg fik at det ikke var svamp, men klamydia jeg havde fået. Det bliver overført fra et andet menneske, så det må havde kommet fra Evaristo den NAR! Nu var jeg nød til at fortælle Patrick om Evaristo, og klamydia. Jeg ved bare han vil slå op med mig nu.
Shit! Jeg har lige fortalt min mor, at Patrik og jeg er blevet kærester, og at vi har været sammen. Jeg forstår egentlig ikke, hvorfor jeg fortalte hende det, men det fløj bare ud af min mund. Det var så mega mærkeligt! Især fordi jeg i går, så min mor og Patriks far knalde. Alting er bare ødelagt. Nu bliver det bare helt vildt akavet, fordi de gamle har været sammen. Patrik og jeg er jo på en måde pap søskende nu. Er det mærkeligt at være kærester så? Jeg havde lyst til at spørge min mor, hvad hun egentlig havde tænkt sig, hvor længe det havde stået på og om hun elskede Kurt. Men jeg sagde ikke noget. Gad vide om de bare har holdt os for nar i flere år? Ad hvor er det bare klamt.
Da jeg fortalte min mor om Patrik og mig, blev hun heller ikke ligefrem begejstret. Hun stod bare der med hendes skide sukkermad i hånden, som var gået i stå på vej op til hendes mund, der stod på klem og fik hende til at se sygt dum og uintelligent ud. Hun sagde ikke engang tillykke eller sådan noget. Hun kiggede bare på mig uden overhovedet at give mig et lille smil. Hun så helt mundlam ud, som om hun ikke i hendes vildeste fantasi havde set det komme.
Da jeg fortalte Ditte det, virkede hun også mega underlig. Hun sagde til mig, om det nu var en god ide. Hvad var det for noget at sige? Hun kan bare ikke være glad på andres vegne. Hun virkede også ret nervøs, og sagde alt mulig mærkeligt med, at Patriks og mit forhold kunne gå i vasken, fordi det er en lille by vi bor i og sådan noget. Det var virkelig en mærkelig samtale. Det var som om hun holdt noget skjult for mig.
Det hele er bare så forvirrende lige nu. Jeg ved ikke hvad jeg skal stille op med, at min mor og Kurt har været sammen. Skal jeg konfrontere min mor og fortælle hende at jeg ved det, eller skal jeg fortælle det til Patrik, eller bare lade som ingenting og ikke sige noget til nogen? Og hvad med Ditte?
Håber alt er faldet på plads, næste gang jeg skriver til dig.
Nej, nej, nej. Jeg har lige fortalt at mig og Patrick er kærester og hun tog det bare helt på den forkerte måde. Jeg havde troet at hun ville tage det og være mere glad, men når hun har det med Patricks far er den nok forståeligt nok. Jeg ved ikke om jeg skal gå ned igen. Mor er nok rimeligt fyldt op, især når hun er sammen med Patricks far. Det er lang tid siden jeg sidst har skrevet og siden sidst er der sket en milliard ting. Jeg var på Kreta hvor jeg mistede min mødom til at gammel græker, ej, måske ikke gammel men han var da 36 cirka. Det viste sig så at han var en kæmpe nar. Lige da han fortalte mig det var jeg ved at eksplodere, men nu har jeg Patrick. Han er også meget bedre. Det var nok også den eneste gang Ditte havde støttet mig i noget som helt, men jeg tror ikke engang hun gjorde det for min skyld. Ditte gør aldrig noget for mig, det er altid mig der gør noget for hende. Så skal hun trøstes fordi Muddi har knaldet udenom også skal jeg sidde og analyser clinche kærlighedserklæringer sendt over SMS, når jeg kunne være nede i polen. Jeg er bare den grimme veninde. Den grimme veninde som bare skal pynte på Ditte. Jeg kunne lige så godt blive byttet ud med en grim dukke, så længe der var nogen Ditte kunne enten blære sig overfor eller brokke sig til. Og det har været mig i 10 år nu, og det er først nu jeg opdaget hvordan jeg bare bliver udnyttet. Bitch. Jeg skal overtale Patrick til at havde to ynglings hadepersoner. Ditte og Louise. Mig op Patrick kunne ligge i den seng og bare snakke og snakke i flere timer, sikker også flere dage hvis ikke det var fordi der var pligter der kaldte. Den dag jeg var sammen med Patrick var den bedte dag i hele mit liv. Jeg har godt lidt hele tiden vidst at der var noget mellem mig og Patrick, men jeg havde aldrig regnet med at vi skulle blive kærester eller sådan noget. Måske har Ditte ret selvom hun bare siger det fordi han er misundelig på mig og Patrick, så kan det godt være at det kan gå i vasken. Jeg mener, når vi har kendt hinanden i så lang tid, så er det måske synd at ødelægge det hele bare fordi vi var fulde? Ej, for helvede, jeg skal ikke lade Ditte bestemme over mig, det er slut med hendes monopol over mig.
Jeg fortryder det, men jeg fortryder det ikke. Jeg og Patrick har aftalt at fortælle vores forældre at vi er kærester nu. Jeg havde tænkt på hvordan jeg ville fortælle det men det blev alligevel med en helt anden tone. Hvorfor skulle jeg også have sagt det på den måde. Ha! Men hvor så hun ud i ansigtet! Jeg glemmer aldrig det ansigtsudtryk. Det var så anstrengende og spidst. Hun var helt fjern og lille. Hun blev så overrasket! Hun viste ikke bare et lille smil. Hun sad bare og så mærkelig ud.
Men jeg havde lyst til at fortælle det på den måde efter det i går! Øv..! Jeg kan stadig høre mors fnisen hver gang jeg går forbi gæsteværelset. Det var et helt andet grin end det jeg er vant til at høre. Jeg ved fanme ikke hvad jeg skal gøre… Hvem skal jeg sige det til, og skal jeg overhovedet sige det til nogen? Hvor lang tid har det stået på? Hvad nu hvis det har stået på lige siden vi kom hjem fra Island? Ad hvor er det klamt!
Men hvor så hun også bare blank ud i hovedet i morges. Hun opdagede mig ikke komme ind i går. Jeg tør slet ikke tænke på hvis hun havde opdaget mig. Hvor ville det være akavet og det ville have ændret alt. Jeg ville slet ikke kunne kigge hende i øjnene nogensinde igen.
Jeg var bare så vred i morges. Jeg ville have den reaktion. Men på en måde ønskede jeg også at hun ville holde om mig og blive glad på mine og Patricks vegne. Men hun sad bare og stirrede på mig med sin dryssende sukkermad i hånden. Ad jeg får kvalme mand! Hun lignede Ditte. Hvorfor var Ditte så underlig da jeg sagde at jeg have knaldet med Patrick? Det var som om, hun var… sur? Hvis hun var min bedste veninde ville hun da være glad på mine vegne. Det er rigtige veninder da! Og så sagde hun at det ikke ’var så smart’? Altså at jeg have knaldet med Patrick. Hvad fanden bilder hun sig lige ind? Og hvad fanden mener hun med det? Hun er sgu da skide jaloux mand.!
Jeg har indset at jeg elsker Patrick. Sådan seriøst. Det har jeg nok altid gjort. Han har ikke ændret sig. Han kigger altid på mig på den der helt specielle måde. Som om jeg er den eneste omkring ham. Det er som om vi sammen har bygget den her kærlighed op. Den bliver sikkert større dag for dag. Hvis vi bare holder sammen.
Jeg vil fortælle Patrick om i aftes. Øv hvor er det surt!
Nå.. Jeg skriver senere. Hvor er livet bare umuligt lige pludselig..
Fuck! Jeg har lige fortalt mor det. At jeg har knaldet med Patrick og, at han er blevet min kæreste. Min første kæreste. Jeg burde være glad, men det er svært når man lige har set ens mor i seng med Patricks far. Jeg ved ikke hvor længe det har stået på. Det kan sagtens have stået på længe, men jeg ved det ikke. Vi sover jo tit derovre. I princippet kan det have været sådan lige siden vi kom hjem fra Island. Det har det måske. Jeg ved det ikke. Jeg havde egentlig tænkt mig at sige til mor, at jeg så det, og spørge, om det og om hun elskede ham. Men jeg vidste ikke rigtigt, hvordan jeg skulle få det sagt. Så jeg sagde bare, at jeg var blevet kæreste med Patrick og at vi også havde knaldet. Hendes smil forsvandt med det samme jeg sagde det, men så kom det tilbage. Og så forsvandt det igen. Det var tydeligt at hun ikke vidste, hvad hun skulle føle. Hun stod bare der og så dum ud med halvåben mund. Jeg tror hun ville havde været glad, hvis hun ikke havde knaldet med Kurt.
Jeg ved ikke rigtigt om jeg skal sige det til nogen. Jeg vil i hvert fald ikke fortælle det til Ditte. Hun var også ligeglad med, at jeg er blevet kærester med Patrick, nærmest sur. Jeg havde troet hun ville blive glad. Jeg mener Ditte var min bedste veninde og Mutti og Patrick er bedste venner. Det var da rimelig perfekt. Men jeg er blevet så træt af Ditte. Hun er ikke min veninde mere. Det har hun aldrig været.
Måske bør jeg snakke med Patrick om det. Altså det om Kurt og mor. Han er trods alt min kæreste. Jeg tror bare han er gladere, hvis ikke han ved det. Ligesom med Evaristo. Derfor, og så ved jeg heller ikke rigtig, hvordan jeg skal få det sagt.
Nå, men det vigtigste er, at Patrick er blevet min kæreste. Jeg ved at det her er seriøst. Ikke ligesom Ditte og Mutti. Det her er for real. Det føles bare så rigtigt! Det er ligesom om vi har bygget den her kærlighed op længe.
Skriver snart igen. Håber det har løst sig til den tid!
OMG! Jeg har lige fortalt min mor om mig og Patrick, jeg kunne ikke stoppe mig selv det røg bare ud af mig. Hun var helt stille, mens hun stirrede på mig med vidtåbne øjne og den der klamme sukkermad halvejs op til munden. Det var bare helt forkert, mig og Patrick havde aftalt at sige til vores forældre, at vi var blevet kærester. Det her var bare helt forkert, især efter, hvad jeg havde fundet ud af med hende og Kurt. Det skrøbelige forhold mig og min mor havde, var blevet ramt af et vindstød, og rokkede fartruende frem og tilbage. Det var heldigt, hun ikke hørte mig komme ind i går aftes, så ville det hele være ødelagt, så ville vi være havnet i en ret akavet situation. Alt er bare helt forkert, det var bare ikke sådan her, det skal være!
Jeg ved heller ikke, om jeg skal fortælle Patrick om, hvad der skete på Kreta og om Kurt og min mor. Vi er jo kærester nu, plejer kærester ikke at fortælle hinanden sådan nogle ting? Hvad hvis Patrick allerede ved det om Kurt og min mor? Ville han så bare grine af mig og sige: ”Vidste du virkelig ikke det Sigga? ” Jeg burde fortælle ham det, han har ret til at vide det. Det er bare, hvis jeg fortalte ham det ville han højst sandsynligt få et raseri udbrud, måske ville han give mig skylden. Jeg vil ikke se Patrick være ked af det. Åh nej, jeg har slet ikke tænkt på Sigurd, jeg kan ikke fortælle Sigurd det. Sigurds verden ville gå i stykker, hvis jeg fortalte det, men går i stykker, hvis jeg ikke fortæller det til nogen. Hvem skal jeg fortælle det til? Patrick? Nej. Mor? Måske. Ditte? Aldrig!
Ditte reagerede også underligt på det med Patrick og mig. Hun spurgte mig, om det nu var en god ide, hun sagde ikke engang tillykke, det er da det mindste, man kan forvente af en ordenligt veninde! Hun er bare sur over, at jeg er i centrum! Det er altid hende, der skal havde opmærksomheden, jeg er bare den grimme veninde, som ingen vil havde. Når jeg endelig får noget opmærksomhed reagere hun sådan! Måske er mig og Ditte bare ikke rigtige veninder, måske passer vi bare ikke sammen.
Patrick virker også underlig, som om der er noget han ikke vil sige til mig. Han virker helt hemmelighedsfuld, jeg tror han skjuler noget for mig.
Jeg skal spise, jeg skriver videre senere. Jeg håber bare, at der kommer noget orden i det her rod.
Arbejdsopgave til side 120-140. Lav en gennemgribende personkarakteristik af Sigga, hvor du tager fat i alle fire områder. Beskriv den 'rejse' (metafor), som hun går igennem og forsøg at fortæl noget om, hvordan hun udvikler sig igennem romanen. Brug direkte eksempler og citater til din begrundelse. Afslutningsvis skal du forsøge at indsætte Sigga som subjekt i berettermodellen. Sæt dit arbejde ind som svar herunder!
Sigga på 16 år bor i en mindre by tæt på Hjørring i Nordjylland. Hun bor i et typisk middelklasses miljø, med hendes mor, som er dyrelægeassistent og lillebror, som ikke vil tale. Siggas far begik selvmord da hun var lille. Hendes mor har derfor opfostret Sigga og hendes lillebror selv. Siggas mor har ikke så meget overskud og derfor giver Sigga meget frie rammer og har meget tillid til, at hun opføre sig ordenligt fx side 18 linje 22 ”jeg går ud fra, at du er et fornuftigt menneske.” Hun giver også Sigga lov til at tage til Sunny Beach allerede efter 9. klasse.
Sigga er en lidt forsigtig pige. Fx på side 11:
”Hvor skulle det være?” ”Det ved jeg ikke. Sunny Beach? ” ”Sunny Beach…?” Mumlede jeg. ”Ja? Lad da vær’ med at se sådan der ud.” Hun satte flasken om munden. ”Jamen, hvad er der i Sunny Beach?” ”Det ved jeg ikke.” Hun tørrede sig om munden. ”Gang i den?” Jeg trak på skuldrene. … ”..Og sådan noget med skumfest og shots lige i hasen?” ”Præcis!” Hvinede hun. Jeg sukkede.
Hun er lidt kedelig i forhold til veninden Ditte som hun har en dialog med her. Derfor er hende og Ditte en stor modsætning til hinanden. Fx på side 38 da de er ankommet på hotellet har de to helt forskellige holdninger til stedet:
”Hold kæft mand…” hviskede Ditte, og jeg nikkede. Det var virkelig, virkelig, virkelig fedt. ”Wow.” ”Hold kæft, hvor det bare stinker!” ”M-hvad?”
Ditte er meget udadvendt og åben og er frisk på vilde ting som Sunny Beach og går gerne med til at feste, drikke og være sammen med fyrer.
Sigga går igennem en lang ”rejse” og det ændrer hendes liv. Der sker mange ting der forandrer hende. Fx hendes venskab med Ditte. Ditte har altid været ”over” Sigga. Det var altid Ditte der scorede fyre og fik al opmærksomheden. Når Ditte ikke for dette opfyldt bliver hun jaloux på Sigga. Det er derfor hun bliver sur da Sigga fortæller at hun er sammen med Patrick.
Og så slog det mig, bam, lige der midt på fortovet: Jeg var bare den grimme veninde. Det var simpelthen det, jeg var. Den grimme veninde. Hende, der var med på slæb og aldrig udgjorde nogen trussel. Kæft, hvor jeg havde jeg været dum, og kæft, hvor var hun bare en kælling, Ditte. (side 114)
Sigga indser dette efter mange år af deres venskab.
Hendes tur til Kreta og Evaristo ændrede hende. Hun blev mere moden og erfaren. Hun mistede hendes mødom. Hun var hvor naiv, men indså til sidst at han var en idiot. Hun er måske blevet bedre til at tænke sig om.
Hun har lyst hår og er meget bleg. Især hendes hænder. Hun bor i et område som er normalt. Miljøet er meget normalt. Hun kommer fra en lille by i Nord Jylland. Hun har vokset meget og har prøvet og oplevet nogle forskellige ting. Som mistet sin mødom og blevet kærester med hendes bedste ven. Hun har også været på Kreta med Ditte helt selv i to uger. Hun prøver at finde sig selv og hvem hun er. Alt er et kaos i hendes og Patricks familie for tiden, fordi Siggas mor har haft en affære med Patricks far Kurt.
Sigga er hovedpersonen i bogen. Hun boede på Island med hendes far, mor og lillebror Sigurd. De flyttede til Danmark, fordi hendes far tog sit eget liv, men det får hun først at vide langt tid efter. Sigga er 16 år og er en meget stille og rolig type. Hendes veninde Ditte der i mod, er en meget anderledes person. Hun er vild og er med på det værste. Sigga er lige gået ud af 9. klasse og skal begynde i 1.g efter sommerferien. Siggas bedste ven er Patrick, deres mødre var i mødre gruppe sammen, så de har sådan set kendt hinanden hele deres liv. Efter Siggas familie flyttede til Danmark igen, har Patrick og hende fået et tæt forhold. Patrick lytter og forstår Sigga bedre end Ditte gør, hun er meget egoistisk og tænker kun på sig selv. F.eks.
”Det kunne godt være, man skulle tage hen og knalde med Patrick alligevel. Også selv om han er top fesen. Bare for at gøre Muddi jaloux.”
”Seriøst, Ditte. Det gør du bare ikke.” (s. 16)
Det lyder som om Sigga har andre følelser for Patrick. Ditte vil prøve det hele og er ikke bange for noget f.eks.
”Vi kommer til at ligge der ved den der pool i fjorten fucking dage og stege og ikke blive fulde og ikke finde nogen og knalde med, og ikke noget som helst.” (s. 39)
Sproget er meget normalt. De taler sådan som vi vil tale i dag.
Analyse af Sigga. Sigga er en pige på 16. Da vi møder hende første gang får vi af vide at hendes far skød sig selv. Hun går fra at være en slags tilbageholdene pige til at være pigen der mistede sin mødom til en voksen mand på charterferie. Hun har det lidt svært der hjemme. Hun holder meget højt af sin lillebror Sigurd, som har valgt at være stum. De lever ikke et liv med mange penge, heller ikke lidt penge. En hel almindelig middelklasses familie. Hun bliver for alvor træt af sin mor da hun opdager at hun har knaldet med Kurt, Patricks far, og hende og Patrick ’crasher’ ovre hos Morten. På det tidspunkt går hun igennem en hård/stresset periode, hvor hun som sagt mister sin mødom, får en kæreste, finder sin mor som ligger og knalder med Kurt.
Aktantmodellen
Hendes hjælper er Patrick og hendes mor. Hun holder af dem begge og de holder af hende. Hendes modstander må være Ditte som bliver jaloux over at Sigga får en kæreste. Objektet er Patrick og hendes familie og det at finde sig selv. Giver er Patricks forældre og moren som lidt har en ansvar for at hendes datter skal finde fodfæste og få familien til at køre ordentlig. Modtageren er Sigga.
Subjekt: Sigga Sigga er hovedpersonen og jeg-fortæller i bogen.
Objekt: Patrick, Et godt familie forhold, at alt falder på plads, at finde sig selv.
Hjælper: Patrick Han holder hende nede på jorden. Hun kan være sig selv med ham. Han er fornuftig og han er der for hende.
Modstander: Ditte, at Patrick er hendes bedste ven, hendes mor og Kurt. Hun står i vejen for hende ved ikke at støtte hende. Hvis hun en dag mister Patrick hvem kan hun så gå til? Hendes mor og Kurt de ødelægger hendes drøm om en god familie.
Giver: Patrick, Sigurd Hun elsker dem begge to. De er de vigtigste personer i hendes liv.
Modtager: Sigga Hvis objektet opfyldes er Sigga modtageren.
Personkarakteristik Sigga er en 16 årig pige der bor i en lille lorte by, sammen med sin mor og lillebror. Hun har en omgangskreds bestående af ja hendes mor og lillebror Sigurd, hendes bedste veninde Ditte, Dittes on and off kæreste Morten bedre kendt som Muddi og hendes bror/kæreste agtige bedste ven Patrick.
Vi møder Sigga i starten af bogen i en fortælling om hendes fars tragiske død. Vi for hurtigt et indblik i Siggas liv hvor hun som jeg fortæller forklare om hendes tætte forhold til hendes bror Sigurd, der dog har nogle problemer der gør at han har svært ved nogle ting som andre ikke har. Jeg synes i starten at man for en ide om at Sigga faktisk er yngre end hun er, på grund af den måde hun som jeg fortæller formulere det på man finder dog hurtigt ud af at det ikke er tilfældet på sider 7 jeg græd også da jeg fortalte det videre til Ditte. Hun gik direkte ned i sin fars kælder og hentede en flaske rødvin, som hun proppede i tasken.
Hun kunne godt være en ret pæn pige som dog ikke får drengenes munde til at løbe i vand hver gang at hun passere dem, derimod tror jeg at Ditte er en rigtig lækker pige der tit for drengenes opmærksomhed.
Sigga vokser meget i bogen både følelsesmæssigt, men hun for også mere mod på tingene. Sigga er i starten meget tilbageholden, og lader Ditte føre ordet når det gælder diverse teenage ting, men som sagt for hun meget mere mod på tingene og det går ligeså stille op for hende at Ditte ikke er hendes rigtige veninde, men derimod at Ditte bare bruger hende fordi hun ikke er en trussel til Ditte skønhedsmæssigt. Samtidig vokser hendes selvtillid også efter at hun på en tur med Ditte til Kreta dyrker hed sex med græsk flot ældre mand kaldet Evaristo. Hun har dog stadig svært ved at åbne sig hundrede procent overfor Patrick, som hun dog bliver kærester med, måske også fordi at de er så gode venner i forvejen.
Hvis man bruger aktantmodellen overfor Arangutang og sætter Sigga som subjekt og Patrick som objekt, kunne det se sådan her ud.
Man ville nok sige at giveren er Patrick idet at han på en måde giver sig selv til Sigga kærlighedsmæssigt. Objektet som Sigga søger kunne man også sige er Patrick idet at han og hans omgivelser betyder så meget for hende. Modtageren er jo selvfølgelig hende selv. Hjælperen kan man sige er hendes voksende selvtillid på grund af knaldet med Evaristo. Modstanderen kan man godt sige er Ditte fordi hun virker så uforstående overfor Siggas valg, måske fordi at der stikker noget dybere under.
Sigga er en pige på seksten, som bor i en lille by i Nordjylland tæt på Hjørring, sammen med sin mor og lillebror. Hendes far begik selvmord, mens de boede på Island. Efterfølgende flyttede de så tilbage til Danmark. Siggas mor giver Sigga lov til ret meget, hvilket har resulteret i, at hun er ret ansvarlig og tilbageholdene. Siggas familie er en typisk middelklasse familie og Siggas mor har job som dyrelære. Deres omgangskreds er ikke ret stor, men de virker alligevel ikke ensomme, hvilket kan hænge sammen med, at de har et rigtig nært forhold til en familie, som de spiser ved hver weekend. I familien er der en søn på Siggas alder, der hedder Patrick. Sigga og Patrick er barndomsveninder, og i løbet af bogen bliver de kærester. Patrick og Sigga er lige gået ud af niende klasse, hvor de gik sammen med Siggas bedsteveninde Ditte. Sigga og Dittes forhold virker ikke ægte. De fortæller ikke hindanden alt, men mere det den anden gerne vil høre. Senere finder Sigga så ud af at hun bare er den ”grimme veninde”. Det betyder ikke, at hun nødvendigvis er grim. Alligevel er det hende hun vælger at snakke med, da Patricks far og Siggas mor har haft sex.
På et tidspunkt i bogen er Sigga og Ditta to uger på Kreta, hvor Sigga for første gang har sex, hvilket giver hende mere selvtillid, hvilket Ditte ikke bryder sig om, fordi hun gerne vil være over Sigga. Indtil da har Sigga underspillet sig selv i forhold til Ditte.
Personkarakteristik af Sigga Sigga er seksten år, og er lige gået ud af niende klasse. Hun bor i en lille lorte by lidt uden for Hjørring. Siggas bedste veninde hedder Ditte, og deres forhold er meget svært for en dreng at forstå. Du ved. Pigeting. Sigga er den ”Grimme veninde”, det er ikke ens betydning med at hun er grim, hun er bare grimmere end Ditte. Hendes far har skudt sig selv, og hendes mor giver hende lov til stort set alt, og det har resulteret i at hun er meget ansvarlig og tilbageholdende. Sigga er i starten af bogen en baggrundsperson og i skyggen er Ditte, men efter at have været på Kreta og mistet sin mødom til Evaristo, har hun fået mere status, attitude og selvtillid. Det at hun har mistet sin mødom kan også have givet hende mod til at blive kærester med Patrick.
Aktantmodellen
Subjekt: Sigga
Hælper: Patrick fordi han er der for hende, bringer tryghed og fornuft til Siggas liv. Og Ditte fordi hun giver Sigga spænding, og tager hende med til fester
Modstander: Ditte fordi hun ser Sigga som den grimme veninde, og ikke kan lide at Sigga har en kæreste. Og Sigga fordi hun er meget selvkritisk.
Giver: Patrick af samme grund som at han er hjælper
Objekt: At finde sin identitet
Modtager: Sigurd fordi Sigga elsker og støtter ham. Og Sigga fordi livet handler om at finde sin identitet
Første gang man møder Sigga i bogen er hun lige blevet fortalt at hendes far havde begået selvmord. Hun tager det pænt, måske end da lidt overfladisk, men hendes far har heller ikke været hjemme i flere år, så hun viste godt at hendes far var død. Hun så meget op til hendes far gennem hendes barndom. Han har sagt til hende at han ejede Island og at han havde nøgler til alle låse. Man får hurtigt fornemmelsen af at han er en fupmager. Side 5, ”Nogle gange glemte han dem bare, så stod han ude foran huset og råbte at hun skulle lukke ham ind. Det ville hun ikke.” Sigga begynder først senere at indse at hendes far har løjet overfor hende.
Sigga er en pæn pige. Hun gør ikke meget ud af sig selv, og det udnytter hendes pænere veninde Ditte. Som det senere går op for Sigga, ser Ditte hende bare som den grimme veninde, en veninden der ikke er nogen trussel mod hendes score evner. Hun bor i en lille provinsby, med lige det der skal være. Hun har fået følelser for hendes ældste barndomsven, Patrick. De har altid haft en form for kærlighed, men det havde altid været mere en for søskendekærlighed. Det har så udviklet sig til at være rigtig kærlighed, og de blev kærester. Men det var ikke første gang Sigga havde sex, hun havde nemlig mistet sin mødom til en 36årig græker. Den primære grund til at hun gjorde det var fordi hun var træt af at Ditte indirekte blærede sig med at hun havde sex med Muddi. Lige da hun har gjort det har hun det godt med sig selv fordi Ditte bare har ligget på hotelværelset uden at score, derfor føler Sigga sig lige pludselig større end Ditte, noget det ikke er sket før. Men senere får hun det dårligt med sig selv fordi hun ikke tog sig sammen til at fortæller Patrick, og nu er hun enten nødt til at fortæller ham det efter hun har løjet overfor ham, eller hun kan lade vær.
Hun bor sammen med hendes mor og hendes lillebror som ikke taler. De er meget sammen med Patrick familie, som også er deres naboer.
Sigga er en pige på 16 år, som lever med sin bror Sigurd og sin mor annebett. Sigga har en god veninde ved navn Ditte som er lidt flomme i det men stadig pæn, og har måske lidt for meget på sidebenene, mens Sigga er en pæn pige der er lidt bleg, som desværre går lidt ud over hendes selvtillid. Sigga vokser meget i bogen, og overgår Ditte på et tidspunkt. Sigga er lidt den grime veninde som bare følger med uden meninger og holdninger. Sigga og Ditte tager til Kreta i 2 uger, hvor Sigga møder Evaristo som er en græker i midten af 30’erne. Sigga får så ”scoret” Evaristo og ender med at have sex med ham. Dette gør at hun vokser inden i og gør at hendes selvværd bliver rigtig godt, og hun finder ud af at hun egentlig ikke bare er ingenting, men hun faktisk også er til, og godt må have det sjovt. Siggas far har skudt sig selv, og da Ditte får det af vide af hendes bedstevens senere kærestes halv fulde far, tager hun det lidt overfladisk, men får stadig et enormt chok over at det er sket. Siggas forhold til andre mennesker er ret blandet i forhold til hendes nærmeste. F.eks. hendes forhold til hendes Mor. Hendes forhold til hendes mor er sindssyg godt indtil den nat hvor hun finder ud af hvad Siggas mor og Patricks far render rundt og laver mens Patricks mor snorker inde i sengen i værelset ved siden af.
Sigga er en 16 årig blondhåret almindelig pæn, og en lidt forsigtig pige. Fx på side 11, hvor hun er lidt negativ omkring hendes veninde Dittes idé om at komme til Sunny Beach. Hun bor i en mindre by tæt på Hjørring i Nordjylland. Sigga bor i et typisk middelklassemiljø, med hendes mor, som er dyrelægeassistent og lillebror Sigurd, som ikke vil tale. Siggas far begik selvmord da hun var lille, men har først fundet ud af det, for nyligt. Hendes mor har derfor opfostret Sigga og hendes lillebror selv. Siggas mor har ikke så meget overskud og derfor giver Sigga meget frie rammer og har meget tillid til, at hun opføre sig ordenligt fx side 18 linje 22 ”jeg går ud fra, at du er et fornuftigt menneske.”
I romanen går Sigga igennem en lang ”rejse,” hvor der sker mange ting, som ændre hendes liv. Fx hendes venskab med Ditte, hvor Sigga pludselig indser at Ditte bare havde hende med på slæb. Det var altid Ditte der scorede fyre, hende der fik alt opmærksomheden og når Ditte ikke får det opfyldt bliver hun jaloux på Sigga. Fx på side 113 da Sigga fortæller, at hun var blevet kæreste med Patrik, og Ditte bliver lidt sur. s.114 ”Og så slog det mig, bam, lige der midt på fortovet: Jeg var bare den grimme veninde. Det var simpelthen det, jeg var. Den grimmeste veninde. Hende, der var med på slæb og aldrig udgjorde nogen trussel. Kæft, hvor havde jeg været dum, og kæft, hvor hun bare var en kælling, Ditte.”
Hendes tur til Kreta hvor hun mødte Evaristo ændrede hende ved, at hun blev mere moden og erfaren inden i, da hun mistede hendes mødom til ham.
Hvis man forsøger at lægge aktantmodellen ned over bogen Arrangutang vil det se nogenlunde sådan ud:
Subjekt: Sigga
Sigga er hovedpersonen og jeg-fortæller i bogen.
Objekt: Patrik, Et godt familieforhold, alting falder på plads og finde sig selv.
Hjælper: Patrik, han holder hende nede på jorden. Hun kan være sig selv overfor ham. Han har altid været der for hende. Han er fornuftig og hjælper hende.
Modstander: Ditte, hun står i vejen for hende. Støtter hende ikke. Kurt og Siggas mor, da det ødelægger hendes og Patriks familie. Hende selv.
Giver: Patrik, da han giver hende opmærksomhed, omsorg og kærlighed. Sigurd, da han elsker hende ligegyldigt hvad.
Modtager: Sigga Sigga modtager kærlighed, omsorg og kærlighed fra Patrik og Sigurd.
Sigga bor sammen med sin lillebror, Sigurd og hendes mor. De bor i Danmark oppe i Nordjylland. De har tidligere boet på Island sammen med deres far, men Siggas mor og far havde et lidt svært forhold og en dag havde Siggas mor fundet hendes far død. Han havde skudt sig selv. Efter det var de flyttet hjem. Sigga har skabt sig en vennekreds der består at Ditte og Patrick. Sigga er en 16-årig pige som efter sommerferien skal starte på gymnasiet i 1.g. Hun er en meget reserveret pige, vi ved ikke så meget om hende endnu. Vi får at vide at hun ligesom, sin Mormor, har en tildens til at græde når noget sørgeligt sker måske også selvom det ikke berør hende på nogen måde, hun græder bare. I modsætning til sin mor som ikke græd, hendes mor er måske en lidt mere hård type fordi hun måske kan have haft det svært før i tiden. På side 7 linje 12 står der at Sigga er ligesom mormoren, hun græder. ”’Men mormor græd. Også selv om hun aldrig rigtig har ku’ li’ ham. Det var egentlig mærkelig.’ Jeg var ligesom mormor. Jeg græd også. Også selvom det eneste, jeg kunne huske om min far, var det med, at jeg trorede, han ejede Island.” Sigga er heller ikke så glad for at feste, og slet ikke ligeså glad for det som hendes veninde Ditte er. Patrick, som er Sigga meget nær og kender hende rigtig godt, er Siggas bedste ven selvom Sigga nok selv mener at det er Ditte der er det. Men Ditte er mere selvoptaget og opmærksomhedskrævende og har nok aldrig rigtig tænkt over hvordan Sigga egentlig går og har det. På side 9 linje 12 er der et eksempel på hvor opmærksomhedskrævende Ditte er. ”’Ej, det jeg gad faktisk også godt, at min far gjorde. Tæskede mig. Så ku’ jeg være sådan en, folk havde ondt af. Du er heldig. Din far har skudt sig. Så har folk ondt af dig.’ Hun smilede. ” Patrick er den slags ven der passer på Sigga, han tænker på hvordan hun har det osv.
Fortællerforhold - samarbejde med Thea: Bogen er skrevet i indre syn det vil sige at vi får adgang til en af rollernes bevidsthed og tanker i bogen, i denne her sammenhæng er det Sigga. Et eksempel er: "'Har du simpelthen været nede med et par trusser i hans lejlighed?' spurgte hun. Og egentlig ville jeg nok have fortalt hende sandheden, at jeg bare ikke havde fået dem med mig, fordi jeg skulle psykopatskide og ikke lige kunne finde dem, men jeg kunne se hendes skæve smil, at hun ville syntes, jeg var sej, hvis det var noget, jeg havde planlagt, så jeg nikkede bare." s.92 Sigga er også bogens jeg-fortæller, som også kan ses oppe i eksempelet ovenover. Det at hovedepersonen er jeg fortæller betyder at vi får at vide alt det der sker midt i historien fordi hun ligesom er centrum i bogen. Men når hun er jeg-fortæller har vi heller ikke nogen fornemelse af om Sigga faktisk er pisse irriterende, eller om hun egenligt er den opmærksomheds krævende og ikke Ditte. Mvh. Nanna
PERSON RELATIONER Sigga – Ditte. De har kendt hinanden længe siden, lige siden Sigga kom hjem fra Island og startede i anden klasse. Ditte er øverst i hierarkiet, men det ændre sig på Kreta. De kan ikke rigtig stole på hinanden eksempel s.32 hvor Sigga ikke kan få fat på Ditte, og Ditte muligvis har været sammen med Patrick (muligvis). Behov for at imponere hinanden eksempel deres ’sex krig’ og i forhold til drenge. Det er ikke et solidt venskab, det kan nemt gå i stykker hvis en af de to piger lige pludselig gør noget dumt. Pigerne er der ikke for hinanden (i tykt og tyndt). Ditte har ikke brug for Sigga, men Sigga kan godt have brug for Ditte for at føle sig en del af noget, eller Sigga har bare brug for at føle sig som en del af noget. Venskabet består heller ikke af sandheder, mere af løgne som bare skal gøre den anden glad. Når de snakker om nogle følelsesladende ting, så siger de bare de ting som burde siges. = Men på den anden side så er det gode ved deres venskab at, Ditte sætter gang i Siggas liv. Ellers ville Sigga nok bare sidde lidt alene og for sig selv og ikke opleve så meget. Omvendt kunne det også være godt hvis Sigga kunne bringe noget ro til Ditte. Patrick – Ditte. Patricks relation til Ditte er forbundet med Muddi også kendt under navnet, Morten. De kan måske også have relationer fordi de ”måske” har haft sex uden at Sigga ved det. Patrick – Sigga. Snakker åbent om alt, de behøver ikke skjule ting fra hinanden eller føle en skam over nogle ting hvis de skal fortælle det til hinanden. De kender hinanden rigtig godt! Lige siden de kom hjem fra Island har de været venner fordi deres mødre har en godt venskab. De har et bror / søster forhold, måske fordi de har brugt så meget tid sammen. Forældrene er meget tætte og det kan også mærkes for Sigga fordi Patricks forældre er næsten ligesom hendes forældre også. Siggas familie virker også til at være mere hjemme hos Patrick end hos dem selv. Når Patrick og Sigga er væk fra hinanden finder de ud af at de helt bogstavlig talt savner hinanden. Men der er en eller anden form for kærlighed imellem dem fordi Patrick giver Sigga en form for tryghed, omsorg og en god ven som tænker på om hun har det godt og vil lytte til hendes problemer. Sigurd – Sigga. Søskende. Sigurd betyder alt for Sigga og hun har en trang til at beskytte ham. Hun ser Sigurd som han er, han er ikke bare en søg dreng, han er så meget mere! Sigurd elsker hende lige meget hvad hun gør og omvendt. Sigurd er Sigga bedste ven fordi han altid vil være der og hun kan altid komme tilbage til ham hvis hun gør noget dumt. Hun syntes han er perfekt og hun har et behov for at andre også ser ham som hun gør. Sigurd er den eneste mand i huset. Da faren dør bliver Sigurd lidt underlig fordi han ikke gider at snakke. Da faren dør mister Sigurd sit idol, ham han ser op til, og det er Sigga blevet nød til at overtage.
RELATION BAOMETER HVEM ER TÆTTEST PÅ HJERTET? Sigga Sigurd Patrick Mor / Patricks forældre Ditte / Dittes forældre / Mie Muddi Louise Evaristo
Kære Dagbog Patrick og jeg er endelig blevet kærester. Altså kærester sådan rigtig for real! Og vi havde endda sex. Da vi var færdige spurgte han mig om det også var min første gang, jeg ville ikke ødelægge øjeblikket så jeg undlod at fortælle om Evaristo. Men nu hvor jeg tænker tilbage på det, så tror jeg det var for det bedste. Evaristo var en fejl og jeg vil helt bare glemme at jeg nogensinde mødte ham. Patrick er for resten også helt anderledes, jeg ved bare at når han smiler til mig så betyder det meget mere end Evaristos smil gjorde. Patrick ville heller aldrig lyve, det ved jeg. Men noget andet jeg heller ikke har fortalt Patrick, er det med min mor.
Min mor er også bare så klam. Her i nat åbnede jeg døren til Patricks families gæsteværelse, og så ser jeg min mor og Kurt ligge under dynerne sammen. Min mors trusser ligger smidt på gulvet og Kurt gør jo det man gør under dynen, imens min mor råber alle mulige ting, som man jo også gør. Og da hun kom hjem fra Patricks hus her i morges, var jeg bare så sur og ked af det og i alt min vrede kom jeg bare til at fortælle hende det, altså fortælle at Patrick og jeg er sammen som kærester. Hun blev mundlam, fuldstændig mundlam, og jeg forstår det godt. Hun havde sikkert ikke regnet med at Patrick og jeg havde sådanne følelser for hinanden, men det har vi altså. Hun regnede sikkert med at hende og Kurt kunne være sammen på et tidspunkt, jeg ved ikke måske endda blive gift? Men nu når mig og Patrick er sammen går det ikke, fordi vi kan ikke blive pap søskende, det kan vi bare ikke når vi jo er kærester!
Men hvis de nu, du ved kommer sammen og sådan noget, altså min mor og Kurt. Så ved jeg ikke hvad vi skal gøre, flytte hjemmefra? Patrick er bare så dejlig og forstående! Jeg kan ikke forstille ham som andet end en kæreste. Vi har endda aftalt at fortælle min mor, Kurt og Patricks mor om det, at vi jo altså er blevet kærester. Det med min mor og Kurt ødelægger bare alt, hun er bare en luder!
Det er som om alt ramler lidt for mig først det der med min mor men også noget andet med Ditte. Det med Ditte er noget lort, men helt seriøst. Jeg kom over til hende for at fortælle at Patrick og jeg endelig var blevet kærester nu. Hendes reaktion var ikke den jeg havde forventet. Jeg håbede virkelig at ville have sagt at det var super fedt og at hun var glad på mine vegne. Men det gjorde hun selvfølgelig ikke, hun er jo Ditte og hun er den eneste der må have opmærksomheden. Jeg fatter det ikke, jezez! Eller nej, ved du hvad, det gider jeg ikke engang sige mere. Ditte, den kæmpe store idiot. Hvorfor har jeg ikke set det før nu, jeg er jo ikke andet til hende end en sikker stolpe hun altid kan komme tilbage til hvis hun er ved og falde, hvis nu det ikke går med Muddi. Hun er slet ikke interesseret i mig. Jezez mand, nej ikke Jezez! Men ved du hvad, nu er det slut mellem mig og Ditte, jeg gider hende ikke mere. Hvis hun ikke kan være interesseret i mit liv, fandme nej om jeg så vil være interesseret i hendes! Nu kan hun køre sit eget løb sammen med Muddi som sikkert ikke engang kan lide hende.
Sigge er en 16-årig pige som efter sommerferien skal starte i 1.G på gymnasium. Hun har efter sin mor arvet sin blege hud, og hun har meget blond hår specielt om sommeren hvor solen lysner det. Hun er helt sikkert pæn men ikke sådan en pige som drengende falder for med det samme. Hun vil aldrig blive ligeså lækker som Ditte tilsyneladende er. Sigga er heller ikke sådan en pige der ville gå specielt meget op i sit tøj, hun har en kjole som hun jo egentlig ikke betyder så sindssygt meget for hende. Sigga er en rigtig god veninde som altid vil være der for den anden, lige meget situationen. Selvom hun er sur på Ditte kommer hun stadig og er sammen med hende når Ditte har brug for det. Sigga helbred er okay igennem det meste af bogen men imod slutningen finder Sigga ud af at hun har fået Klamydia.
Sigga bor i Nordjylland sammen med sin ”stumme” lillebror, Sigurd og sin mor Annebet. Hendes far begik selvmord imens de boede på Island af en ukendt grund. Siggas familie er meget gode venner med Siggas kæreste, Patricks, familie. Siggas mor er måske lidt bedre venner med Patricks far end med hans mor, måske lidt for gode venner fordi de to har i hvert fald en affære. Patrick er Siggas kæreste og bedste ven, de har kendt hinanden lige siden de var helt små og knap nok kunne snakke. De kan altid stole på hinanden. Sigga har også en veninde, Ditte. De har været veninder lige siden 2. Klasse og har siddet ved siden af hinanden lige siden de blev veninder.
Sigga og Ditte tager til Kreta på et tidspunkt i starten af bogen hvor Sigga møder Evaristo. Han er græker og arbejder i baren på deres hotel. Sigga får et forhold med ham tror hun selv og det ender med at de har sex sammen. Da Sigga kommer tilbage på hotelværelset og finder den syge Ditte liggende i sin seng føler hun en form for selvværd. Det at Sigga nu også har mistet sin mødom, og endda til en spændende græker som er op i 30’erne gør at hun får boostet sit selvværd og hun praler nærmest over for Ditte. Men da Sigga finder ud af Evaristo har kone og barn ændre det alt. Nu er hendes forhold med Evaristo nærmest en byrde for hende fordi hun ikke må fortælle nogen om det. For hver dag der går med det får Sigga det slemmere og slemmere med det og når hun heller ikke fortæller Patrick om det bliver det som en sort sky der ikke vil forsvinde.
Sigga er en meget stærk pige. Hun har altid styr på det der forgår i hendes liv, i hvert fald lige indtil det går galt for hende. Hun er ikke lige umildbart sådan en pige som græder, men hvis det der sker er meget personligt og omhandler dem hun elsker kan hun godt finde på at græde.
Genre Arangutang er en ungdomsroman fordi den kommer ind på nogle temaer og benytter sprog som er typisk for en ungdomsroman. Bogen handler meget om ungdomsproblematikker og at finde sin identitet og finde ud af hvem man er. For Sigga handler det meget om at byen de bor i er blevet for lille til hende og alle hendes problematikker. Det kan også tolkes på s156. ’Der var to hunderede meter ud af byen den ene vej og – hvad? – fem hundrede den anden.’ Dette kan relateres til andre unge som er i samme alder, 16 års alderen, og leder efter sin identitet, måske igennem uddannelse, sociale kreds eller bare søger en mere spændende hverdag. I bogen vil jeg mene at Sigga finder sin identitet fordi hun går igennem så mange ting og der er så mange hemmeligheder det bliver fortalt. Hun finder ud af at hendes far ikke bor på Island, men at han har skudt sig selv af en ukendt oversag. Hun finder også ud af at hendes mor har en affære med Patricks far. Hun finder også ud af at hun er forelsket i Patrick og at hun er klar til at få et forhold og alle de ting der følger med det som for eksempel sex. Alle de ting er med til at gøre hende mere voksen og klogere på hvordan hendes liv egentlig hænger sammen. Et andet tema som gør bogen til en typisk ungdomsroman er kærlighed. Bogen er baseret meget på ægte kærlighed, forskellige former for kærlighed og hvad kærlighed er. Siggas kærlighed til Evaristo er ikke den rigtige kærlighed fordi at hun inderst inde ved at de smil han sender hende og de komplimenter ikke betyder særlig meget. Siggas kærlighed til hendes familie og især hendes lillebror, Sigurd, er måske den vigtigste. Sigurd vil altid elske Sigga lige meget hvad hun gør og det er en kæmpe støtte og skaber en tryghed for hende. Siggas kærlighed til Patrick er den kliché ungdoms kærlighed som de fleste har men for hende kan det godt føleles meget stærkere.
Miljøet er et typisk ungdoms miljø, der er fester, alkohol og sex. Det handler meget om at være en del af den gruppe der tager i byen og drikker alkohol i en tidelig alder. Miljøet har også indflydelse på bogen fordi at Sigga er jeg fortæller så historien er præget at hendes meninger omkring sex for første gang, festerne og kærlighed. Man kan godt sige at selv om byen er lille så er fandme stadig gang i den, men det at der sker så meget kan godt være med til at skabe alle de ungdomsproblematikker som tydeligvis præger bogen.
Sproget er også med til at gøre denne bog til en ungdomsroman. Sproget er meget ungdommeligt i det at de bander meget, bruger en form for slang for eksempel s132. ’”Fuck dem,” hviskede han i mit øre. ”Det er lige meget med dem. Fuck alle andre.”’ Bogen har også mange karaktertræk fra rigtige unge nu til dags og jeg tror måske forfatteren virkelig har gået i dybden med det.
Perspektivering: Arangutang Bogen kan perspektiveres til vores liv nu eller om et par år hvor livet kommer til at handle meget om hvad man skal i fremtiden og hvem man har lyst til at være som person, altså identitet. Men selvfølgelig handler det også om at feste, drikke alkohol og kærlighed. Historien er som taget ud fra vores realitet vil jeg mene, det kunne sagtens ske i virkeligheden og historien er meget realistisk en langt stykke af vejen.
Bogen kan også perspektiveres til ”Flugten” hvor det handler om at byen de bor i bare er blevet for lille til dem fordi de er blevet ældre og har oplevet mere.
Flugten handler om et band i Lemvig, bandet hedder ’The Escape’. Bandet består af Avi ,Caja Maria, Rune, Kristoffer og Andreas. Bandet er ved at blive til noget stort og man følger en periode i deres tidlige musiker karriere og Mathias, som er hovedperson, ser starten af bandets karriere fra sidelinjen.
Flugten og Arangutang kan sammenlignes på den måde at begge bøger handler om at slippe væk fra noget og finde sin identitet. Begge bøger handler om en flok unge der er kommet i den alder hvor det handler meget om at feste. Der er kæreste problemer i begge bøger fordi de jo netop er kommet i den alder hvor det er begyndt at blive spændende.
I begge bøger rejser hovedpersonerne til et andet land hvor der sker noget som påvirker bogen hele vejen igennem.
Miljø: Miljøet i bogen tænker jeg er et meget kedeligt miljø, I byen hvor Sigga bor i siger folk at der aldrig sker noget. Jeg forstiller mig at der ikke sker så mange forbrydelser som selvfølgelig er godt, men der sker ikke rigtigt noget. Byen er sikkert også meget ens, alle huse og mennesker. Der er sikkert ingen rige eller fattige. Jeg tror folk siger at der ikke sker noget i byen, fordi der selv er sket noget med dem. Der er det med klamydia, som mange i byen har fået, og er bange for at fortælle. På Kreta hvor Sigga, og Ditte bliver snydt til at tro de skulle til Sunny Beach, men kommer på Sharda, hvor der kun er gamle mennesker. Sigga kan rigtig godt lide Kreta, men efter Evaristo fortæller at han har en kone, og et barn bliver Sigga ked af det og vil hjem. Siggas omgivelser er ikke ret gode vil jeg sige. Hun har Patrick, og Ditte som hun er gode venner med. Selv Siggas mor er Sigga ikke gode venner med, hvis man kan sige det. Siggas mor er lidt ligeglad med hvad Sigga går rundt og gør. Jeg tror ikke rigtigt er der er så mange i byen der kan lide Sigga, og hendes familie. Folk går rundt og snakker om Siggas far, på en negativ måde, fordi han skød sig selv.
Miljø: Det foregår i en lille by i Nordjylland. En lille by med de mest nødvendige butikker man har brug for, en brugs, en frisør og sådan nogle små plante og tøj -forretninger. Jeg forestiller mig området meget overskyet de fleste dage, bare sådan mørkt generelt og så lige sol den ene dag hvor de er på stranden. Den uge hvor de er på Kreta, får man det beskrevet så man rigtig kan forestille sig at der er rigtig lækkert inde på den en side af receptionen og når man så træder ud igen forestiller jeg mig bare sand og hullede veje og små skrammel huse som det eneste man kan få øje på.
Miljøet fortæller på en måde hvordan ingen af dem i byen er noget specielt. Bare en masse folk der lever i middelklassen ude på landet. Ikke nogen der går i alt muligt fancy tøj, ikke nogen som er specielt gode til noget sport eller noget, bare folk som næsten er så almindelige man kan blive.
Bogen er skrevet i jeg-fortæller og en indre synsvinkel og man lærer hende godt at kende igennem bogen eftersom hun deler sin tanker med os.
Bogen er skrevet uden nogen kapitler og er 172 sider lang. Bogens forside er en vej som er helt gul hvor der står to piger på en rigtig drengemåde, hvor det gule lys reflekterer lidt op på deres sko. Bogens titel foran er skrevet med ”børnebogstaver” hvilket får bogen til at virke en smule useriøs, hvilket den dog ikke er. Der flyver et lille hvidt fly over forsiden som nok hentyder til Ditte og Siggas ferie til Kreta eller Patrick og Siggas fly til Island.
Hjælper: Patrick hjælper Sigga, ved at hjælpe hende i gennem det svære. Han hjælper hende til, at forstå nogen af de ting der sker.
Subjekt: Sigga.
Modstander: Ditte er en modstander, på grund af sin jalousi til Sigga. De har også en individuel konkurrence kørende om opmærksomhed, det gør også Ditte til modstander.
Modtager: Sigga er modtager af den kærlighed Patrick og hendes familie giver hende.
Giver: Patrick er giver, fordi han hjælper hende i gennem svære ting og lytter til, hvad hun siger. Sigurd er en giver, da han giver Sigga kærlighed lige meget, hvad hun har gjort.
Objekt: At ting falder på plads, og at hun finder sin identitet.
Bogen er uden tvivl en ungdomsroman. En ungdomsroman karakteriseret ved at den blandt andet skal handle om unge, og det krav lever bogen op til. Den handler om Sigga som er 16 år, hun bor i en lille provinsby hvor der kun lige er det der er nødvendigt. Der er et ungdomsmiljø i byen, blandt andet er der en skole med en parallelklasse, side 166 ”Har Niklas klamydia? Ja ham fra parallelklassen.”, og det må betyder at der bor over 30 på cirka samme alder. De holder fester sammen hvor de drikker, side 20 ”Vi skulle til for fest ovre hos Mia.”. En af de andre krav til en ungdomsroman er at den skal være i øjenhøjde med unge og fortælleren skal helst være en af de unge. Det er også opfyldt i bogen. Fortælleren er Sigga og hun er jo så ung som det kan blive. Hun går rundt i ungdomsmiljøet og ser de voksne som uansvarlige og at hun at nødt til at klare tingene selv. Fx siger hendes mor altid til hende ”Du er et voksent menneske”, og da de skal til Sunny Beach, side 17, spørg moren bare om hun har penge og da Sigga svare ja siger moren bare ”God tur”. Det sidste krav til en ungdomsroman er at sproget skal svare til det sprog unge ville bruge på den tid. Bogen tiltaler unge, og det er også skrevet til dem. Bogen er 171 sider lang. Den er ikke særligt tæt skrevet. Den har en rimelig linjeafstand og den er også skrevet med en stor skiftstørrelse. Den er skrevet i 1. personfortæller. Forsiden er meget gul. Der er et billede af to pigers underkrop, og det er rimeligt sikkert at der er Sigga og Ditte. De står på et fortov og en af dem har lyserøde sko på som står meget ud, og det ligner at den der har designet forsiden har lavet nogle effekter så den anden piges sko synker mere ind i baggrunden. Bogens titel er Arangutang og det er skrevet med store lyserøde blokbogstaver, samme farve som skoene. Der flyver et lille fly ind over og hvis ikke man har læst bogen ville man ikke vide hvorfor, men det handler om at komme videre i ens liv, ligesom Sigga og Patrick gør til sidst i bogen. Bagsiden holder lidt det samme tema. De første 3 ord af resumeet er skrevet med store lyserøde blokbogstaver. Der er et hurtigt afsnit øverst på 4 linjer skrevet med hvidt, men så kommer der 10 linjer med gul skrift, så den holder det samme gule tema hele vejen. Farven gul symbolisere: Lykke, ungdom, sjov og andre glade følelser.
Hun har lyst hår og er meget bleg. Især hendes hænder. Hun bor i et område som er normalt. Miljøet er meget normalt. Hun kommer fra en lille by i Nord Jylland. Hun har vokset meget og har prøvet og oplevet nogle forskellige ting. Som mistet sin mødom og blevet kærester med hendes bedste ven. Hun har også været på Kreta med Ditte helt selv i to uger. Hun prøver at finde sig selv og hvem hun er. Alt er et kaos i hendes og Patricks familie for tiden, fordi Siggas mor har haft en affære med Patricks far Kurt. Sigga er hovedpersonen i bogen. Hun boede på Island med hendes far, mor og lillebror Sigurd. De flyttede til Danmark, fordi hendes far tog sit eget liv, men det får hun først at vide langt tid efter. Sigga er 16 år og er en meget stille og rolig type. Hendes veninde Ditte der i mod, er en meget anderledes person. Hun er vild og er med på det værste. Sigga er lige gået ud af 9. klasse og skal begynde i 1.g efter sommerferien. Siggas bedste ven er Patrick, deres mødre var i mødre gruppe sammen, så de har sådan set kendt hinanden hele deres liv. Efter Siggas familie flyttede til Danmark igen, har Patrick og hende fået et tæt forhold. Patrick lytter og forstår Sigga bedre end Ditte gør, hun er meget egoistisk og tænker kun på sig selv. F.eks. ”Det kunne godt være, man skulle tage hen og knalde med Patrick alligevel. Også selv om han er top fesen. Bare for at gøre Muddi jaloux.” ”Seriøst, Ditte. Det gør du bare ikke.” (s. 16) Det lyder som om Sigga har andre følelser for Patrick. Ditte vil prøve det hele og er ikke bange for noget f.eks. ”Vi kommer til at ligge der ved den der pool i fjorten fucking dage og stege og ikke blive fulde og ikke finde nogen og knalde med, og ikke noget som helst.” (s. 39)
Sproget
Sproget er meget normalt. De taler sådan som vi vil tale i dag, et hverdags sprogbrug. Sproget er også med til at gøre bogen mere teenager relateret. Sproget gør også at bogen fanger en hurtigt, og man får lyst til at læse videre. Det minder jo meget om ens egen sprog. Der kommer en masse ord som en teenager vil bruge som fx fuck, jezez og shit.
Sprog: I bogen er det både et historiskbestemt sprogbrug og aldersbestemt sprog, så på den måde er det meget let at mærke, at personen, der fortæller kun er 16. F.eks. side 38: ”Jezez mand. Jezez”. Og på samme side, da de to veninder ankommer til Kreta og har to helt forskellige meninger: ”Hold kæft, mand…” hviskede Ditte, og jeg nikkede. Det var virkelig, virkelig, virkelig fedt ”Wow” ”Hold kæft, hvor det bare stinker!” ”M-hvad?” Ligesom i eksemplet har forfatteren skrevet med en hvis humor, både i dialoger som denne, men også i mange af beskrivelserne, f.eks. da hun beskriver sit engelsk som skraldespansk. Og på side 37 da hun beskriver en ældre mand: … manden var helt krumrygget, et hjul bare i menneske nærmest, og så var han bare pakket ind fra top til tå i forskellige former for beigefarvet gammelmandstøj. Inklusive en lidt for lille bøllehat, der bare lå som en lille muffinform oven på hans hoved. Det er sammenligninger som Muffinform, der er med til at bidrage til bogens humor. Derudover bliver der brugt en del metaforer: Lige når man lagde sig, var det koldt, så var det perfekt, og to minutter senere føltes det, som om man blev svitset som en myre under en kæmpe stor lup. Også selvom man var helt panseret til i faktor tredive. Derudover er der også en mekanisering i eksemplet: … panseret til i faktor tredive. Her bliver en menneskelig funktion fremstillet som mekanik. Et andet eksempel på en mekanisering er på side 171: Hans kæber bevægede sig som en symaskine, og han smaskede.
Komposition: Bogen har en kronologisk opbygning, dog med en del flashbacks, f.eks. i starten, hvor man får en masse informationerne, om da Sigga boede på Island. Hun troede hendes far ejede Island, fordi han altid pegede ud af vinduet i bilen og gav Sigga bjerge elle broer i landskabet ”Værsgo, Sigga, den er din fra nu af. I mindet er Sigga stemningsbeskrivende og det er tydeligt at det er et godt minde for Sigga. Forfatteren bruger også stemninger som et virkemiddel, da hun efter flashbacket starter ud med at fortælle om Siggas fars selvmord: Min far begik selvmord den 9 marts 2997. På den måde skifter stemningen fra glad og munter til alvorlig. Det kan faktisk godt være, at hele bogen er et flashback. Til sidst da Sigga sidder i flyet med Patrick, fortæller hun Patrick de seks samme linjer som bogen starter med, så det kan godt være, at Sigga i starten sidder i flyveren og fortæller historien. Det vil sige at bogen vender tilbage til udgangspunktet.
Sprog Sproget i bogen er meget lignende det sprog der er i dag, og ordene som er i bogen bruger vi også i dag. Det er et meget ungdommeligt sprog som man også ser flere tydelige eksempler på
Side 25:
”M-hvad så, når vi skal i byen?” ”Jamen så kan du da bare tage med os i byen?” Jeg rystede på hovedet. ”Ja helt sikkert. Det gider jeg virkelig også. Bare sidde ovre i en sofa og tylle shots og glo på damer. Fedt.”
Og side 37:
Nu måtte alle gerne finde deres pas frem, sagde guiden, og Ditte hvæsede til mig, at det lige præcis var sådan noget her, hun ikke kunne snuppe ved charter… ”De tror kraftedeme ikke engang, man kan finde ud af at tjekke ind? Man bliver afleveret som sådan en lille … unge. I en børnehave. Jezez.”
Bogen er også rigtig meget humoristisk, det findes flere eksempler på
Side 37:
Da bussen rullede ind til kantstenen uden for hotellet, trak mig og Ditte måske gennemsnitsalderen ned på otteogtres. Der var seriøst et ægtepar, som begge to havde gangstativer med.
Der kommer humoren hundrede procent i fokus, men samtidig har man stadig indtrykket af at det er en ungdomsbog, det er nemlig ungdoms humor.
Sproget er helt vildt fatalt i bogen og uden det havde på ingen måde været spændende at læse, der bliver brugt humor, metaforer, typisk ungdomssprog og massere af spændende dialoger.
I romanen anvendes der aldersbestemt sprogbrug. Dvs. Et sprogbrug, der afsløre hvilken aldersgruppe personen tilhøre. I bogen er det, det ungdommelige sprog der bruges, da Sigga som hovedperson og jeg- fortæller er ung. Man som unge har nemmere ved at forstå bogen, og kan sætte sig bedre ind i Siggas liv og tanker.
”Hold kæft, hvor det bare stinker!”
Der er ikke så mange beskrivelser, men holder sig til dialog, og tanker.
I bogen bruges mange bandeord, og mange interne ungdommelige vendinger, hvilket er meget normalt for aldersgruppen. Det gør, at sproget bliver mere spændende og humoristisk.
”Og så to uger! Jezez mand. Jezez!”
”Ham manden der, han giver mig bare the creeps.”
Der er også en del metafore, billedsprog og sammenligninger i bogen. At et ord bruges i metaforisk betydning vil sige, at det udelukkende skal forstås overført. Metaforene i bogen er ofte også humoristiske. Fx på side 38 hvor Ditte beskriver nogle mennesker på hotellet på Kreta. Humoren bliver virkelig brugt som et godt virkemiddel, som også er med til at unge bliver grebet af bogen.
”Prøv lige at se det? Det er jo bare sådan en lille miniby fyldt med…gamlinger. Der ligger i skyggen og…Tørrer helt ind. Som sådan nogle varme, hvide rosiner.”
I bogen sker der en masse svære ting for Sigga i løbet af sommerferien som fx, at hun har været sammen med en græker, der havde kone og barn, hendes mor og Patriks far, hun har fået klamydia af hendes kæreste Patrik, fordi han har været sammen med hendes veninde Ditte. Alle de ting kan godt virke lidt urealistiske, at der sker så mange svære ting, på meget kort tid, og tingene der sker kan godt blive meget tunge, men igen hjælper det ungdommelige sprog meget, da humoren igen hjælper på stemningen.
De blaffer sig rundt omkring og optræder ude på gaderne indtil Sigga får en uddannelse og kommer til at arbejde på et lille kontor hvor Siggas lyst til at arbejde smitter af på Patrick som ender med at stå ved kassen i den lokale kiosk. De mister al kontakt til deres forældre og Sigga bliver udstationeret af sit firma i Australien hvor de har hovedkvarter og Patrick kommer med og firmaet betaler for et lille hyggeligt hus og Patrick får masser af tid til at tage en uddannelse og bliver advokat. De lykkeligt til deres dages ende i Melbourne hvor de stifter familie senere.
Sigga og Patrick træder ud af flyveren og ligger Danmark bag sig. For Sigga føles det her som en ny start på den her sommerferie. Men Patrick der betryggende klemmer hendes hånd går den ned af trappen fra flyet og ud på landingsbanen. Hvor meget mon en måned på Island kan ændre et forhold og en masse minder.
Mig og Patrick sad i flyveren, jeg drak postevand, men Patrick spiste tomatsuppe. Jeg holdt mig for munden den fedmefyldte lugt af tomatsuppe gav mig kvalme. Vi sad i flyet i en halv time mere, før vi landede. Da jeg trådte ud af flyveren ramte den iskolde vind mig lige i fjæset. Jeg kiggede ud over landskabet, som var dækket af is. Jeg havde ikke regnet med, at der var så koldt. Mor havde sagt, at der var meget koldt, men jeg troede ikke det var så koldt. Jeg stod bare med åben mund på trappen og så dum ud. Jeg kunne havde stået der meget længere, men manden bag mig gav mig et skub i ryggen.
Efter mig og Patrick var ankommet var jeg blevet fisker og Patrick var blevet en verdenskendt fotograf.
Vi landede. Solen skinnede smukt ned over Island. Vi fandt vores bus, og blev kørt ud til det hotel hvor vi skulle bo. det var et ret stort hotel. På størrelse med det der lå på Kreta. Men der var ikke helt de samme, slags folk der lå på bænkende. Jeg er ikke lige så god som Ditte til at beskrive hvordan de så ud. Men der lå en del i klassen fra 20 til 30. Men jeg havde jo Patrick med mig denne gang, så jeg skal ikke ud og finde nogen.
Vi landede midt om natten, og var nød til at tjekke ind på et hotel nær lufthavnen. Patrick gik direkte i seng, men jeg satte mig på en stol og tænkte. Det værelse vi havde fået var småt og af dårlig kvalitet. Væggene havde et grimt gul tapet, og det lugtede mærkeligt. Stolen var hård og ubehagelig at sidde på. Jeg havde glemt mine pille mod skedesvamp…….
Sigga og Patrick ankommer på Island, og Sigga får det godt siger hun. Sigga tænker stadig at Patrick skulle havde blevet hjemme. De finder et hotel som de bor i, og de begynder at få det godt sammen. Patrick synes ikke at det er så fedt på Island, og er nervøs for at blive.
Det er så dejligt bare at side her på flyet sammen med Patrick. Vi sidder her i stilhed. Pludselig mærker jeg flyet ryster, jeg klemmer Patrick hånd. Han siger at der bare lidt turbulens og at der ikke sker noget. Jeg holder stadig i hans hånd. Flyet ryster vildere og vildere. Så kommer spænd sikkerhedssele lyset på. Patrick er helt utroligt rolig når man tænker på at det er første gang han er ude at flyve. Jeg kan ikke tillade mig at panike. Jeg kigger ud af vindue og ser vingen falde af. Jeg ved a jeg skal dø, men jeg vil gerne dø med Patrick.
De 6 første linjer og de 6 sidste linjer er ens, og identisk skrevet bortset fra den sidste linje på sidste side, som ikke er skrevet på side 1. Dette er et virkemiddel som forfatteren bruger. Efter du har læst de sidste 6 linjer, ville du kunne i princippet slå op på side 1 og læse hele bogen forfra. Det man vil kalde for en cirkulær-komposition. Som er når der opstår et problem, man løser det, der opstår et nyt problem, man løser det, og sådan forløber det over hele bogen. I starten har hun problemet med sin far, hvor hun ikke ved hvad der var sket, og så får hun løsningen på det, måske ikke på den bedste måde, men hun finder ud af det. Hun får et problem med Evaristo på Kreta, og det bliver løst igen, inden hun tager hjem der hvor Evaristo komme op på værelset og er i vrede over hvad Sigga ”Har gjort”. Både starten og slutningen på bogen er enormt åben, og især starten er super fed, på grund af at den er så åben, man får en hel masse info af vide, på ingen tid, og det får egentlig en til at tænke ind i sig selv og kan få en til at smile, fordi man tænker tilbage på ens barndomstid. Den starter også ud på en humoristisk måde. Og der bliver brugt enormt meget humor i hele bogen, og den er meget humoristisk anlagt, og har flere sjove vendinger. Jeg syntes det er lidt afgørende, at sådan en person som Ditte har brug for at gøre det, at hun har brug for at svine andre til, eller i hvert fald gøre grin med dem, når de er kiksede, i forhold til hende. Det giver det humoristiske tvist i bogen. Også nogle af de svinere der bliver givet rundt omkring i bogen, både fra Ditte men også fra Siggas vinkel. F.eks. på side 37. ”Men manden var helt krumrygget, et hjul bare i menneske nærmest, og så var han bare pakket ind fra top til tå i forskellige former for beigefarvet gammelmandstøj. Inklusive en lidt for lille bøllehat, der bare lå som en lille muffin form oven på hans hoved.” Nogle af de temaer der bliver brugt i bogen er mange af de ”temaer” eller ungdoms problematikker i en helt normal teenagers liv. Der er måske sket en del mere end der sker på en normal teenagers 4-5 uger i sommerferien, men den får vist mange af de gode temaer der kan være i livet. Et overordnet tema i bogen kunne være ”At finde sig selv” eller ”At finde sin identitet som ung” og det at lære sig selv at kende. Hele bogen er en udvikling af Sigga og måden hun ændrer sig på fra 9. til 1G. Allerede på første og anden side, finder man ud af Siggas forhold til sin far. Der er en masse ting der går på for hende. Hun får det af vide af Patricks far da de sidder ved bordet. Hun får en tvivl omkring om hun overhovedet kan stole på sin mor, og have tillid til hende. Hun har gået med en hemmelighed omkring hendes far i 10 år, omkring hvordan hendes far gik bort. Og også det med at Siggas mor og Patricks far har haft en hemmelig affære i hvad der til 13 år. Det giver Sigga en bevidsthed omkring hvor vidt hun kan stole på sin mor, omkring alt. Fortæller hun det, hun burde fortælle og er det en god ide at holde det hemmeligt.
Arangutang forsiden har en kraftig gul farve som baggrund sammen med den skrige pinke titel der fanger blikket og gør læseren interesseret. På billedet er der to piger som skal symboliserer Sigga og Ditte, Sigga men lyserøde sko og Ditte ved siden af med store støvler. Siggas sko matcher bogens titel farve så man kan også godt tænke lidt at nu hvor bogen handler mest om Sigga og fordi hun er jegfortælleren er det hende der har de matchende sko på. det lille fly der flyver skråt ind over bogens forside kan symboliserer Kreta turen eller turen til sidst hvor hende og Patrick tager af sted. Den måde Sigga og Ditte står på, ser de lidt skyldige ud. Spredte ben foldede hænder halve kroppe så man ikke kan se deres ansigts udtryk som sikker også ville være skyldige.
Nu var de endelig ankommet, og var på vej til at træde ud af flyveren, senere blev de ind tjekket ind på det hotel de skulle bo på. De næste dage var helt fantastiske, og solen skinnede, det plejede den ikke at gøre på Island, men så en dag så skete det utænkelige, Evaristo dukkede op, og han havde en motorsav i hånden.
Da vi ankom til Island føltes det nærmest, som at være hjemme. Patrik havde siddet hele flyturen med et panisk blik i øjnene. Vi vidste ikke hvor vi skulle tage hen. De eneste jeg kendte var vores gamle naboer. Jeg sagde til Patrik at jeg havde brug for, at komme hen og se det hus, jeg boede i dengang.
1. Sigga og Ditte rejser til Kreta, det vil sige at de flyver med et fly til øen hvor de bliver mødt at en turistbus. 2. Mange gange i bogen bliver ordet 'fuck' nævnt. 'Fuck' var et meget grimt ord for ikke særlig lang tid siden så det at det bliver brugt flere gange gør at man kan tolke sig frem til at bogen nok forgår i vores tid hvor 'fuck' stadig er et grimt ord men ikke er et ord man besvimer over at høre. 3. De unge har sex i en meget tidelig alder og det havde man ikke i gamle dage, der havde man først sex når man var gift. Klamydia er også en sygdom der køre rundt i deres samfund af unge, det vil også sige at de er modne nok til at have sex i den alder - mener de selv.
Side 44 øverst: Sigga siger "For fucks sake altså..." Side 33 midt på: "Ditte foreslog bare at vi tog almindeligt til Sunny beach, og koblede os på ung rejs dernede" Side 37 nederst: "Jesez" Side 23: Twillight Side 30: Chokopops
Sunny Beach, side 11 Mobiltelefoner, side 20 ”Muddi havde lige skrevet” ”Ægte goth”, side 23 Piercing, side 23 ”Piercet den ene brystvorte” Twillight, side 23 Fjernsyn, side 26 Chokopops, side 30 Ung-rejs, side 33 Pupcrawl, side 33
Side 38: Ej, men det her gider jeg ikke. Fuck mand”
Sproget her er ungdommeligt, og fortæller at det nok er omkring år 2000. Der bliver brugt fuck, som er et ord, der bliver brugt i dag. Fuck er også et engelsk ord, som her er sat ind i en dansk sætning, det er meget ligesom i dag.
Han slog ud med armene og sagde ”jeg er din for altid” med spyt spruttende ud af munden på grund af alt tyggegummiet, han så så klodset ud, men jeg vidste han virkelig mente det, han var min og jeg var hans for evigt ligesom Romeo og Julie. Rigtig kliche agtig men på en god måde.
Alt i Sunny Beach var booket helt frem til starten af august, i hvert fald hvis man skulle sådan noget Ung Rejs-noget med pubcrawl og bananbåd og skumfest og sådan.
Side 36
Da vi sad i Billund og spiste hvid Toblerone og drak dåse-Fanta, følte jeg mig næsten lige så lykkelig, som når man sad i kurvemøblerne hjemme hos Patrick om fredagen.
Side 41
Sådan en far gad jeg godt have haft, sådan en, der bare kom springende, når der var noget. På den anden side gad jeg ikke bytte tvillingernes mor, der bare lå med høretelefonerne hooket op i ipod’en og kun med det ene øje på knægten og det andet i et dameblad rakte over og klappede ham på benet.
På side 167 står der: 'Denne her by ik' også? Den er bare ikke stor nok til klamydia.' Hvad fortæller dette citat? Og hvad fortæller citatet om bogens sprog og humor?
Det fortæller at bogen har en sans for humor der har en tildens til at lave sjov med lidt mere seriøse ting - som for eksempel klamydia. Det fortæller at bogens sprog er meget ungdomligt og ikke særlig poetisk. Jeg kan sagtens forstille mig Thea sige det hvis klamydia var vores realitet.
Der er brugt forkortelser i sproget som ik’. Det er ungdomligt sprog og der er også humor. Selv om det er et seriøst emne er det stadigt skrevet på en måde hvor man godt kan trække lidt på smilebåndet når man læser den. Hun har lavet et seriøst emne om til noget der lige pludselig ikke virker så seriøst, og der passer godt ind i resten af bogens handlig og sprog.
Den fortæller noget om den humor der er meget gennemgående i bogen. Den fortæller noget om den by de bor i og dem selv. De har brug for en ny start. Og de har brug for at komme lidt væk fra alt og tage afstand. Og fuck Klamydia agtigt.
Man får fortalt hvor mange der har haft Klamydia i byen, og man har fået en opfattelse af at byen er ret lille og kedelig. Og med så mange der har klamydia. Det fortæller lidt omkring at der er nogle der har været ude og hentet det ind til byen, og så har folk ellers bare kørt godt rundt i det, og bollet til højre og venstre.
Det fortæller hvordan bogen kan tage emner op som kønssygdomme og gør grin med det,
Dette citat fortæller, at de måske ikke tager det helt alvorligt, da klamydia er meget farligt. Her er deres humor baseret på et seriøst problem, som en kønssygdom. Denne sprogbrug viser, at de er unge, da de måske ikke tager problemet helt alvorligt.
Arangutang, s. 5-40:
SvarSletFokus på anslaget, præsentationen og starten af konflikten: Hvad hører vi om Sigga, Siggas far, Island og hendes liv generelt?
Fokus på sproget til s. 31: Giv eksempler på sprogets særlige kendetegn, gå i dybden med eksempler og overvejelser omkring sprogets effekt og brug af virkemidler! Hav særligt fokus på replikkerne og dialogen - og giv en analyse af dem, fx s. 33.
Start på en personkarakteristik af Sigga: Læg vægt på hendes relationer til de øvrige personer i historien.
Giv eksempler på tekstens brug af humor. Sprogligt og indholdsmæssigt, fx s. 37-39
Bogens humor:
SvarSletArangutang gør meget ud af at skabe komiske elementer i handlingen. Det sker både i dialogen mellem de forskellige personer, men i ligeså høj grad i de beskrivelser, der løbende gives i ungdomsromanen.
Det findes der gode eksempler på, fx på side 37-39. Ditte og Sigga ankommer til Kreta, og med det samme bussen er ankommet til hotellet, får læseren en overdrevet beskrivelse af hvor kiksede - og især gamle, de øvrige passagerer er: Citat; '...trak mig og Ditte måske gennemsnitsalderen ned på otteogtres'. Man må formode, at det er en lettere overdrivelse, men det er med til at give det komiske præg på historien. Det samme gør sig gældende, da nogle af passagererne bliver beskrevet malerisk, og meget detaljeret: En krumrygget mand, beskrives som et hjul, med en lidt for lille bøllehat, der ligger som en muffinform på hans hoved. Den sarkastiske tone går også udover hans kone, der beskrives som Madam Skrald.
Humoren træder også frem i dialogen mellem Ditte og Sigga. Den tydelige forskel på de to personer, markeres ved måden de bruger sproget på. Man fornemmer stemningen i hver replik. Sigga, der er rolig og velovervejet og måske ikke længtes efter at score og drikke sig i hegnet. Og på den anden side Ditte, der hurtigt bliver deprimeret med udsigten til et poolområde uden lækre grækere. Citat 'Vi kommer til at ligge dér i fjorten fucking dage og stege og ikke blive fulde og ikke finde nogen at knalde med, og ikke noget som helst'.
Sigga står på den anden side, som den fornuftige. Citat; 'Men det er jo vildt flot! Og det er all inclusiv, vi kan jo bare'... Der er altså modsætninger at finde i både væremåde og udtryk, det er med til at skabe et komisk billede af to aparte veninder, der har hver sin måde at gribe verden an på.
1. Siggas liv.
SvarSletSigga bor med sin mor i et hus med sin mor og lillebror. Hendes lillebror har valgt at være stum og hendes mor tager sig af ham. Hun er 16 år og hun skal starte i 1.g efter sommerferien. Hun er en stille pige bl.a. der hvor de kommer til Kreta hvor hun syntes det er fedt, men Ditte overskygger hende med hendes vrede. Moren er beskyttende og har meget tiltro til at Sigga kan tage de rigtige beslutninger. Hendes bedste ven hedder Patrik og de har kendt hinanden siden mødregruppe. Hun har et tæt forhold til Patrik, og Patrik kan se på hende når hun ikke har det godt, eks. på side 27 ”Er det det med din far du tænker på”. Hendes bedste veninde hedder Ditte og modsat Patrik lytter Ditte ikke til hendes behov. Ditte tænker på feste og på Morten, og hun opdager aldrig når Sigga har det dårligt. Hendes far skød sig selv da de boede på Island, men Sigga fik det først at vide et stykke henne i bogen og kun ved at uheld.
Sigga:
SvarSletHovedpersonen Sigga på 16 år er en lidt forsigtig pige. Fx på side 11:
”Hvor skulle det være?”
”Det ved jeg ikke. Sunny Beach? ”
”Sunny Beach…?” Mumlede jeg.
”Ja? Lad da vær’ med at se sådan der ud.” Hun satte flasken om munden.
”Jamen, hvad er der i Sunny Beach?”
”Det ved jeg ikke.” Hun tørrede sig om munden. ”Gang i den?”
Jeg trak på skuldrene.
…
”..Og sådan noget med skumfest og shots lige i hasen?”
”Præcis!” Hvinede hun.
Jeg sukkede.
Hun er lidt kedelig i forhold til veninden Ditte som hun har en dialog med her.
Derfor er hende og Ditte en stor modsætning til hinanden.
Fx på side 38 da de er ankommet på hotellet har de to helt forskellige holdninger til stedet.
”Hold kæft mand…” hviskede Ditte, og jeg nikkede.
Det var virkelig, virkelig, virkelig fedt.
”Wow.”
”Hold kæft, hvor det bare stinker!”
”M-hvad?”
Ditte er meget udadvendt og åben og er frisk på vilde ting som Sunny Beach og går gerne med til at feste, drikke og være sammen med fyrer.
Siggas far døde den. 9. Marts. Jeg skød sig selv. Nu bor Sigga med sin mor og lillebror Sigurd som ikke er helt normal. Hun holder meget af dem begge to. Hendes mor er meget godtroende og stoler meget på Sigga. Fx giver hun Sigga lov til at tage til Sunny Beach allerede efter 9. klasse.
Personkarakterstik af Sigga:
SvarSletHovedpersonen Sigga er 16, og en lidt forsigtig pige (side 11) hvor hun er lidt mere negativ omkring hendes veninde Dittes idé om at komme til Sunny Beach.
Sigga bor tæt på Hjørring (s. 9 linje. 27) sammen med hendes mor og lillebror Sigurd på 14 år. Hendes far begik selvmord da de boede på Island d. 9 marts 1997
(s. 5 linje. 19), og det var nok også en af grundende til at de flyttede tilbage til Danmark igen.
Hendes mor er meget godtroende og stoler på Sigga. Fx har hun ikke noget imod, at Sigga tager med hendes veninde Ditte til Sunny Beach
Ditte er meget udadvendt og fremstår som den ”sej” pige, som fx at hun helt vildt gerne vil til Sunny Beach og feste, drikke og være sammen med en masse fyre. (s. 39 linje 3)
Vi kommer til at ligge der ved poolen i fjorten fucking dage og stege og ikke blive fulde og ikke finde nogen og knalde med.
Hvor Sigga har en helt anden holdning (side 38 linje 5)
Det var virkelig, virkelig, virkelig fedt.
Arangutang handler om en pige ved navn Sigga. Sigga, og Siggas mor er flyttet til Danmark fra Island, fordi at Siggas far begik selvmord på Island. Siggas mor havde fortalt Sigga, at hendes far bare var blevet på Island, fordi han ejede Island, og havde en nøgle til alt der. Sigga har to gode venner, Ditte, og Patrick. Det er to lidt forskellige venskaber, venskabet med Ditte handler mere omkring at finde pæne drenge, og drikke alkohol. Ellers er Ditte faktisk lidt ligeglad med Sigga, fordi hun taler hele tiden om Muddi (Dittes måske kæreste).
SvarSletDitte vil rigtig gerne til Sunny Beach, for at feste og drikke sammen med Sigga, men Sigga er ikke rigtig den festlige type, men det virker som om hun er lidt ligeglad. Da Ditte endelig får lov til at tage af sted, har Dittes forældre snydt dem, og i virkeligheden kommer de på Sharda rejse, som Ditte overhovedet ikke kan lide, men Sigga synes er fantastisk.
Siggas far skød sig selv, og moren fortalte ikke Sigga det. Hende og hendes familie spiser tit ovre hos hendes gode ven, Patrick. Hun er en rolig person, også mere moden end Ditte, og virker som han der hele tiden skal tage ansvar når Ditte vil noget dumt.
SvarSletfx på side 26-27
”Jeg tager altså ikke med, Patrick. Jeg går bare tilbage og ser fjernsyn med Sigurd og de gamle. Seriøst . Det vil jeg hellere.”, og her er det så festen vi taler om hun ikke vil med til.
Det er en bog for unge, og omhandler de her unger (Sigga, Ditte, Patrick og Muddi/Morten) og deres problemer. Mange af sætningerne er er skrevet med apostrof ’ altså fx på side 29
”Fryser du ik’?”.
Det virker som om de bor i Sønderjylland med den måde de snakker på.
Sigga virker mere moden end Ditte, men kommer ret godt ud af det med Patrick, som også forstår at lytte til hende, modsat Ditte.
Sprog:
SvarSletDialogen er meget dominerende i bogen fx ( s. 11)
”Ja? Altså bare sådan lidt mere gang-i-den-agtigt?”…..
hvor dialogen mellem Ditte og Sigga fylder hele siden. Det betyder meget, da det fortæller meget om personerne og deres forskelligheder.
Fx da de ankommer til hotellet og har to vidt forskellige meninger. (s. 38 linje 3)
”Hold kæft mand…” hviskede Ditte, og jeg nikkede.
Det var virkelig, virkelig, virkelig fedt.
”Wow.”
”Hold kæft, hvor det bare stinker!”
”M-hvad?
Det giver samtidigt også bogens tekst et meget ungdommeligt sprog, hvor humoren også er en væsentlig del af det. Der kommer en masse sjove sammenligninger fx “Som sådan nogle vamle, hvide rosiner” hvor hun beskriver gæsterne på hotellet. (s. 38 linje 12)
2. Bogens sprog
SvarSletBogen er uden tvivl skrevet med nutidigt sprog og ungdomligt sprog. Eks. side 38 ”Jezez mand. Jezez”, og ”Kretas røvhul”.
Sproget er førstepersons fortæller og hovedpersonen ved ikke hvordan andre føler. Man ved derimod godt hvordan hun føler eks. side ”Hvis Muddi døde var det ligesom Bin Laden. Man ville tænke, så kom vi af med ham.”
Bogen er skrevet med mange replikker, og det er fordi at man ikke kan se ind i de andres sind så derfor er de andre personer nødt til at sige noget før at man kan få indsigt i deres liv.
• Siggas liv
SvarSletSigga er 16 år gammel, hun bor i en lille by med sin mor og sin lillebror Sigmund. Hun har en bedsteven ved navn Patrick og en god veninde ved navn Ditte. Siggas mor er en såkaldt ”über forældre” som er en enten far eller mor. En mor i Siggas tilfælde, som opfører sig som både en far og en mor. Hun har kærligheden til sit barn som en mor, og tvivlen og bekymringerne som en far. Siggas mor også enormt meget tiltro til Sigga og regner med at hun kan tage ansvar for sig selv, i 2 uger på Kreta uden nogen rigtig form for opsyn. Siggas far har skudt sig selv, dengang de boede på Island. Der er ikke rigtig nogen forklaring på hvorfor han gjorde, som jeg håber der kommer længere fremme i bogens forløb.
• Sprog
Sproget er et meget nutidigt sprog, da måden den bliver skrevet. Dette kan ses på side 37 hvor der står ”Åbenbart ikke bare var Kreta men Kretas røvhul.”
Eller side 38 hvor der står ”Jezez mand. Jezez”
Sproget bliver fortalt i 1. persons fortæller, med en indre synsvinkel, så man får alle hendes følelser og tanker med. Dette bliver vist på side hvor der står ”Hvis Muddi døde, ville det være det samme som hvis Bin Laden døde.
Sproget er meget fangede i sin måde at skrive på, da det er et sprog som mange nutidige unge ville kunne relatere til i sit dagligdagssprog.
Bogen handler om en pige ved navn Sigga, og hendes ven Dutte. Sigga er 16 år gammel og bor hos hendes mor, sammen med hendes lillebror på 14. Sigga er født på Island, men flyttede til Danmark efter at hendes far skød sig selv. Siggas mor havde bildt Sigga ind at hendes far stadig boede på Island, men efter Patricks far blev lidt for fuld, afslørede han sandheden. Patricks er for resten Siggas bedste ven og potentiel lover….. Sigga er meget tilbageholdt, og druk og fester er ikke hendes førsteprioritet. Selvom Sigga ikke er kærester, er hun meget beskyttende overfor ham, og hun forbyder Dutte at have sex med ham. Side 16 linje 13-30…
SvarSletSigga er hovedpersonen i bogen. Hun boede på Island med hendes far, mor og lillebror Sigurd. De flyttede til Danmark, fordi hendes far tog sit eget liv, men det får hun først at vide langt tid efter.
SvarSletSigga er 16 år og er en meget stille og rolig type. Hendes veninde Ditte der i mod, er en meget anderledes person. Hun er vild og er med på det værste. Sigga er lige gået ud af 9. klasse og skal begynde i 1.g efter sommerferien. Siggas bedste ven er Patrick, deres mødre var i mødre gruppe sammen, så de har sådan set kendt hinanden hele deres liv. Efter Siggas familie flyttede til Danmark igen, har Patrick og hende fået et tæt forhold. Patrick lytter og forstår Sigga bedre end Ditte gør, hun er meget egoistisk og tænker kun på sig selv. F.eks.
”Det kunne godt være, man skulle tage hen og knalde med Patrick alligevel. Også selv om han er top fesen. Bare for at gøre Muddi jaloux.”
”Seriøst, Ditte. Det gør du bare ikke.” (s. 16)
Det lyder som om Sigga har andre følelser for Patrick. Ditte vil prøve det hele og er ikke bange for noget f.eks.
”Vi kommer til at ligge der ved den der pool i fjorten fucking dage og stege og ikke blive fulde og ikke finde nogen og knalde med, og ikke noget som helst.” (s. 39)
Sproget er meget normalt. De taler sådan som vi vil tale i dag.
Denne kommentar er fjernet af forfatteren.
SvarSletSprog:
SvarSletDialogen er meget dominerende for bogen. Den betyder meget da det både fortæller meget om personerne og deres forskelligheder.
Fx på side 38 da de er ankommet på hotellet har de to helt forskellige holdninger til stedet.
”Hold kæft mand…” hviskede Ditte, og jeg nikkede.
Det var virkelig, virkelig, virkelig fedt.
”Wow.”
”Hold kæft, hvor det bare stinker!”
”M-hvad?”
Det giver samtidig også bogens tekst et ungdommeligt sprog og forfatteren rammer unge pigers ”Normale” måde at snakke med hinanden på.
Humoren træder meget ind i bogen. Der kommer nogle sjove dialoger hvor Ditte sammenligner ”gamlingerne” b.la. Som nogle vamle, hvide rosiner.
Hun beskriver et gammelt ægtepar på side 37:
”Manden var helt krumrygget, et hjul bare i menneske nærmest, og så var han bare pakket ind fra top til tåi forskellige former for beigefarvet gammelmandstøj. Inklusive en lidt for lille bøllehat, der bare lå som en lille muffin-form oven på hans hoved.”
”Hans kones hår var sådan ørepage-agtigt, og hendes mund var kronisk nedadvendt ligesom Madam Skralds.”
Arangutang side 5-40:
SvarSletFokus på anslag og præsentation:
Hendes far har begået selvmord d. 9 marts 1997 på Island, hun kan ikke rigtig huske noget om ham bortset fra hans hårfarve. Hun bor nu sammen med sin mor og sin lillebror i Danmark. Siggas mor er meget godtroende og giver Sigga lov til at tage til Sunny Beach lige efter hun er gået ud af niende moren siger fx side 17
,,M-har du penge?”
,,Hvad?”
,,Ja, har du penge? Har du råd til at tage til Sunny Beach?”
Jeg nikkede.
Hun nikkede.
,,Jamen så……God tur da.”
Moren optræder ikke uansvarligt, hun regner bare med at Sigga opfører sig fornuftigt fx side 18 linje 22 ,,Jeg går ud fra, at du er et fornuftigt menneske,” Sagde hun bare.
Fokus på sprog:
Sproget, som bliver brugt i bogen er meget ungdommeligt, og det minder meget om det vi unge også bruger i dag. Side 10 linje 8-9 ,,Hold nu kæft, Ditte…..”mumlede jeg. ,,Ej, men seriøst? Skal vi ikke bare…….bare fucke det hele og skride?” Her bliver der brugt bandeord i hver sætning, som om det er helt normalt, det er ligesom de unge i dag.
Personkarakterstik af Sigga:
Sigga er omkring 16 år, og skal til at begynde på 1g i Hjørring efter sommerferien. Hun er meget sammen med Ditte, som er hendes veninde. Ditte og Sigga er forskellige eftersom Ditte er mere oprørsk og Sigga er mere rolig og nok mest er sammen med Ditte for at havde nogen at snakke med. Hendes bedste ven er Patrick, som hun har kendt siden hun var meget lille, som fx bliver nævnt at Siggas og Patricks mødre har gået i mødregruppe sammen.
Skriv fem ord nedenfor, der fortæller noget om bogen:
SvarSletUngdom, Kærlighed, Selvstændighed, Charter, Venskab
SletDenne kommentar er fjernet af forfatteren.
SletFest, sex, ungdom, venskab, og ældre
SletUngdom, venskab, jalousi, sex, fest
Slet5 beskrivende ord:
Slet-Ungdom
-Ansvarlighed
-Selvstændighed
-Jalousi
-Venskaber
venskaber, Jalousi, bedste præstation, kærlighed, ungdom.
SletKærlighed, ungdommen, hverdagsproblemer, jalousi og venskaber
Sletvenskab, jalousi, ungdom, kærlighed og ansvar
SletVenskab, konflikter, ungdom, jalousi og seksualitet.
SletDenne kommentar er fjernet af forfatteren.
SletUngdom, kærlighed, alkohol, radar, sex
SvarSletKærlighed, beslutsomhed, ungdom, sex, alderdomsvækkede.
SvarSletUngdom, Beslutsomhed, Kærlighed, Sex, Alderdomssvækkede.
SvarSletTillid, ungdom, seksualitet, venskab og problemer.
SvarSletVenskaber, tillid, ungdomsliv, kærlighed og at tage ansvar.
SvarSletSkriv en hadesang til Evaristo. Find på de mest ydmygende og irriterende ting, uden at det bliver af seksuel karakter. Vær opfindsomme i stedet for platte. Sangen må gerne have et omkvæd. Find inspiration i disse to sange:
SvarSlethttps://www.youtube.com/watch?v=7AQD-yUCoAw
https://www.youtube.com/watch?v=qjNvC_wu0cg
Evaristo hvorfor sagde du ikke noget?
SletHvorfor var du sådan?
Du sagde ikke at du havde en kone
Eller en datter
Du var ikke noget værd alligevel
Dine hår på armene gav mig myrekryb
Og dit engelsk var lort
Jeg håber du drukner i din egen drink
Og du bliver halshugget med din egen tånegl
Jeg håber delfinerne kommer og spiser din pik, imens du er ude og bade
Og din datter skal se på og bade i dit blod
Jeg ville ønske, at du druknede i dit eget brusebad!
SletHvis nu du blev hængt i brugte elastikker!
Jezez! Hvor ville jeg være ligeglad!
Jeg ville ønske, at du blev korsfæstet, og fik sat
paraplyer i fødderne og hænderne ligesom Jezez!
Hvis din kone rev alle dine ryghår ud!
Jezez! Hvor ville jeg være glad!
Denne kommentar er fjernet af forfatteren.
SletJeg gik ned af stranden, du var så hot du lod som om, men i virkeligheden ville du bare have min butt. Gav mig skylden for konens svigt, måske fordi du er usikker på din lille p.. Jeg håber du brænder i helvede og hvis du gør så husk et eller andet aberat så din p.. måske kan blive lidt større. Også hils djævelen før han giver dig en tur, det har du sku fortjent håber han også brænder dit klamme ur. Du stank af hvidløg og olivenolie, kan godt forstå at ingen gang din klamme dame vil være din klamme kone.
SletDu sagde Fuck you, fuck fuck you
SletJeg har noget jeg vil sige til dig, dude
Du er en kæmpe spasser
Og jeg ved at jeg ikke var den første af en masser
Men du skal vide
Jeg håber du drukner i paradiset
Jeg håber du smelter under solen
Jeg håber din datter bliver kørt ned, mens hun køber ris
Jeg håber du bliver kvalt mens du puster badedyr op til din datter.
Jeg håber det næste fly crasher ned i din by
Jeg håber din far brænder din bar
Jeg håber din kone får en anden mands feta i kæften og noget bly
Og jeg håber at du får salt i riften, din nar
Oliver og Anders
Jeg håber dit klamme hår rådner og falder af
Sletog at dine ben bliver hugget af med rustne økser.
Jeg håber du kommer til at lide
og at flammerne fra helvede vil bide dig i røven.
Hadesang til Evaristo
SletDu bliver forladt af kone og datter.
Jeg hedder fucking ik’ Cigar
Der er nu ingen der er der
Kun de gamlinge du har
Jezes du er for meget
Jeg kan stadig ikke få nok
Det var sidste gang vi legede
Du må hyg’ dig med din sok
Jeg ser dig igen i baren
Hvor er du nu bare klam
Især dit grimme garn
Og ad hvor du fører dig frem
Hvorfor sagde du ik´noget
SletAt du både havde kone og datter
Jeg føler mig slået
Der forsvandt al latter
Du tog min mødom
Misbrugte min kærlighed
Nu står du der med din behårede kødvom
Hvad med lidt ærlighed?
Jeg sætter ild til dit garn
Spiser dit barn
Brækker din arm
Flygt du hellere til Ungarn
De snakker som vi gør i dag, meget ungdommeligt eller hverdagsagtigt, hvor der i samme sætning bliver brugt en metafor, hvilket går igen. Dette er på side 38:
SvarSlet”… Tørrer helt ind. Som sådan nogle vamle, hvide rosiner.” - Det skal do lige siges at der ikke er noget i vejen med at være hvid.
Sådan som bogen er skrevet, eller hvordan forfatteren beskriver ting det er skrevet meget almindeligt. Man kan nemt følge med I hvordan de har det, da forfatteren beskriver det godt.
Sætningerne er ikke specielt lange.
Sprog:
SvarSletI bogen er der nutidssprog og personerne snakker meget ungdommeligt, så på den måde er det meget let at mærke, at personen kun er 16. F.eks. side 38:
”Jezez mand. Jezez”. Og på samme side, da de to veninder ankommer til Kreta og har to helt forskellige meninger:
”Hold kæft, mand…” hviskede Ditte, og jeg nikkede. Det var virkelig, virkelig, virkelig fedt
”Wow”
”Hold kæft, hvor det bare stinker!”
”M-hvad?”
Ligesom i eksemplet har forfatteren skrevet med en hvis humor, både i dialoger som denne, men også i mange af beskrivelserne, f.eks. da hun beskriver sit engelsk som skraldespansk. Og på side 37 da hun beskriver en ældre mand:
…manden var helt krumrygget, et hjul bare i menneske nærmest, og så var han bare pakket ind fra top til tå i forskellige former for beigefarvet gammelmandstøj. Inklusive en lidt for lille bøllehat, der bare lå som en lille muffinform oven på hans hoved.
Bogen starter med et flashback fra den gange Sigge var lille. Sigga bor på Island sammen med sine forældre, Siggas far sagde at han ejede Island og kunne komme ind alle steder nogle gang glemte han bare nøglerne. Sigga troede selvfølgedig på hendes far, med hensyn til at han ejede Island. Det eneste Sigga husker fra da de boede på i Island var det med hendes far og hans ejerskab af Island.
SvarSletDen første side går fra sjov til mere seriøst da man får af vide at Siggas far begik selvmord.
Miljø:
SvarSletSigga bor i en mindre by tæt på Hjørring i Nordjylland. Hun bor i et middelklasses forhold, med hendes mor, som er dyrelægeassistent og lillebror, som ikke vil tale. Siggas far begik selvmord da hun var lille. Hendes mor har derfor opfostret Sigga og hendes lillebror selv. Siggas mor har ikke så meget overskud og derfor giver Sigga meget frie rammer og har meget tillid til, at hun opføre sig ordenligt fx side 18 linje 22 ”jeg går ud fra, at du er et fornuftigt menneske.”
Komposition
SvarSletYdre:
Bogen er på 171 sider og igen billeder. På forsiden er der et billede at nogen der godt kunne være Sigga og Ditte.
Indre:
Bogen start er åben og den starter med et flashback, ”Da jeg var lille, troede jeg at min far ejede Island.” Man får et vide at Island har været en del af hendes opvækst og at hun har en fantasi. Forfatteren lejer med stemningerne, bogen starter muntert og uhøjtideligt. Den første del er meget beskrivende og man får mange informationer, bl.a. ”Hans hår var brunt og lå i bølger.” eller ”Når vi var ude at køre, pegede han også altid ud af bilen og gav os bjerge eller broer i landskabet.”. Efter første afsnit skifter det til helt alvorlig, ”Min far begik selvmord den 9 marts 1997.”
Denne kommentar er fjernet af forfatteren.
SvarSletSprog:
SvarSletSproget er et meget nutidigt og ungdommeligt sprog. Dette kan se i flere af specielt Dittes udtalelser.
F.eks. på side 88 midt på siden hvor hun burger ord som ”Jezez mand”
Eller side 64 nederst hvor hun siger ”Ohmygod-ohmygod-ohmygod”
Sigga er jeg fortæller i historien, og det gør at man får man at vide de tanker som hun har omkring hvad hun vil sige, ville sige eller har sagt. Specielt når hun har været oppe og skændes eller noget lignede det. Så tænker hun altid over hvilket comeback eller spydige bemærkninger hun kunne have sagt i stedet for bare at makke ret, eller gå sin vej.
Forfatteren leger meget med ordet og danner nye ord som f.eks. på side 92 hvor Sigga siger ”Jeg skulle psykopat skide”
Personkarakteristik af Sigga
SvarSletSigga er 16 år. I starten af bogen er hun meget tilbageholdt og uskyldig, men da hun møder Evaristo, bliver hendes uskyld lagt til side. Først og fremmest mister hun sin mødom, det får hende til at føle sig større Side 65: Og imens jeg fortalte, var det, som om jeg lige så stille voksede indvendigt. Som om jeg blev meget større end Dutte. Hun skrumpede nærmest helt ind, som hun sad der med lagnet omkring sig og kun havde knaldet med sådan en knallertidiot. Jeg havde knaldet med en rigtig mand.
Sprog
SvarSletSproget er meget moderne og minder meget om det sprog vi bruger i dag, og det er let at forstå, sætningerne. Et eksempel på det moderne sprog side 25.
”Ja helt sikkert. Det gider jeg virkelig også. Bare sidde ovre i en sofa og tylle shots og glo på damer. Fedt.”
Et tydeligt et eksempel på det ungdommelige sprog der klart bliver brugt i denne sætning.
Et stort eksempel mere side 36.
Da vi sad i Billund og spiste hvid Toblerone og drak dåse-Fanta, følte jeg mig næsten lige så lykkelig, som når man sad i kurvemøblerne hjemme hos Patrick om fredagen.
For det første er det meget normalt sprog og for det andet så tror jeg ikke man i fortiden drak Fanta og spiste Toblerone.
Så et meget moderne sprog der er let at forstå.
Fortællerforhold
SvarSletHovedperson (Sigga) har indre synsvinkel, fordi hun kan se og mærke hvad hendes veninde tænker og føler f.eks.
”Da jeg var lille, troede jeg, min far ejede Island”. (s.5)
Som jeg-fortæller er Sigga meget troværdig. Man kan stole på hende, fordi hun fortæller alt; hvordan andre har det og hvordan tingene er omkring hende.
Fortællerforhold:
SvarSletBogen er skrevet i jeg-fortæller. Det er hovedpersonen Sigga der fortæller.
Da jeg var lille, troede jeg, min far ejede Island. (side 5)
Det er indre syn da vi får udgang til Siggas tanker og følelser. Hun deler sine tanker med læseren og derfor er hun en troværdig karakter. Fx da hun snakker med grækeren Evaristo.
”Young lover from back home write to you?” Spurgte Evaristo.
...“No” grinede jeg.
… ”And i haven’t had a boyfriend for a long time”
Ja ‘a long time’ som I ‘aldrig’, men det syntes jeg ligesom ikke der var grund til at skilte med. (side 72)
Hun siger ikke helt hvad hun mener og fordi hun gør læseren opmærksom på det bliver hun troværdig.
Hvis der ikke stod hvad hun tænkte ville hun være utroværdig.
Der er faktisk også steder i bogen hvor Sigga bliver utroværdig.
Problemet var helt klart Muddi. Jeg vidste, at han bare skulle sende hende den mindste lillebitte stavefejlsbefængte sms, og så ville hun stå der som et spyd i jorden.
…
Hold kæft hvor jeg hadede den idiot, han var nærmesten slags billionterning af alt, hvad der er nederen i hele verden. (side 19)
P.g.a. Hendes egne meninger bliver vi indstillet på at Muddi er en idiot. Det er jo kun hendes mening. Hvis vi spurgte Ditte ville vi sikkert få en helt anden beskrivelse.
Sprog:
SvarSletEr meget nutidigt og er det samme, som unge bruger i dag f.eks. Side 37.
,Hvad fanden glor de sådan på?”
,,Ham manden der, han giver mig bare the creeps. Jeg har lige eyeballet ham, og de bliver bare ved med at stå og stirre?”
,,Freaks…”
Her bliver der brugt slagord og engelske ord, som freaks. I gennem bogen kommunikerer de mest gennem dialoger. De gentager mange ord fx side 38.
,,Og så to uger! Jezez mand. Jezez!”
I hver sætning bliver der sagt Fuck eller andre lignende ting. Sætningerne er korte, og det opbygger en spænding. Alt bliver sagt med et strøg af humor fx side 39.
Lige når man lagde sig, var det koldt, så var det perfekt, og to minutter senere føltes det, som om man blev svitset som en myre under en kæmpe stor lup. Også selvom man var helt panseret til i faktor tredive.
Der bliver brugt mange besjælinger og metaforer fx i sætningen ovenover.
Denne kommentar er fjernet af forfatteren.
SvarSletHvad er der i vejen med dig?
SvarSletEvaristo det der var ik' spor sejt.
Du står bare der i baren og har ik nogen mates
og by the way du har lige fået aids
Personrelationer og Stamtræ:
SvarSletSigga relation til Ditte: barndoms veninder siden starten af folkeskolen da Sigga kom fra Island.
SletDitte er den der bestemmer men det ændre sig på Kreta.
De kan ikke rigtig stole på hinanden fx s. 32.
Behov for at inponere hinanden med bla. Drenge
Det er ikke et soldit venskb deer der ikke for hinanden.
Ditte her ikke rigtig brug fro Sigga hun skal bare have en og snakke med. og omvendt. de taler ikke rigtig sammen og fortæller ikke hinanden sandheden.
Den måde de handler på fortæller meget om deres venskab.
Men uden Ditte vill Sigga måske have et lidt kedeligt liv og Sigga sætter lidt farten ned på Dittes liv, så på den måde passer de lidt på hinanden.
Sigga-
SletRelation til Ditte: kendt hinanden længe, veninder siden Island. Ditte ”bestemmer” men det ændre sig. De kan ikke rigtig stole på hinanden fx s.32. behøv for at imponerer hinanden i forhold til drenge. Ikke solidt venskab. De er der ikke ordenligt for hinanden. Ditte har ikke brug for Sigga, og omvendt. Ditte sætter gang i Sigga liv. De taler ikke rigtig sammen. De siger ikke sandheden, men det den anden gerne vil høre.
Relation til Patrick: de snakker åben om det meste. Søskende forhold. Kender hinanden godt. Savner hinanden når de er væk fra hinanden. De passer på hinanden. Deres forældre er tætte venner. Hun føler sig hjemme hos Patrick. Sigga er næsten mere hjemme hos Patrick end hjemme hos dem selv. Sigga spiser og sover tit hos Patrick. Patrick og Sigga giver hinanden tryghed, omsorg, kærlighed (venskabeligt), de lytter til hinanden.
Relation til Sigurd: søskende. Meget tæt på hinanden. Han betyder alt for Sigga. Sigga har en moderrolle over for Sigurd. En trang til at beskytte hinanden.
Denne kommentar er fjernet af forfatteren.
SletSiggas relation til Ditte:
SletSigga og Ditte har kendt hinanden længe. De var barndomsvenner og mødte hinanden i folkeskolen. Ditte er øverst i hierarkiet, men det ændre sig på Kreta. De kan ikke rigtig stole på hinanden. Fx side 32 Da Sigga ikke kan få fat på Ditte. Når de endelig snakker sammen er det som om Ditte ikke fortæller sandheden. Hun skjuler noget for hende.
De har behov for at imponere hinanden i forhold til drenge.
Ikke solidt venskab. Det kan falde sammen. De er der ikke for hinanden. De siger ikke hvad de tænker, men siger bare det de tror den anden vil høre. Der er ingen form for bekymring mellem dem. Ditte har ikke brug for Sigga og omvendt.
Ditte sætter gang i Siggas liv!
De er en modsætning til et godt og rigtigt venskab.
Siggas relation til Patrick:
De snakker åbent med hinanden om alt og holder ikke noget tilbage. Bror/søster forhold. De kender hinanden rigtig godt! Da Sigga og Ditte er på Kreta savner Sigga og Patrick hinanden. De har brug for hinanden. Deres forældre er også meget tætte. Hun er næsten mere hjemme hos ham end derhjemme. Spiser og sover der. Der er kærlighed mellem dem.
Det er en kærlighed der er blevet bygget op. Patrick giver hende tryghed, omsorg og han er en der lytter til hende.
Siggas relation til Sigurd:
De er søskende og Sigurd betyder alt for hende. Hun ser ham som et menneske og hun synes han er perfekt. Hun har behov for at andre også ser ham som hun ser ham.
Han gengælder hendes kærlighed. Han er et symbol på tabet i deres familie.
Stamtræ
Sigga: 1. Sigurd, 2. Patrick, 3. Siggas mor, 4. Dittes forældre, 5. Mie, 6. Muddi, 7. Louise, 8. Evaristo.
Sigga
SvarSletSiggas relation til Ditte:
Kendt hindanen siden folkeskolen, Ditte in charge(ændrer sig på Kreta), kan ikke stole på hindanen Fx s. 32, Behov for at imponere hindanen, ikke solidt venskab, Ditte har ikke brug for Sigga. Og omvendt, Ditte sætter gang i Siggas liv, De taler ikke rigtigt sammen, men siger det den anden vil høre.
Patrick
Patricks relation til Sigga:
Snakker åbent om alt, Bror/Søster forhold, Kreta(savn), næsten altid hos ham(spiser og sover), Kærlighed(bygget op-tryghed), en der lytter.
Stamtræ
Sigga
Sigurd
Patrick
Mor, Patricks forældre
Dittes forældre
Ditte
Mie
Louise
Muddi
Sigga
SvarSlet-Ditte: Kendt hinanden l￦nge, barndomsveninder, siden folkeskole starten da Sigga kom til Danmark fra Island. Ditte er overhovedet i venskabet men dette ￦ndrer sig i lbet af bogen da de er p￥ Kreta, de kan ikke rigtig stole p￥ hinanden f.eks side 32, De har at behov for at overg￥ hinanden at imponere hinanden is￦r i forhold til drenge f.eks. det med Mutti eller Evaristo, Deres venskab er ikke solidt, de har ikke brug for hinanden - Specielt ikke Ditte men Sigga har heller ikke det store behov for Ditte n￥r hun har Patrick, M￥den de handler p￥ beviser at deres venskab ikke er et hjerteveninde forhold, Samtidig er Ditte ret god til at s￦tte gang i Siggas liv - Og Sigga er p￥ samme m￥de god til at lave ro i Dittes liv, De taler hinanden efter munden som vil sige at de ikke fort￦ller hinanden sandheden men mere det den anden vil hre.
-Patrick: Deres relation g￥r igennem b￥de Mutti og Ditte. De snakker meget ￥bent omkring ting, de kender hinanden som et sskende forhold, de har brug for hinanden - De savner hinanden p￥ Kreta, Patricks og Siggas for￦ldre er meget t￦tte Sigga fler sig n￦sten mere hjemme hos Patrick, De spiser og sover flere gange om ugen, de er ved at bygge et k￦rlighedsforhold op - Patrick giver Sigga tryghed - Omsorg - En der lytter -
-Sigurd: Sskende - Storesster lillebror, Sigurd betyder alt for Sigga - Hun beskytter ham f.eks. med at hun ser ham som et menneske frem for hvad andre ser, K￦rligheden er geng￦ldt fra begge parter - Og de f￥r begge noget ud af deres forhold, Sigga har lidt taget fader rollen til Sigurd
Siggas relation til Ditte:
SvarSletDer har kendt hinanden længe, lige siden de startede i folkeskole og Sigga kom til Danmark fra Island.
Ditte er den der bestemmer i deres venskab, men det ændre sig til at være mere lige da Sigga har sex med Evaristo.
De kan ikke rigtigt stole på hinanden, fortæller ikke altid hvad de mener og ikke hele sandheden, fx side 32.
De har behov for at imponere hinanden, specielt i forholdt til drenge, fx Muddi og Evaristo.
Deres venskab er ikke solidt og kan godt falde sammen, bl.a. fordi de ikke kan stole på hinanden.
De kan ikke rigtigt tale sammen, og de siger kun det de tror den anden vil høre.
De er der ikke for hinanden, Ditte tænker kun på sig selv og aldrig på Sigga.
Ditte har ikke brug for Sigga, fordi Ditte bare skal bruge en hun kan snakke med, og Sigga kun også godt klare sig uden Ditte. Det kan man se ud fra deres handlinger.
Ditte sætter gang i Siggas liv, fordi Sigga ellers ville havde et stille og kedeligt liv, men det fungerer ikke omvendt.
Patricks relations til Sigga:
De snakker åbent om tingende og holde ikke ting tilbage, fx Sigga og Ditte. De siger ikke bare det den anden vil høre.
De kender hinanden rigtigt godt og de har været sammen siden mødregruppe. De har et søskende forhold.
De savner hinanden, fx Kreta hvor de finder ud af at de har brug for hinanden.
Forældrene er meget tætte, og hun er næste mere hjemme hos Patrick end hun er hos hende selv. Hun spiser og sover der, sammen med Sigurd og hendes mor.
Der er en kærlighed som er mere end bror og søster kærlighed. Patrick giver hende tryghed og omsorg og Patrick lytter på hvad Sigga siger, modsat Ditte som bare helst vil snakke selv.
Siggas relationer til Sigurd
De er søskende. Sigurd betyder alt for Sigga, bl.a. fordi hun har en trang til at beskytte ham for andre der siger at han er mærkelig.
De elsker hinanden lige meget hvad der sker. De giver begge hinanden noget.
Hun syntes at han er perfekt og hun har brug for at andre også ser ham som om han er perfekt.
Sigurd et stille fordi han har mistet den har så op til, og Sigga har taget rollen som far på sig mens moren ikke er der.
Personrelationer og stamtræ:
SvarSletSiggas relation til Ditte:
Siden Sigga kom til Danmark fra Island, har de været venner. Ditte er øverst i hierakiet, det ændrer sig dog på Kreta. De kan ikke rigtig stole på hinanden (side 32). De har store behov for at impronere hinanden (i forhold til drenge). Det er ikke et solidt venskab, da de ikke virker helt ærlige over for hinanden. De er der ikke for hinanden fx på Kreta, da Sigga forlader Ditte på hotellet, bare for at være sammen med Evaristo. Ditte har ikke brug for Sigga, og omvendt. Den måde de handler på fortæller b.la. At de ikke har brug for hinanden fx er Ditte ligeglad med at Sigga er sammen med Evaristo. Noget af det positive i deres venskab er, at Ditte sætter gang i Siggas liv, hvis Ditte ikke var der ville Siggas liv nok være lidt kedeligt. De taler ikke godt sammen, de taler hinanden efter munden fx 75-76. De har et falsk venskab, som kun er bygget på prestige.
Patrick relation til Sigga:
De snakker åbent om alt. De kender hinanden rigtig godt, som bror og søster, de har også været i mødregruppe sammen, deres forældre er også rigtig gode venner. De savner hinanden, og føler tryghed og omsorg når de er sammen. De spiser og sover, ved hinanden mindst en gang om ugen. Der er også en slags kærlighed i mellem dem, som er mere end den søskende kærlighed, det er en kærlighed de selv har bygget op. De er begge lidt tilbageholdte, og deres personlighedstræk minder meget om hinanden.
Sigurds relationer til Sigga:
De er søskende, og har et tæt forhold. Sigurd betyder alt for Sigga, det kan b.la. side 99. Sigga har en beskyttertrang til hinanden, og Sigurd elsker hende lige så meget, som hun elsker ham. Sigga synes, at Sigurd er perfekt og vil gerne havde andre til, at se ham på den måde, hun ser ham på. Sigurd kunne være et symbol, på det de har tabt da Siggas far begik selvmord, det er han pga. Den måde han virker lidt unormal, kunne være et symbol på det de har mistet.
Siggas relation til Ditte:
SvarSletDe har kendt hinanden længe. De er barndomsveninder og har kendt hinanden siden folkeskolen, da de kom hjem fra Island.
Ditte er øverst i hierarkiet, men deres venskab har ændret sig da de er på Kreta.
De kan ikke rigtigt stole på hinanden fx side 32 hvor Sigga ikke kan få fat på Ditte og da hun snakker med hende virker Ditte som om hun skjuler noget.
De har behov for at imponere hinanden, bevise noget i forholdt til bl.a. Drenge.
Deres venskab er ikke særlig solidt. De kan hurtigt blive uvenner, og de er der ikke rigtigt for hinanden. Ditte bekymre sig ikke om Sigga. Ditte har ikke brug for Sigga og omvendt.
De siger ikke hvad de mener, men siger bare hvad den anden gerne vil høre.
Ditte sætter gang i Siggas liv.
Patrik relation til Ditte er forbundet med Muddi
Siggas relation til Patrik:
De kan snakke åbent om alt, og holder ikke noget tilbage.
Han er en af de eneste der har forståelse for Sigurd, og ikke bare synes at han ser sød ud.
De kender hinanden rigtig godt. Lidt et bror/søster forhold. De har kærlighed til hinanden. Den bliver bygget op. Patrik giver hende tryghed, omsorg og en hun kan snakke med, som lytter.
De har brug for hinanden, og har et savn til hinanden da Sigga er på Kreta.
Deres forældre er meget tætte fx spiser Sigga og hendes familie hos Patrik en gang om ugen, og nogle gange sover de der også. Sigga er næsten mere hos Patrik end hos hende selv.
Siggas relation til Sigurd:
De er søskende, og han betyder alt for hende. Hun ser ham, og er træt af, at folk synes, han er mærkelig. Hun beskytter ham. Kærligheden er gengældt. Han er symbol på at tabet i deres familie. Piger ser op til deres mor, og drenge ser op til deres far. Sigurd har ikke haft en far, at se op til, men Sigga har taget ansvar, og er lidt som en ”far” for Sigurd
Stamtræ:
Sigga, Sigurd, Patrik, mor, Patriks forældre, Dittes forældre, Ditte, Mie, Muddi, Louise, Evaristo
Skriveopgave. Skriv en sides dagbog for enten Sigga eller Patrick. Dagbogen skal omhandle og genfortælle deres tanker, der hvor de er nu i historien. Forsøg at ram deres tone og væremåde så meget som muligt. Undgå overdrivelser og digtning, men hold dig til det du ved, og det du fornemmer.
SvarSletPatricks Dagbog:
SletHun er så dejlig! Jeg vil virkelig gerne leve med hende. Vi har kendt hinanden i så lang tid, og jeg har altid haft et godt øje til hende. Og nu er det endelig sket. Det er ikke til at forstå. Det er som en drøm der er gået i opfyldelse! Og så er vores forældre så gode venner, det passer så godt sammen. Vi kommer til at have det så godt sammen, håber jeg. Med mindre hun fortryder…. Men. Nu har vi jo været i seng sammen? Så det ville bare være underligt, hvis det stoppede. Det er lidt svært at tyde hende. Hun smiler og griner når vi er sammen, men samtidig er der et eller andet ved hende. Hun virker ikke helt glad. Det er som om der er sket noget, hun har ændret sig siden hun tog hjemme fra og tog til Kreta. Gad vide om hun har løjet overfor mig? Ej det ville hun ikke finde på, sådan er hun ikke. Og slet ikke overfor mig, det kunne hun ikke finde på. Eller kunne hun? Vi har jo været venner i så lang tid. Men. De har jo nok festet sammen i 2 uger. Det ville være forkert hvis ikke der er sket noget. Ditte har helt sikkert hygget sig, og så har hun fortrudt det efter Muddi.
Og hvad med Muddi? Vi har været så meget sammen de sidste to uger. Hvad mon han vil sige til det? Og ham og Ditte er jo fundet sammen. Det er et lidt sært forhold vi har. Mig og Muddi er bedstevenner og Ditte og Sigga er bedsteveninder. Muddi og Ditte har sikkert en masse sex. Jeg håber ikke vores forhold bliver ligesom deres. Sådan et så boller den ene lige udenom eller den anden gør eller siger noget dumt, og så er de fra hinanden igen. Så går der 1 måned og de er tilbage, hvor de startede. Men hvordan mon jeg skal fortælle Muddi det? Og skal jeg fortælle ham det? Altså, jeg vil i hvert fald fortælle vi er blevet kærester. Men skal jeg også fortælle at vi har haft sex? Eller er det en dum ide? Jeg ved det godt nok ikke. Mit hoved er fyldt op. Jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal gøre af alle mine følelser lige nu, alle mine tanker. De flyver rundt i kroppen af mig. Og det er bare lige pludselig kommet, som en stor bombe efter at vi er kommet sammen, mig og Sigga. Jeg gør det sku. Jeg fortæller det hele, også det med at jeg tror der er sket noget. Så kan han måske snakke lidt med Ditte om det. Men måske skulle jeg bare snakke med Sigga om det. Det er nok det smarteste, så kan hun fortælle hvis der er noget at fortælle.
Denne kommentar er fjernet af forfatteren.
SletKære dagbog.
SletJeg ved ikke om jeg har gjort det rigtige? Var det en dårlig idé, at jeg knaldede med Patrick? Ditte virkede ikke begejstret. Jeg troede jo hun ville blive glad for det. Hun har det bedst når det kun er hende som har en kæreste og at alt kun skal handle om hende. Men jeg har tænkt over noget, noget som jeg ikke havde forudset. Jeg er bare den grimme veninde, den der bare er der, med på slæb. Sådan en dum ”veninde”. Hun kan garanteret heller ikke lide mig. I alt den tid har hun brugt mig som hendes pyntepude, uden at jeg havde lagt mærke til det. Det sårer mig faktisk. Hun var jo nærmest min eneste veninde.
Mine følelser for Patrick er meget blandet. Vi har trods alt været bedste venner lige siden vi var børn. Jeg tror ikke det er forkert, at vi er blevet kærester. Man ændre sig jo med alderen og der kommer nogle andre følelser i kroppen. Selvom vi har kendt hinanden hele vores liv, føles det rigtigt. Jeg ved ikke hvad min mor eller Patricks forældre vil sige til det, at vi er sammen nu. Vil de blive glade eller synes de bare det er mærkeligt? Man kan da ikke bare sådan kærester med ens bedste ven? kan man?
Gutentag dagbog,
SletSå nu er Sigga og jeg blevet kærester, tror jeg. Hun spurgte om jeg havde fortalt det til nogen endnu og jeg sagde nej. Det virker ikke som om hun ved noget om Ditte og jeg.
Men jeg er glad for Sigga og jeg vil ikke såre hende og jeg ved virkelig ikke hvordan jeg skal sige det om Ditte eller om jeg overhovedet SKAL sige noget om Ditte. Jeg tænker på at købe en eller fin halskæde eller ring eller et eller andet smykke.
Imorges spurgte min mor om jeg havde sovet godt, på en anderledes måde, sådan med et skævt smil agtigt, som om hun måske havde lidt en idé om hvad der var sket.
Men jeg ved det ikke. Måske var det bare indbildning fra min side. I don’t know.
Jeg kommer måske og skriver senere, jeg kan simpelthen ikke få alt det her formuleret.
Crazy ferie, eller måske ikke helt vildt?
Vi ses nok i morgen, hejhej.
Siggas dagbog
SletKære dagbog
Yes! nu er jeg blevet kærester med Patrick, og det føles bare så rigtigt, jeg har fortalt Ditte det men det lyder ikke som om hun synes at det er godt, og jeg har tænkt mig til at jeg faktisk bare er den grimme veninde som ikke får nogen kæreste. Jeg er ligeglad, nu er det bare mig og Patrick. Mig og Patrick har haft sex, og jeg troede ikke det ville være lige så godt som på Kreta med Evaristo, men det var faktisk meget dejligt. Jeg kom til at fortælle min mor at mig og Patrick var blevet kærester, og hun virkede helt chokeret, som hun ikke plejer. Måske var det faktisk godt at jeg fik det fortalt nu. Så jeg gik også over til Patricks hus, og fortalte Patricks idiot far som knaldede med min mor, om at vi var kærester nu.
Det var begyndt at svie, og kløe der nede, efter mig og Patrick knaldede. Ditte sagde bare at det var normalt efter de første gange, men jeg gik til lægen for at få det tjekket ud. Selvfølgelig skulle det lige være Dittes far der var læge for mig, men han har tavshedspligt så han må ikke fortælle det til nogen. Han fortalte mig at det bare var svamp, og at jeg bare skulle pleje det med noget creme. Senere ringede han mig op igen, og sagde, at han var nød til at snakke med mig, og at det ikke var alvorligt. Jeg fik at det ikke var svamp, men klamydia jeg havde fået. Det bliver overført fra et andet menneske, så det må havde kommet fra Evaristo den NAR! Nu var jeg nød til at fortælle Patrick om Evaristo, og klamydia. Jeg ved bare han vil slå op med mig nu.
Siggas dagbog
SvarSletKære dagbog
Shit! Jeg har lige fortalt min mor, at Patrik og jeg er blevet kærester, og at vi har været sammen.
Jeg forstår egentlig ikke, hvorfor jeg fortalte hende det, men det fløj bare ud af min mund.
Det var så mega mærkeligt! Især fordi jeg i går, så min mor og Patriks far knalde.
Alting er bare ødelagt. Nu bliver det bare helt vildt akavet, fordi de gamle har været sammen.
Patrik og jeg er jo på en måde pap søskende nu. Er det mærkeligt at være kærester så?
Jeg havde lyst til at spørge min mor, hvad hun egentlig havde tænkt sig, hvor længe det havde stået på og om hun elskede Kurt. Men jeg sagde ikke noget.
Gad vide om de bare har holdt os for nar i flere år? Ad hvor er det bare klamt.
Da jeg fortalte min mor om Patrik og mig, blev hun heller ikke ligefrem begejstret.
Hun stod bare der med hendes skide sukkermad i hånden, som var gået i stå på vej op til hendes mund, der stod på klem og fik hende til at se sygt dum og uintelligent ud.
Hun sagde ikke engang tillykke eller sådan noget. Hun kiggede bare på mig uden overhovedet at give mig et lille smil. Hun så helt mundlam ud, som om hun ikke i hendes vildeste fantasi havde set det komme.
Da jeg fortalte Ditte det, virkede hun også mega underlig.
Hun sagde til mig, om det nu var en god ide.
Hvad var det for noget at sige? Hun kan bare ikke være glad på andres vegne.
Hun virkede også ret nervøs, og sagde alt mulig mærkeligt med, at Patriks og mit forhold kunne gå i vasken, fordi det er en lille by vi bor i og sådan noget.
Det var virkelig en mærkelig samtale. Det var som om hun holdt noget skjult for mig.
Det hele er bare så forvirrende lige nu.
Jeg ved ikke hvad jeg skal stille op med, at min mor og Kurt har været sammen.
Skal jeg konfrontere min mor og fortælle hende at jeg ved det, eller skal jeg fortælle det til Patrik, eller bare lade som ingenting og ikke sige noget til nogen?
Og hvad med Ditte?
Håber alt er faldet på plads, næste gang jeg skriver til dig.
Siggas dagbog
SvarSletNej, nej, nej. Jeg har lige fortalt at mig og Patrick er kærester og hun tog det bare helt på den forkerte måde. Jeg havde troet at hun ville tage det og være mere glad, men når hun har det med Patricks far er den nok forståeligt nok. Jeg ved ikke om jeg skal gå ned igen. Mor er nok rimeligt fyldt op, især når hun er sammen med Patricks far.
Det er lang tid siden jeg sidst har skrevet og siden sidst er der sket en milliard ting. Jeg var på Kreta hvor jeg mistede min mødom til at gammel græker, ej, måske ikke gammel men han var da 36 cirka. Det viste sig så at han var en kæmpe nar. Lige da han fortalte mig det var jeg ved at eksplodere, men nu har jeg Patrick. Han er også meget bedre. Det var nok også den eneste gang Ditte havde støttet mig i noget som helt, men jeg tror ikke engang hun gjorde det for min skyld. Ditte gør aldrig noget for mig, det er altid mig der gør noget for hende. Så skal hun trøstes fordi Muddi har knaldet udenom også skal jeg sidde og analyser clinche kærlighedserklæringer sendt over SMS, når jeg kunne være nede i polen.
Jeg er bare den grimme veninde. Den grimme veninde som bare skal pynte på Ditte. Jeg kunne lige så godt blive byttet ud med en grim dukke, så længe der var nogen Ditte kunne enten blære sig overfor eller brokke sig til. Og det har været mig i 10 år nu, og det er først nu jeg opdaget hvordan jeg bare bliver udnyttet. Bitch. Jeg skal overtale Patrick til at havde to ynglings hadepersoner. Ditte og Louise. Mig op Patrick kunne ligge i den seng og bare snakke og snakke i flere timer, sikker også flere dage hvis ikke det var fordi der var pligter der kaldte. Den dag jeg var sammen med Patrick var den bedte dag i hele mit liv. Jeg har godt lidt hele tiden vidst at der var noget mellem mig og Patrick, men jeg havde aldrig regnet med at vi skulle blive kærester eller sådan noget. Måske har Ditte ret selvom hun bare siger det fordi han er misundelig på mig og Patrick, så kan det godt være at det kan gå i vasken. Jeg mener, når vi har kendt hinanden i så lang tid, så er det måske synd at ødelægge det hele bare fordi vi var fulde? Ej, for helvede, jeg skal ikke lade Ditte bestemme over mig, det er slut med hendes monopol over mig.
SIGGAS DAGBOG
SvarSletnej nej nej…!
Jeg fortryder det, men jeg fortryder det ikke. Jeg og Patrick har aftalt at fortælle vores forældre at vi er kærester nu. Jeg havde tænkt på hvordan jeg ville fortælle det men det blev alligevel med en helt anden tone.
Hvorfor skulle jeg også have sagt det på den måde.
Ha! Men hvor så hun ud i ansigtet! Jeg glemmer aldrig det ansigtsudtryk. Det var så anstrengende og spidst. Hun var helt fjern og lille. Hun blev så overrasket! Hun viste ikke bare et lille smil. Hun sad bare og så mærkelig ud.
Men jeg havde lyst til at fortælle det på den måde efter det i går! Øv..! Jeg kan stadig høre mors fnisen hver gang jeg går forbi gæsteværelset. Det var et helt andet grin end det jeg er vant til at høre. Jeg ved fanme ikke hvad jeg skal gøre… Hvem skal jeg sige det til, og skal jeg overhovedet sige det til nogen? Hvor lang tid har det stået på? Hvad nu hvis det har stået på lige siden vi kom hjem fra Island? Ad hvor er det klamt!
Men hvor så hun også bare blank ud i hovedet i morges. Hun opdagede mig ikke komme ind i går. Jeg tør slet ikke tænke på hvis hun havde opdaget mig. Hvor ville det være akavet og det ville have ændret alt.
Jeg ville slet ikke kunne kigge hende i øjnene nogensinde igen.
Jeg var bare så vred i morges. Jeg ville have den reaktion. Men på en måde ønskede jeg også at hun ville holde om mig og blive glad på mine og Patricks vegne. Men hun sad bare og stirrede på mig med sin dryssende sukkermad i hånden. Ad jeg får kvalme mand!
Hun lignede Ditte. Hvorfor var Ditte så underlig da jeg sagde at jeg have knaldet med Patrick? Det var som om, hun var… sur? Hvis hun var min bedste veninde ville hun da være glad på mine vegne. Det er rigtige veninder da! Og så sagde hun at det ikke ’var så smart’? Altså at jeg have knaldet med Patrick. Hvad fanden bilder hun sig lige ind? Og hvad fanden mener hun med det? Hun er sgu da skide jaloux mand.!
Jeg har indset at jeg elsker Patrick. Sådan seriøst. Det har jeg nok altid gjort. Han har ikke ændret sig. Han kigger altid på mig på den der helt specielle måde. Som om jeg er den eneste omkring ham. Det er som om vi sammen har bygget den her kærlighed op. Den bliver sikkert større dag for dag. Hvis vi bare holder sammen.
Jeg vil fortælle Patrick om i aftes. Øv hvor er det surt!
Nå.. Jeg skriver senere. Hvor er livet bare umuligt lige pludselig..
Kære dagbog
SvarSletFuck! Jeg har lige fortalt mor det. At jeg har knaldet med Patrick og, at han er blevet min kæreste. Min første kæreste. Jeg burde være glad, men det er svært når man lige har set ens mor i seng med Patricks far. Jeg ved ikke hvor længe det har stået på. Det kan sagtens have stået på længe, men jeg ved det ikke. Vi sover jo tit derovre. I princippet kan det have været sådan lige siden vi kom hjem fra Island. Det har det måske. Jeg ved det ikke. Jeg havde egentlig tænkt mig at sige til mor, at jeg så det, og spørge, om det og om hun elskede ham. Men jeg vidste ikke rigtigt, hvordan jeg skulle få det sagt. Så jeg sagde bare, at jeg var blevet kæreste med Patrick og at vi også havde knaldet. Hendes smil forsvandt med det samme jeg sagde det, men så kom det tilbage. Og så forsvandt det igen. Det var tydeligt at hun ikke vidste, hvad hun skulle føle. Hun stod bare der og så dum ud med halvåben mund. Jeg tror hun ville havde været glad, hvis hun ikke havde knaldet med Kurt.
Jeg ved ikke rigtigt om jeg skal sige det til nogen. Jeg vil i hvert fald ikke fortælle det til Ditte. Hun var også ligeglad med, at jeg er blevet kærester med Patrick, nærmest sur. Jeg havde troet hun ville blive glad. Jeg mener Ditte var min bedste veninde og Mutti og Patrick er bedste venner. Det var da rimelig perfekt. Men jeg er blevet så træt af Ditte. Hun er ikke min veninde mere. Det har hun aldrig været.
Måske bør jeg snakke med Patrick om det. Altså det om Kurt og mor. Han er trods alt min kæreste. Jeg tror bare han er gladere, hvis ikke han ved det. Ligesom med Evaristo. Derfor, og så ved jeg heller ikke rigtig, hvordan jeg skal få det sagt.
Nå, men det vigtigste er, at Patrick er blevet min kæreste. Jeg ved at det her er seriøst. Ikke ligesom Ditte og Mutti. Det her er for real. Det føles bare så rigtigt! Det er ligesom om vi har bygget den her kærlighed op længe.
Skriver snart igen. Håber det har løst sig til den tid!
Siggas dagbog:
SvarSletOMG! Jeg har lige fortalt min mor om mig og Patrick, jeg kunne ikke stoppe mig selv det røg bare ud af mig. Hun var helt stille, mens hun stirrede på mig med vidtåbne øjne og den der klamme sukkermad halvejs op til munden. Det var bare helt forkert, mig og Patrick havde aftalt at sige til vores forældre, at vi var blevet kærester. Det her var bare helt forkert, især efter, hvad jeg havde fundet ud af med hende og Kurt. Det skrøbelige forhold mig og min mor havde, var blevet ramt af et vindstød, og rokkede fartruende frem og tilbage. Det var heldigt, hun ikke hørte mig komme ind i går aftes, så ville det hele være ødelagt, så ville vi være havnet i en ret akavet situation. Alt er bare helt forkert, det var bare ikke sådan her, det skal være!
Jeg ved heller ikke, om jeg skal fortælle Patrick om, hvad der skete på Kreta og om Kurt og min mor. Vi er jo kærester nu, plejer kærester ikke at fortælle hinanden sådan nogle ting? Hvad hvis Patrick allerede ved det om Kurt og min mor? Ville han så bare grine af mig og sige: ”Vidste du virkelig ikke det Sigga? ” Jeg burde fortælle ham det, han har ret til at vide det. Det er bare, hvis jeg fortalte ham det ville han højst sandsynligt få et raseri udbrud, måske ville han give mig skylden. Jeg vil ikke se Patrick være ked af det. Åh nej, jeg har slet ikke tænkt på Sigurd, jeg kan ikke fortælle Sigurd det. Sigurds verden ville gå i stykker, hvis jeg fortalte det, men går i stykker, hvis jeg ikke fortæller det til nogen. Hvem skal jeg fortælle det til? Patrick? Nej. Mor? Måske. Ditte? Aldrig!
Ditte reagerede også underligt på det med Patrick og mig. Hun spurgte mig, om det nu var en god ide, hun sagde ikke engang tillykke, det er da det mindste, man kan forvente af en ordenligt veninde! Hun er bare sur over, at jeg er i centrum! Det er altid hende, der skal havde opmærksomheden, jeg er bare den grimme veninde, som ingen vil havde. Når jeg endelig får noget opmærksomhed reagere hun sådan! Måske er mig og Ditte bare ikke rigtige veninder, måske passer vi bare ikke sammen.
Patrick virker også underlig, som om der er noget han ikke vil sige til mig. Han virker helt hemmelighedsfuld, jeg tror han skjuler noget for mig.
Jeg skal spise, jeg skriver videre senere. Jeg håber bare, at der kommer noget orden i det her rod.
Arbejdsopgave til side 120-140. Lav en gennemgribende personkarakteristik af Sigga, hvor du tager fat i alle fire områder. Beskriv den 'rejse' (metafor), som hun går igennem og forsøg at fortæl noget om, hvordan hun udvikler sig igennem romanen. Brug direkte eksempler og citater til din begrundelse. Afslutningsvis skal du forsøge at indsætte Sigga som subjekt i berettermodellen. Sæt dit arbejde ind som svar herunder!
SvarSletSigga
SletSigga på 16 år bor i en mindre by tæt på Hjørring i Nordjylland. Hun bor i et typisk middelklasses miljø, med hendes mor, som er dyrelægeassistent og lillebror, som ikke vil tale. Siggas far begik selvmord da hun var lille. Hendes mor har derfor opfostret Sigga og hendes lillebror selv. Siggas mor har ikke så meget overskud og derfor giver Sigga meget frie rammer og har meget tillid til, at hun opføre sig ordenligt fx side 18 linje 22 ”jeg går ud fra, at du er et fornuftigt menneske.” Hun giver også Sigga lov til at tage til Sunny Beach allerede efter 9. klasse.
Sigga er en lidt forsigtig pige. Fx på side 11:
”Hvor skulle det være?”
”Det ved jeg ikke. Sunny Beach? ”
”Sunny Beach…?” Mumlede jeg.
”Ja? Lad da vær’ med at se sådan der ud.” Hun satte flasken om munden.
”Jamen, hvad er der i Sunny Beach?”
”Det ved jeg ikke.” Hun tørrede sig om munden. ”Gang i den?”
Jeg trak på skuldrene.
…
”..Og sådan noget med skumfest og shots lige i hasen?”
”Præcis!” Hvinede hun.
Jeg sukkede.
Hun er lidt kedelig i forhold til veninden Ditte som hun har en dialog med her.
Derfor er hende og Ditte en stor modsætning til hinanden.
Fx på side 38 da de er ankommet på hotellet har de to helt forskellige holdninger til stedet:
”Hold kæft mand…” hviskede Ditte, og jeg nikkede.
Det var virkelig, virkelig, virkelig fedt.
”Wow.”
”Hold kæft, hvor det bare stinker!”
”M-hvad?”
Ditte er meget udadvendt og åben og er frisk på vilde ting som Sunny Beach og går gerne med til at feste, drikke og være sammen med fyrer.
Sigga går igennem en lang ”rejse” og det ændrer hendes liv. Der sker mange ting der forandrer hende. Fx hendes venskab med Ditte. Ditte har altid været ”over” Sigga. Det var altid Ditte der scorede fyre og fik al opmærksomheden. Når Ditte ikke for dette opfyldt bliver hun jaloux på Sigga. Det er derfor hun bliver sur da Sigga fortæller at hun er sammen med Patrick.
Og så slog det mig, bam, lige der midt på fortovet: Jeg var bare den grimme veninde. Det var simpelthen det, jeg var. Den grimme veninde. Hende, der var med på slæb og aldrig udgjorde nogen trussel. Kæft, hvor jeg havde jeg været dum, og kæft, hvor var hun bare en kælling, Ditte. (side 114)
Sigga indser dette efter mange år af deres venskab.
Hendes tur til Kreta og Evaristo ændrede hende. Hun blev mere moden og erfaren. Hun mistede hendes mødom. Hun var hvor naiv, men indså til sidst at han var en idiot. Hun er måske blevet bedre til at tænke sig om.
Sigga
SletHun har lyst hår og er meget bleg. Især hendes hænder. Hun bor i et område som er normalt. Miljøet er meget normalt. Hun kommer fra en lille by i Nord Jylland. Hun har vokset meget og har prøvet og oplevet nogle forskellige ting. Som mistet sin mødom og blevet kærester med hendes bedste ven. Hun har også været på Kreta med Ditte helt selv i to uger. Hun prøver at finde sig selv og hvem hun er. Alt er et kaos i hendes og Patricks familie for tiden, fordi Siggas mor har haft en affære med Patricks far Kurt.
Sigga er hovedpersonen i bogen. Hun boede på Island med hendes far, mor og lillebror Sigurd. De flyttede til Danmark, fordi hendes far tog sit eget liv, men det får hun først at vide langt tid efter.
Sigga er 16 år og er en meget stille og rolig type. Hendes veninde Ditte der i mod, er en meget anderledes person. Hun er vild og er med på det værste. Sigga er lige gået ud af 9. klasse og skal begynde i 1.g efter sommerferien. Siggas bedste ven er Patrick, deres mødre var i mødre gruppe sammen, så de har sådan set kendt hinanden hele deres liv. Efter Siggas familie flyttede til Danmark igen, har Patrick og hende fået et tæt forhold. Patrick lytter og forstår Sigga bedre end Ditte gør, hun er meget egoistisk og tænker kun på sig selv. F.eks.
”Det kunne godt være, man skulle tage hen og knalde med Patrick alligevel. Også selv om han er top fesen. Bare for at gøre Muddi jaloux.”
”Seriøst, Ditte. Det gør du bare ikke.” (s. 16)
Det lyder som om Sigga har andre følelser for Patrick. Ditte vil prøve det hele og er ikke bange for noget f.eks.
”Vi kommer til at ligge der ved den der pool i fjorten fucking dage og stege og ikke blive fulde og ikke finde nogen og knalde med, og ikke noget som helst.” (s. 39)
Sproget er meget normalt. De taler sådan som vi vil tale i dag.
Analyse af Sigga.
SletSigga er en pige på 16. Da vi møder hende første gang får vi af vide at hendes far skød sig selv.
Hun går fra at være en slags tilbageholdene pige til at være pigen der mistede sin mødom til en voksen mand på charterferie.
Hun har det lidt svært der hjemme. Hun holder meget højt af sin lillebror Sigurd, som har valgt at være stum. De lever ikke et liv med mange penge, heller ikke lidt penge. En hel almindelig middelklasses familie.
Hun bliver for alvor træt af sin mor da hun opdager at hun har knaldet med Kurt, Patricks far, og hende og Patrick ’crasher’ ovre hos Morten.
På det tidspunkt går hun igennem en hård/stresset periode, hvor hun som sagt mister sin mødom, får en kæreste, finder sin mor som ligger og knalder med Kurt.
Aktantmodellen
Hendes hjælper er Patrick og hendes mor. Hun holder af dem begge og de holder af hende.
Hendes modstander må være Ditte som bliver jaloux over at Sigga får en kæreste.
Objektet er Patrick og hendes familie og det at finde sig selv.
Giver er Patricks forældre og moren som lidt har en ansvar for at hendes datter skal finde fodfæste og få familien til at køre ordentlig.
Modtageren er Sigga.
Denne kommentar er fjernet af forfatteren.
SletAktantmodellen
SletSubjekt: Sigga
Sigga er hovedpersonen og jeg-fortæller i bogen.
Objekt: Patrick, Et godt familie forhold, at alt falder på plads, at finde sig selv.
Hjælper: Patrick
Han holder hende nede på jorden. Hun kan være sig selv med ham. Han er fornuftig og han er der for hende.
Modstander: Ditte, at Patrick er hendes bedste ven, hendes mor og Kurt.
Hun står i vejen for hende ved ikke at støtte hende.
Hvis hun en dag mister Patrick hvem kan hun så gå til?
Hendes mor og Kurt de ødelægger hendes drøm om en god familie.
Giver: Patrick, Sigurd
Hun elsker dem begge to. De er de vigtigste personer i hendes liv.
Modtager: Sigga
Hvis objektet opfyldes er Sigga modtageren.
Personkarakteristik
SletSigga er en 16 årig pige der bor i en lille lorte by, sammen med sin mor og lillebror. Hun har en omgangskreds bestående af ja hendes mor og lillebror Sigurd, hendes bedste veninde Ditte, Dittes on and off kæreste Morten bedre kendt som Muddi og hendes bror/kæreste agtige bedste ven Patrick.
Vi møder Sigga i starten af bogen i en fortælling om hendes fars tragiske død. Vi for hurtigt et indblik i Siggas liv hvor hun som jeg fortæller forklare om hendes tætte forhold til hendes bror Sigurd, der dog har nogle problemer der gør at han har svært ved nogle ting som andre ikke har. Jeg synes i starten at man for en ide om at Sigga faktisk er yngre end hun er, på grund af den måde hun som jeg fortæller formulere det på man finder dog hurtigt ud af at det ikke er tilfældet på sider 7 jeg græd også da jeg fortalte det videre til Ditte. Hun gik direkte ned i sin fars kælder og hentede en flaske rødvin, som hun proppede i tasken.
Hun kunne godt være en ret pæn pige som dog ikke får drengenes munde til at løbe i vand hver gang at hun passere dem, derimod tror jeg at Ditte er en rigtig lækker pige der tit for drengenes opmærksomhed.
Sigga vokser meget i bogen både følelsesmæssigt, men hun for også mere mod på tingene. Sigga er i starten meget tilbageholden, og lader Ditte føre ordet når det gælder diverse teenage ting, men som sagt for hun meget mere mod på tingene og det går ligeså stille op for hende at Ditte ikke er hendes rigtige veninde, men derimod at Ditte bare bruger hende fordi hun ikke er en trussel til Ditte skønhedsmæssigt. Samtidig vokser hendes selvtillid også efter at hun på en tur med Ditte til Kreta dyrker hed sex med græsk flot ældre mand kaldet Evaristo. Hun har dog stadig svært ved at åbne sig hundrede procent overfor Patrick, som hun dog bliver kærester med, måske også fordi at de er så gode venner i forvejen.
Hvis man bruger aktantmodellen overfor Arangutang og sætter Sigga som subjekt og Patrick som objekt, kunne det se sådan her ud.
Man ville nok sige at giveren er Patrick idet at han på en måde giver sig selv til Sigga kærlighedsmæssigt. Objektet som Sigga søger kunne man også sige er Patrick idet at han og hans omgivelser betyder så meget for hende. Modtageren er jo selvfølgelig hende selv. Hjælperen kan man sige er hendes voksende selvtillid på grund af knaldet med Evaristo. Modstanderen kan man godt sige er Ditte fordi hun virker så uforstående overfor Siggas valg, måske fordi at der stikker noget dybere under.
Personkarakteristik af Sigga
SletSigga er en pige på seksten, som bor i en lille by i Nordjylland tæt på Hjørring, sammen med sin mor og lillebror. Hendes far begik selvmord, mens de boede på Island. Efterfølgende flyttede de så tilbage til Danmark. Siggas mor giver Sigga lov til ret meget, hvilket har resulteret i, at hun er ret ansvarlig og tilbageholdene. Siggas familie er en typisk middelklasse familie og Siggas mor har job som dyrelære. Deres omgangskreds er ikke ret stor, men de virker alligevel ikke ensomme, hvilket kan hænge sammen med, at de har et rigtig nært forhold til en familie, som de spiser ved hver weekend. I familien er der en søn på Siggas alder, der hedder Patrick. Sigga og Patrick er barndomsveninder, og i løbet af bogen bliver de kærester. Patrick og Sigga er lige gået ud af niende klasse, hvor de gik sammen med Siggas bedsteveninde Ditte. Sigga og Dittes forhold virker ikke ægte. De fortæller ikke hindanden alt, men mere det den anden gerne vil høre. Senere finder Sigga så ud af at hun bare er den ”grimme veninde”. Det betyder ikke, at hun nødvendigvis er grim. Alligevel er det hende hun vælger at snakke med, da Patricks far og Siggas mor har haft sex.
På et tidspunkt i bogen er Sigga og Ditta to uger på Kreta, hvor Sigga for første gang har sex, hvilket giver hende mere selvtillid, hvilket Ditte ikke bryder sig om, fordi hun gerne vil være over Sigga. Indtil da har Sigga underspillet sig selv i forhold til Ditte.
Personkarakteristik af Sigga
SletSigga er seksten år, og er lige gået ud af niende klasse. Hun bor i en lille lorte by lidt uden for Hjørring. Siggas bedste veninde hedder Ditte, og deres forhold er meget svært for en dreng at forstå. Du ved. Pigeting. Sigga er den ”Grimme veninde”, det er ikke ens betydning med at hun er grim, hun er bare grimmere end Ditte. Hendes far har skudt sig selv, og hendes mor giver hende lov til stort set alt, og det har resulteret i at hun er meget ansvarlig og tilbageholdende.
Sigga er i starten af bogen en baggrundsperson og i skyggen er Ditte, men efter at have været på Kreta og mistet sin mødom til Evaristo, har hun fået mere status, attitude og selvtillid. Det at hun har mistet sin mødom kan også have givet hende mod til at blive kærester med Patrick.
Aktantmodellen
Subjekt: Sigga
Hælper: Patrick fordi han er der for hende, bringer tryghed og fornuft til Siggas liv. Og Ditte fordi hun giver Sigga spænding, og tager hende med til fester
Modstander: Ditte fordi hun ser Sigga som den grimme veninde, og ikke kan lide at Sigga har en kæreste. Og Sigga fordi hun er meget selvkritisk.
Giver: Patrick af samme grund som at han er hjælper
Objekt: At finde sin identitet
Modtager: Sigurd fordi Sigga elsker og støtter ham. Og Sigga fordi livet handler om at finde sin identitet
Personkarakteristik er Sigga:
SvarSletFørste gang man møder Sigga i bogen er hun lige blevet fortalt at hendes far havde begået selvmord. Hun tager det pænt, måske end da lidt overfladisk, men hendes far har heller ikke været hjemme i flere år, så hun viste godt at hendes far var død. Hun så meget op til hendes far gennem hendes barndom. Han har sagt til hende at han ejede Island og at han havde nøgler til alle låse. Man får hurtigt fornemmelsen af at han er en fupmager. Side 5, ”Nogle gange glemte han dem bare, så stod han ude foran huset og råbte at hun skulle lukke ham ind. Det ville hun ikke.” Sigga begynder først senere at indse at hendes far har løjet overfor hende.
Sigga er en pæn pige. Hun gør ikke meget ud af sig selv, og det udnytter hendes pænere veninde Ditte. Som det senere går op for Sigga, ser Ditte hende bare som den grimme veninde, en veninden der ikke er nogen trussel mod hendes score evner. Hun bor i en lille provinsby, med lige det der skal være. Hun har fået følelser for hendes ældste barndomsven, Patrick. De har altid haft en form for kærlighed, men det havde altid været mere en for søskendekærlighed. Det har så udviklet sig til at være rigtig kærlighed, og de blev kærester. Men det var ikke første gang Sigga havde sex, hun havde nemlig mistet sin mødom til en 36årig græker. Den primære grund til at hun gjorde det var fordi hun var træt af at Ditte indirekte blærede sig med at hun havde sex med Muddi. Lige da hun har gjort det har hun det godt med sig selv fordi Ditte bare har ligget på hotelværelset uden at score, derfor føler Sigga sig lige pludselig større end Ditte, noget det ikke er sket før. Men senere får hun det dårligt med sig selv fordi hun ikke tog sig sammen til at fortæller Patrick, og nu er hun enten nødt til at fortæller ham det efter hun har løjet overfor ham, eller hun kan lade vær.
Hun bor sammen med hendes mor og hendes lillebror som ikke taler. De er meget sammen med Patrick familie, som også er deres naboer.
Dårlig personkarakterstik af Sigga:
SvarSletSigga er en pige på 16 år, som lever med sin bror Sigurd og sin mor annebett. Sigga har en god veninde ved navn Ditte som er lidt flomme i det men stadig pæn, og har måske lidt for meget på sidebenene, mens Sigga er en pæn pige der er lidt bleg, som desværre går lidt ud over hendes selvtillid.
Sigga vokser meget i bogen, og overgår Ditte på et tidspunkt. Sigga er lidt den grime veninde som bare følger med uden meninger og holdninger. Sigga og Ditte tager til Kreta i 2 uger, hvor Sigga møder Evaristo som er en græker i midten af 30’erne. Sigga får så ”scoret” Evaristo og ender med at have sex med ham. Dette gør at hun vokser inden i og gør at hendes selvværd bliver rigtig godt, og hun finder ud af at hun egentlig ikke bare er ingenting, men hun faktisk også er til, og godt må have det sjovt. Siggas far har skudt sig selv, og da Ditte får det af vide af hendes bedstevens senere kærestes halv fulde far, tager hun det lidt overfladisk, men får stadig et enormt chok over at det er sket. Siggas forhold til andre mennesker er ret blandet i forhold til hendes nærmeste. F.eks. hendes forhold til hendes Mor. Hendes forhold til hendes mor er sindssyg godt indtil den nat hvor hun finder ud af hvad Siggas mor og Patricks far render rundt og laver mens Patricks mor snorker inde i sengen i værelset ved siden af.
Personkarakterstik af Sigga:
SvarSletSigga er en 16 årig blondhåret almindelig pæn, og en lidt forsigtig pige. Fx på side 11, hvor hun er lidt negativ omkring hendes veninde Dittes idé om at komme til Sunny Beach.
Hun bor i en mindre by tæt på Hjørring i Nordjylland.
Sigga bor i et typisk middelklassemiljø, med hendes mor, som er dyrelægeassistent og lillebror Sigurd, som ikke vil tale. Siggas far begik selvmord da hun var lille, men har først fundet ud af det, for nyligt.
Hendes mor har derfor opfostret Sigga og hendes lillebror selv. Siggas mor har ikke så meget overskud og derfor giver Sigga meget frie rammer og har meget tillid til, at hun opføre sig ordenligt fx side 18 linje 22 ”jeg går ud fra, at du er et fornuftigt menneske.”
I romanen går Sigga igennem en lang ”rejse,” hvor der sker mange ting, som ændre hendes liv.
Fx hendes venskab med Ditte, hvor Sigga pludselig indser at Ditte bare havde hende med på slæb. Det var altid Ditte der scorede fyre, hende der fik alt opmærksomheden og når Ditte ikke får det opfyldt bliver hun jaloux på Sigga.
Fx på side 113 da Sigga fortæller, at hun var blevet kæreste med Patrik, og Ditte bliver lidt sur.
s.114
”Og så slog det mig, bam, lige der midt på fortovet: Jeg var bare den grimme veninde. Det var simpelthen det, jeg var. Den grimmeste veninde. Hende, der var med på slæb og aldrig udgjorde nogen trussel. Kæft, hvor havde jeg været dum, og kæft, hvor hun bare var en kælling, Ditte.”
Hendes tur til Kreta hvor hun mødte Evaristo ændrede hende ved, at hun blev mere moden og erfaren inden i, da hun mistede hendes mødom til ham.
Hvis man forsøger at lægge aktantmodellen ned over bogen Arrangutang vil det se nogenlunde sådan ud:
Subjekt: Sigga
Sigga er hovedpersonen og jeg-fortæller i bogen.
Objekt: Patrik, Et godt familieforhold, alting falder på plads og finde sig selv.
Hjælper: Patrik, han holder hende nede på jorden. Hun kan være sig selv overfor ham. Han har altid været der for hende. Han er fornuftig og hjælper hende.
Modstander: Ditte, hun står i vejen for hende. Støtter hende ikke.
Kurt og Siggas mor, da det ødelægger hendes og Patriks familie.
Hende selv.
Giver: Patrik, da han giver hende opmærksomhed, omsorg og kærlighed.
Sigurd, da han elsker hende ligegyldigt hvad.
Modtager: Sigga
Sigga modtager kærlighed, omsorg og kærlighed fra Patrik og Sigurd.
Alle mine, altså Nannas, samlede ting:
SvarSletSigga bor sammen med sin lillebror, Sigurd og hendes mor. De bor i Danmark oppe i Nordjylland. De har tidligere boet på Island sammen med deres far, men Siggas mor og far havde et lidt svært forhold og en dag havde Siggas mor fundet hendes far død. Han havde skudt sig selv. Efter det var de flyttet hjem. Sigga har skabt sig en vennekreds der består at Ditte og Patrick.
SletSigga er en 16-årig pige som efter sommerferien skal starte på gymnasiet i 1.g. Hun er en meget reserveret pige, vi ved ikke så meget om hende endnu. Vi får at vide at hun ligesom, sin Mormor, har en tildens til at græde når noget sørgeligt sker måske også selvom det ikke berør hende på nogen måde, hun græder bare. I modsætning til sin mor som ikke græd, hendes mor er måske en lidt mere hård type fordi hun måske kan have haft det svært før i tiden. På side 7 linje 12 står der at Sigga er ligesom mormoren, hun græder.
”’Men mormor græd. Også selv om hun aldrig rigtig har ku’ li’ ham. Det var egentlig mærkelig.’
Jeg var ligesom mormor. Jeg græd også. Også selvom det eneste, jeg kunne huske om min far, var det med, at jeg trorede, han ejede Island.”
Sigga er heller ikke så glad for at feste, og slet ikke ligeså glad for det som hendes veninde Ditte er. Patrick, som er Sigga meget nær og kender hende rigtig godt, er Siggas bedste ven selvom Sigga nok selv mener at det er Ditte der er det. Men Ditte er mere selvoptaget og opmærksomhedskrævende og har nok aldrig rigtig tænkt over hvordan Sigga egentlig går og har det. På side 9 linje 12 er der et eksempel på hvor opmærksomhedskrævende Ditte er.
”’Ej, det jeg gad faktisk også godt, at min far gjorde. Tæskede mig. Så ku’ jeg være sådan en, folk havde ondt af. Du er heldig. Din far har skudt sig. Så har folk ondt af dig.’ Hun smilede. ”
Patrick er den slags ven der passer på Sigga, han tænker på hvordan hun har det osv.
Fest, Jalousi, Sex, Oldinge og Undom.
SletEn lille ting ting:
SletDu er til grin
Dit store svin
Spis noget syre
Ødelæg din nyre!
Mvh. Nanna ;)
Fortællerforhold - samarbejde med Thea:
SletBogen er skrevet i indre syn det vil sige at vi får adgang til en af rollernes bevidsthed og tanker i bogen, i denne her sammenhæng er det Sigga. Et eksempel er:
"'Har du simpelthen været nede med et par trusser i hans lejlighed?' spurgte hun. Og egentlig ville jeg nok have fortalt hende sandheden, at jeg bare ikke havde fået dem med mig, fordi jeg skulle psykopatskide og ikke lige kunne finde dem, men jeg kunne se hendes skæve smil, at hun ville syntes, jeg var sej, hvis det var noget, jeg havde planlagt, så jeg nikkede bare." s.92
Sigga er også bogens jeg-fortæller, som også kan ses oppe i eksempelet ovenover. Det at hovedepersonen er jeg fortæller betyder at vi får at vide alt det der sker midt i historien fordi hun ligesom er centrum i bogen. Men når hun er jeg-fortæller har vi heller ikke nogen fornemelse af om Sigga faktisk er pisse irriterende, eller om hun egenligt er den opmærksomheds krævende og ikke Ditte.
Mvh. Nanna
PERSON RELATIONER
SletSigga – Ditte. De har kendt hinanden længe siden, lige siden Sigga kom hjem fra Island og startede i anden klasse. Ditte er øverst i hierarkiet, men det ændre sig på Kreta. De kan ikke rigtig stole på hinanden eksempel s.32 hvor Sigga ikke kan få fat på Ditte, og Ditte muligvis har været sammen med Patrick (muligvis). Behov for at imponere hinanden eksempel deres ’sex krig’ og i forhold til drenge. Det er ikke et solidt venskab, det kan nemt gå i stykker hvis en af de to piger lige pludselig gør noget dumt. Pigerne er der ikke for hinanden (i tykt og tyndt). Ditte har ikke brug for Sigga, men Sigga kan godt have brug for Ditte for at føle sig en del af noget, eller Sigga har bare brug for at føle sig som en del af noget. Venskabet består heller ikke af sandheder, mere af løgne som bare skal gøre den anden glad. Når de snakker om nogle følelsesladende ting, så siger de bare de ting som burde siges. = Men på den anden side så er det gode ved deres venskab at, Ditte sætter gang i Siggas liv. Ellers ville Sigga nok bare sidde lidt alene og for sig selv og ikke opleve så meget. Omvendt kunne det også være godt hvis Sigga kunne bringe noget ro til Ditte.
Patrick – Ditte. Patricks relation til Ditte er forbundet med Muddi også kendt under navnet, Morten. De kan måske også have relationer fordi de ”måske” har haft sex uden at Sigga ved det.
Patrick – Sigga. Snakker åbent om alt, de behøver ikke skjule ting fra hinanden eller føle en skam over nogle ting hvis de skal fortælle det til hinanden. De kender hinanden rigtig godt! Lige siden de kom hjem fra Island har de været venner fordi deres mødre har en godt venskab. De har et bror / søster forhold, måske fordi de har brugt så meget tid sammen. Forældrene er meget tætte og det kan også mærkes for Sigga fordi Patricks forældre er næsten ligesom hendes forældre også. Siggas familie virker også til at være mere hjemme hos Patrick end hos dem selv. Når Patrick og Sigga er væk fra hinanden finder de ud af at de helt bogstavlig talt savner hinanden. Men der er en eller anden form for kærlighed imellem dem fordi Patrick giver Sigga en form for tryghed, omsorg og en god ven som tænker på om hun har det godt og vil lytte til hendes problemer.
Sigurd – Sigga. Søskende. Sigurd betyder alt for Sigga og hun har en trang til at beskytte ham. Hun ser Sigurd som han er, han er ikke bare en søg dreng, han er så meget mere! Sigurd elsker hende lige meget hvad hun gør og omvendt. Sigurd er Sigga bedste ven fordi han altid vil være der og hun kan altid komme tilbage til ham hvis hun gør noget dumt. Hun syntes han er perfekt og hun har et behov for at andre også ser ham som hun gør. Sigurd er den eneste mand i huset. Da faren dør bliver Sigurd lidt underlig fordi han ikke gider at snakke. Da faren dør mister Sigurd sit idol, ham han ser op til, og det er Sigga blevet nød til at overtage.
RELATION BAOMETER
HVEM ER TÆTTEST PÅ HJERTET?
Sigga
Sigurd
Patrick
Mor / Patricks forældre
Ditte / Dittes forældre / Mie
Muddi
Louise
Evaristo
Kære Dagbog
SletPatrick og jeg er endelig blevet kærester. Altså kærester sådan rigtig for real! Og vi havde endda sex. Da vi var færdige spurgte han mig om det også var min første gang, jeg ville ikke ødelægge øjeblikket så jeg undlod at fortælle om Evaristo. Men nu hvor jeg tænker tilbage på det, så tror jeg det var for det bedste. Evaristo var en fejl og jeg vil helt bare glemme at jeg nogensinde mødte ham. Patrick er for resten også helt anderledes, jeg ved bare at når han smiler til mig så betyder det meget mere end Evaristos smil gjorde. Patrick ville heller aldrig lyve, det ved jeg. Men noget andet jeg heller ikke har fortalt Patrick, er det med min mor.
Min mor er også bare så klam. Her i nat åbnede jeg døren til Patricks families gæsteværelse, og så ser jeg min mor og Kurt ligge under dynerne sammen. Min mors trusser ligger smidt på gulvet og Kurt gør jo det man gør under dynen, imens min mor råber alle mulige ting, som man jo også gør. Og da hun kom hjem fra Patricks hus her i morges, var jeg bare så sur og ked af det og i alt min vrede kom jeg bare til at fortælle hende det, altså fortælle at Patrick og jeg er sammen som kærester. Hun blev mundlam, fuldstændig mundlam, og jeg forstår det godt. Hun havde sikkert ikke regnet med at Patrick og jeg havde sådanne følelser for hinanden, men det har vi altså. Hun regnede sikkert med at hende og Kurt kunne være sammen på et tidspunkt, jeg ved ikke måske endda blive gift? Men nu når mig og Patrick er sammen går det ikke, fordi vi kan ikke blive pap søskende, det kan vi bare ikke når vi jo er kærester!
Men hvis de nu, du ved kommer sammen og sådan noget, altså min mor og Kurt. Så ved jeg ikke hvad vi skal gøre, flytte hjemmefra? Patrick er bare så dejlig og forstående! Jeg kan ikke forstille ham som andet end en kæreste. Vi har endda aftalt at fortælle min mor, Kurt og Patricks mor om det, at vi jo altså er blevet kærester. Det med min mor og Kurt ødelægger bare alt, hun er bare en luder!
Det er som om alt ramler lidt for mig først det der med min mor men også noget andet med Ditte. Det med Ditte er noget lort, men helt seriøst. Jeg kom over til hende for at fortælle at Patrick og jeg endelig var blevet kærester nu. Hendes reaktion var ikke den jeg havde forventet. Jeg håbede virkelig at ville have sagt at det var super fedt og at hun var glad på mine vegne. Men det gjorde hun selvfølgelig ikke, hun er jo Ditte og hun er den eneste der må have opmærksomheden. Jeg fatter det ikke, jezez! Eller nej, ved du hvad, det gider jeg ikke engang sige mere. Ditte, den kæmpe store idiot. Hvorfor har jeg ikke set det før nu, jeg er jo ikke andet til hende end en sikker stolpe hun altid kan komme tilbage til hvis hun er ved og falde, hvis nu det ikke går med Muddi. Hun er slet ikke interesseret i mig. Jezez mand, nej ikke Jezez! Men ved du hvad, nu er det slut mellem mig og Ditte, jeg gider hende ikke mere. Hvis hun ikke kan være interesseret i mit liv, fandme nej om jeg så vil være interesseret i hendes! Nu kan hun køre sit eget løb sammen med Muddi som sikkert ikke engang kan lide hende.
På gensyn kære dagbog!
Mvh. Sigga
Personkarakteristik Sigga:
SletSigge er en 16-årig pige som efter sommerferien skal starte i 1.G på gymnasium. Hun har efter sin mor arvet sin blege hud, og hun har meget blond hår specielt om sommeren hvor solen lysner det. Hun er helt sikkert pæn men ikke sådan en pige som drengende falder for med det samme. Hun vil aldrig blive ligeså lækker som Ditte tilsyneladende er. Sigga er heller ikke sådan en pige der ville gå specielt meget op i sit tøj, hun har en kjole som hun jo egentlig ikke betyder så sindssygt meget for hende. Sigga er en rigtig god veninde som altid vil være der for den anden, lige meget situationen. Selvom hun er sur på Ditte kommer hun stadig og er sammen med hende når Ditte har brug for det. Sigga helbred er okay igennem det meste af bogen men imod slutningen finder Sigga ud af at hun har fået Klamydia.
Sigga bor i Nordjylland sammen med sin ”stumme” lillebror, Sigurd og sin mor Annebet. Hendes far begik selvmord imens de boede på Island af en ukendt grund. Siggas familie er meget gode venner med Siggas kæreste, Patricks, familie. Siggas mor er måske lidt bedre venner med Patricks far end med hans mor, måske lidt for gode venner fordi de to har i hvert fald en affære. Patrick er Siggas kæreste og bedste ven, de har kendt hinanden lige siden de var helt små og knap nok kunne snakke. De kan altid stole på hinanden. Sigga har også en veninde, Ditte. De har været veninder lige siden 2. Klasse og har siddet ved siden af hinanden lige siden de blev veninder.
Sigga og Ditte tager til Kreta på et tidspunkt i starten af bogen hvor Sigga møder Evaristo. Han er græker og arbejder i baren på deres hotel. Sigga får et forhold med ham tror hun selv og det ender med at de har sex sammen. Da Sigga kommer tilbage på hotelværelset og finder den syge Ditte liggende i sin seng føler hun en form for selvværd. Det at Sigga nu også har mistet sin mødom, og endda til en spændende græker som er op i 30’erne gør at hun får boostet sit selvværd og hun praler nærmest over for Ditte. Men da Sigga finder ud af Evaristo har kone og barn ændre det alt. Nu er hendes forhold med Evaristo nærmest en byrde for hende fordi hun ikke må fortælle nogen om det. For hver dag der går med det får Sigga det slemmere og slemmere med det og når hun heller ikke fortæller Patrick om det bliver det som en sort sky der ikke vil forsvinde.
Sigga er en meget stærk pige. Hun har altid styr på det der forgår i hendes liv, i hvert fald lige indtil det går galt for hende. Hun er ikke lige umildbart sådan en pige som græder, men hvis det der sker er meget personligt og omhandler dem hun elsker kan hun godt finde på at græde.
(Kunne ikke lige mere..) Mvh. Nanna
SletGenre
Arangutang er en ungdomsroman fordi den kommer ind på nogle temaer og benytter sprog som er typisk for en ungdomsroman. Bogen handler meget om ungdomsproblematikker og at finde sin identitet og finde ud af hvem man er. For Sigga handler det meget om at byen de bor i er blevet for lille til hende og alle hendes problematikker. Det kan også tolkes på s156.
’Der var to hunderede meter ud af byen den ene vej og – hvad? – fem hundrede den anden.’ Dette kan relateres til andre unge som er i samme alder, 16 års alderen, og leder efter sin identitet, måske igennem uddannelse, sociale kreds eller bare søger en mere spændende hverdag. I bogen vil jeg mene at Sigga finder sin identitet fordi hun går igennem så mange ting og der er så mange hemmeligheder det bliver fortalt. Hun finder ud af at hendes far ikke bor på Island, men at han har skudt sig selv af en ukendt oversag. Hun finder også ud af at hendes mor har en affære med Patricks far. Hun finder også ud af at hun er forelsket i Patrick og at hun er klar til at få et forhold og alle de ting der følger med det som for eksempel sex. Alle de ting er med til at gøre hende mere voksen og klogere på hvordan hendes liv egentlig hænger sammen.
Et andet tema som gør bogen til en typisk ungdomsroman er kærlighed. Bogen er baseret meget på ægte kærlighed, forskellige former for kærlighed og hvad kærlighed er. Siggas kærlighed til Evaristo er ikke den rigtige kærlighed fordi at hun inderst inde ved at de smil han sender hende og de komplimenter ikke betyder særlig meget. Siggas kærlighed til hendes familie og især hendes lillebror, Sigurd, er måske den vigtigste. Sigurd vil altid elske Sigga lige meget hvad hun gør og det er en kæmpe støtte og skaber en tryghed for hende. Siggas kærlighed til Patrick er den kliché ungdoms kærlighed som de fleste har men for hende kan det godt føleles meget stærkere.
Miljøet er et typisk ungdoms miljø, der er fester, alkohol og sex. Det handler meget om at være en del af den gruppe der tager i byen og drikker alkohol i en tidelig alder. Miljøet har også indflydelse på bogen fordi at Sigga er jeg fortæller så historien er præget at hendes meninger omkring sex for første gang, festerne og kærlighed. Man kan godt sige at selv om byen er lille så er fandme stadig gang i den, men det at der sker så meget kan godt være med til at skabe alle de ungdomsproblematikker som tydeligvis præger bogen.
Sproget er også med til at gøre denne bog til en ungdomsroman. Sproget er meget ungdommeligt i det at de bander meget, bruger en form for slang for eksempel s132.
’”Fuck dem,” hviskede han i mit øre. ”Det er lige meget med dem. Fuck alle andre.”’ Bogen har også mange karaktertræk fra rigtige unge nu til dags og jeg tror måske forfatteren virkelig har gået i dybden med det.
Perspektivering: Arangutang
SletBogen kan perspektiveres til vores liv nu eller om et par år hvor livet kommer til at handle meget om hvad man skal i fremtiden og hvem man har lyst til at være som person, altså identitet. Men selvfølgelig handler det også om at feste, drikke alkohol og kærlighed. Historien er som taget ud fra vores realitet vil jeg mene, det kunne sagtens ske i virkeligheden og historien er meget realistisk en langt stykke af vejen.
Bogen kan også perspektiveres til ”Flugten” hvor det handler om at byen de bor i bare er blevet for lille til dem fordi de er blevet ældre og har oplevet mere.
Flugten handler om et band i Lemvig, bandet hedder ’The Escape’. Bandet består af Avi ,Caja Maria, Rune, Kristoffer og Andreas. Bandet er ved at blive til noget stort og man følger en periode i deres tidlige musiker karriere og Mathias, som er hovedperson, ser starten af bandets karriere fra sidelinjen.
Flugten og Arangutang kan sammenlignes på den måde at begge bøger handler om at slippe væk fra noget og finde sin identitet. Begge bøger handler om en flok unge der er kommet i den alder hvor det handler meget om at feste. Der er kæreste problemer i begge bøger fordi de jo netop er kommet i den alder hvor det er begyndt at blive spændende.
I begge bøger rejser hovedpersonerne til et andet land hvor der sker noget som påvirker bogen hele vejen igennem.
Miljø:
SvarSletMiljøet i bogen tænker jeg er et meget kedeligt miljø, I byen hvor Sigga bor i siger folk at der aldrig sker noget. Jeg forstiller mig at der ikke sker så mange forbrydelser som selvfølgelig er godt, men der sker ikke rigtigt noget. Byen er sikkert også meget ens, alle huse og mennesker. Der er sikkert ingen rige eller fattige. Jeg tror folk siger at der ikke sker noget i byen, fordi der selv er sket noget med dem. Der er det med klamydia, som mange i byen har fået, og er bange for at fortælle. På Kreta hvor Sigga, og Ditte bliver snydt til at tro de skulle til Sunny Beach, men kommer på Sharda, hvor der kun er gamle mennesker. Sigga kan rigtig godt lide Kreta, men efter Evaristo fortæller at han har en kone, og et barn bliver Sigga ked af det og vil hjem.
Siggas omgivelser er ikke ret gode vil jeg sige. Hun har Patrick, og Ditte som hun er gode venner med. Selv Siggas mor er Sigga ikke gode venner med, hvis man kan sige det. Siggas mor er lidt ligeglad med hvad Sigga går rundt og gør. Jeg tror ikke rigtigt er der er så mange i byen der kan lide Sigga, og hendes familie. Folk går rundt og snakker om Siggas far, på en negativ måde, fordi han skød sig selv.
SvarSletMiljø:
Det foregår i en lille by i Nordjylland. En lille by med de mest nødvendige butikker man har brug for, en brugs, en frisør og sådan nogle små plante og tøj -forretninger.
Jeg forestiller mig området meget overskyet de fleste dage, bare sådan mørkt generelt og så lige sol den ene dag hvor de er på stranden.
Den uge hvor de er på Kreta, får man det beskrevet så man rigtig kan forestille sig at der er rigtig lækkert inde på den en side af receptionen og når man så træder ud igen forestiller jeg mig bare sand og hullede veje og små skrammel huse som det eneste man kan få øje på.
Miljøet fortæller på en måde hvordan ingen af dem i byen er noget specielt. Bare en masse folk der lever i middelklassen ude på landet. Ikke nogen der går i alt muligt fancy tøj, ikke nogen som er specielt gode til noget sport eller noget, bare folk som næsten er så almindelige man kan blive.
Bogen er skrevet i jeg-fortæller og en indre synsvinkel og man lærer hende godt at kende igennem bogen eftersom hun deler sin tanker med os.
Bogen er skrevet uden nogen kapitler og er 172 sider lang. Bogens forside er en vej som er helt gul hvor der står to piger på en rigtig drengemåde, hvor det gule lys reflekterer lidt op på deres sko. Bogens titel foran er skrevet med ”børnebogstaver” hvilket får bogen til at virke en smule useriøs, hvilket den dog ikke er. Der flyver et lille hvidt fly over forsiden som nok hentyder til Ditte og Siggas ferie til Kreta eller Patrick og Siggas fly til Island.
Aktantmodellen:
SvarSletHjælper: Patrick hjælper Sigga, ved at hjælpe hende i gennem det svære. Han hjælper hende til, at forstå nogen af de ting der sker.
Subjekt: Sigga.
Modstander: Ditte er en modstander, på grund af sin jalousi til Sigga. De har også en individuel konkurrence kørende om opmærksomhed, det gør også Ditte til modstander.
Modtager: Sigga er modtager af den kærlighed Patrick og hendes familie giver hende.
Giver: Patrick er giver, fordi han hjælper hende i gennem svære ting og lytter til, hvad hun siger. Sigurd er en giver, da han giver Sigga kærlighed lige meget, hvad hun har gjort.
Objekt: At ting falder på plads, og at hun finder sin identitet.
Bogen er uden tvivl en ungdomsroman. En ungdomsroman karakteriseret ved at den blandt andet skal handle om unge, og det krav lever bogen op til. Den handler om Sigga som er 16 år, hun bor i en lille provinsby hvor der kun lige er det der er nødvendigt. Der er et ungdomsmiljø i byen, blandt andet er der en skole med en parallelklasse, side 166 ”Har Niklas klamydia? Ja ham fra parallelklassen.”, og det må betyder at der bor over 30 på cirka samme alder. De holder fester sammen hvor de drikker, side 20 ”Vi skulle til for fest ovre hos Mia.”. En af de andre krav til en ungdomsroman er at den skal være i øjenhøjde med unge og fortælleren skal helst være en af de unge. Det er også opfyldt i bogen. Fortælleren er Sigga og hun er jo så ung som det kan blive. Hun går rundt i ungdomsmiljøet og ser de voksne som uansvarlige og at hun at nødt til at klare tingene selv. Fx siger hendes mor altid til hende ”Du er et voksent menneske”, og da de skal til Sunny Beach, side 17, spørg moren bare om hun har penge og da Sigga svare ja siger moren bare ”God tur”. Det sidste krav til en ungdomsroman er at sproget skal svare til det sprog unge ville bruge på den tid. Bogen tiltaler unge, og det er også skrevet til dem.
SvarSletBogen er 171 sider lang. Den er ikke særligt tæt skrevet. Den har en rimelig linjeafstand og den er også skrevet med en stor skiftstørrelse. Den er skrevet i 1. personfortæller. Forsiden er meget gul. Der er et billede af to pigers underkrop, og det er rimeligt sikkert at der er Sigga og Ditte. De står på et fortov og en af dem har lyserøde sko på som står meget ud, og det ligner at den der har designet forsiden har lavet nogle effekter så den anden piges sko synker mere ind i baggrunden. Bogens titel er Arangutang og det er skrevet med store lyserøde blokbogstaver, samme farve som skoene. Der flyver et lille fly ind over og hvis ikke man har læst bogen ville man ikke vide hvorfor, men det handler om at komme videre i ens liv, ligesom Sigga og Patrick gør til sidst i bogen. Bagsiden holder lidt det samme tema. De første 3 ord af resumeet er skrevet med store lyserøde blokbogstaver. Der er et hurtigt afsnit øverst på 4 linjer skrevet med hvidt, men så kommer der 10 linjer med gul skrift, så den holder det samme gule tema hele vejen. Farven gul symbolisere: Lykke, ungdom, sjov og andre glade følelser.
Sigga
SvarSletHun har lyst hår og er meget bleg. Især hendes hænder. Hun bor i et område som er normalt. Miljøet er meget normalt. Hun kommer fra en lille by i Nord Jylland. Hun har vokset meget og har prøvet og oplevet nogle forskellige ting. Som mistet sin mødom og blevet kærester med hendes bedste ven. Hun har også været på Kreta med Ditte helt selv i to uger. Hun prøver at finde sig selv og hvem hun er. Alt er et kaos i hendes og Patricks familie for tiden, fordi Siggas mor har haft en affære med Patricks far Kurt.
Sigga er hovedpersonen i bogen. Hun boede på Island med hendes far, mor og lillebror Sigurd. De flyttede til Danmark, fordi hendes far tog sit eget liv, men det får hun først at vide langt tid efter.
Sigga er 16 år og er en meget stille og rolig type. Hendes veninde Ditte der i mod, er en meget anderledes person. Hun er vild og er med på det værste. Sigga er lige gået ud af 9. klasse og skal begynde i 1.g efter sommerferien. Siggas bedste ven er Patrick, deres mødre var i mødre gruppe sammen, så de har sådan set kendt hinanden hele deres liv. Efter Siggas familie flyttede til Danmark igen, har Patrick og hende fået et tæt forhold. Patrick lytter og forstår Sigga bedre end Ditte gør, hun er meget egoistisk og tænker kun på sig selv. F.eks.
”Det kunne godt være, man skulle tage hen og knalde med Patrick alligevel. Også selv om han er top fesen. Bare for at gøre Muddi jaloux.”
”Seriøst, Ditte. Det gør du bare ikke.” (s. 16)
Det lyder som om Sigga har andre følelser for Patrick. Ditte vil prøve det hele og er ikke bange for noget f.eks.
”Vi kommer til at ligge der ved den der pool i fjorten fucking dage og stege og ikke blive fulde og ikke finde nogen og knalde med, og ikke noget som helst.” (s. 39)
Sproget
Sproget er meget normalt. De taler sådan som vi vil tale i dag, et hverdags sprogbrug. Sproget er også med til at gøre bogen mere teenager relateret. Sproget gør også at bogen fanger en hurtigt, og man får lyst til at læse videre. Det minder jo meget om ens egen sprog. Der kommer en masse ord som en teenager vil bruge som fx fuck, jezez og shit.
Denne kommentar er fjernet af forfatteren.
SvarSletSprog:
SvarSletI bogen er det både et historiskbestemt sprogbrug og aldersbestemt sprog, så på den måde er det meget let at mærke, at personen, der fortæller kun er 16. F.eks. side 38:
”Jezez mand. Jezez”.
Og på samme side, da de to veninder ankommer til Kreta og har to helt forskellige meninger:
”Hold kæft, mand…” hviskede Ditte, og jeg nikkede. Det var virkelig, virkelig, virkelig fedt
”Wow”
”Hold kæft, hvor det bare stinker!”
”M-hvad?”
Ligesom i eksemplet har forfatteren skrevet med en hvis humor, både i dialoger som denne, men også i mange af beskrivelserne, f.eks. da hun beskriver sit engelsk som skraldespansk. Og på side 37 da hun beskriver en ældre mand:
… manden var helt krumrygget, et hjul bare i menneske nærmest, og så var han bare pakket ind fra top til tå i forskellige former for beigefarvet gammelmandstøj. Inklusive en lidt for lille bøllehat, der bare lå som en lille muffinform oven på hans hoved.
Det er sammenligninger som Muffinform, der er med til at bidrage til bogens humor. Derudover bliver der brugt en del metaforer:
Lige når man lagde sig, var det koldt, så var det perfekt, og to minutter senere føltes det, som om man blev svitset som en myre under en kæmpe stor lup. Også selvom man var helt panseret til i faktor tredive.
Derudover er der også en mekanisering i eksemplet: … panseret til i faktor tredive. Her bliver en menneskelig funktion fremstillet som mekanik. Et andet eksempel på en mekanisering er på side 171:
Hans kæber bevægede sig som en symaskine, og han smaskede.
Komposition:
Bogen har en kronologisk opbygning, dog med en del flashbacks, f.eks. i starten, hvor man får en masse informationerne, om da Sigga boede på Island. Hun troede hendes far ejede Island, fordi han altid pegede ud af vinduet i bilen og gav Sigga bjerge elle broer i landskabet ”Værsgo, Sigga, den er din fra nu af. I mindet er Sigga stemningsbeskrivende og det er tydeligt at det er et godt minde for Sigga. Forfatteren bruger også stemninger som et virkemiddel, da hun efter flashbacket starter ud med at fortælle om Siggas fars selvmord: Min far begik selvmord den 9 marts 2997. På den måde skifter stemningen fra glad og munter til alvorlig.
Det kan faktisk godt være, at hele bogen er et flashback. Til sidst da Sigga sidder i flyet med Patrick, fortæller hun Patrick de seks samme linjer som bogen starter med, så det kan godt være, at Sigga i starten sidder i flyveren og fortæller historien. Det vil sige at bogen vender tilbage til udgangspunktet.
Sprog
SvarSletSproget i bogen er meget lignende det sprog der er i dag, og ordene som er i bogen bruger vi også i dag. Det er et meget ungdommeligt sprog som man også ser flere tydelige eksempler på
Side 25:
”M-hvad så, når vi skal i byen?” ”Jamen så kan du da bare tage med os i byen?” Jeg rystede på hovedet. ”Ja helt sikkert. Det gider jeg virkelig også. Bare sidde ovre i en sofa og tylle shots og glo på damer. Fedt.”
Og side 37:
Nu måtte alle gerne finde deres pas frem, sagde guiden, og Ditte hvæsede til mig, at det lige præcis var sådan noget her, hun ikke kunne snuppe ved charter… ”De tror kraftedeme ikke engang, man kan finde ud af at tjekke ind? Man bliver afleveret som sådan en lille … unge. I en børnehave. Jezez.”
Bogen er også rigtig meget humoristisk, det findes flere eksempler på
Side 37:
Da bussen rullede ind til kantstenen uden for hotellet, trak mig og Ditte måske gennemsnitsalderen ned på otteogtres. Der var seriøst et ægtepar, som begge to havde gangstativer med.
Der kommer humoren hundrede procent i fokus, men samtidig har man stadig indtrykket af at det er en ungdomsbog, det er nemlig ungdoms humor.
Sproget er helt vildt fatalt i bogen og uden det havde på ingen måde været spændende at læse, der bliver brugt humor, metaforer, typisk ungdomssprog og massere af spændende dialoger.
Sprog
SvarSletI romanen anvendes der aldersbestemt sprogbrug. Dvs. Et sprogbrug, der afsløre hvilken aldersgruppe personen tilhøre. I bogen er det, det ungdommelige sprog der bruges, da Sigga som hovedperson og jeg- fortæller er ung. Man som unge har nemmere ved at forstå bogen, og kan sætte sig bedre ind i Siggas liv og tanker.
”Hold kæft, hvor det bare stinker!”
Der er ikke så mange beskrivelser, men holder sig til dialog, og tanker.
I bogen bruges mange bandeord, og mange interne ungdommelige vendinger, hvilket er meget normalt for aldersgruppen. Det gør, at sproget bliver mere spændende og humoristisk.
”Og så to uger! Jezez mand. Jezez!”
”Ham manden der, han giver mig bare the creeps.”
Der er også en del metafore, billedsprog og sammenligninger i bogen.
At et ord bruges i metaforisk betydning vil sige, at det udelukkende skal forstås overført. Metaforene i bogen er ofte også humoristiske.
Fx på side 38 hvor Ditte beskriver nogle mennesker på hotellet på Kreta. Humoren bliver virkelig brugt som et godt virkemiddel, som også er med til at unge bliver grebet af bogen.
”Prøv lige at se det? Det er jo bare sådan en lille miniby fyldt med…gamlinger. Der ligger i skyggen og…Tørrer helt ind. Som sådan nogle varme, hvide rosiner.”
I bogen sker der en masse svære ting for Sigga i løbet af sommerferien som fx, at hun har været sammen med en græker, der havde kone og barn, hendes mor og Patriks far, hun har fået klamydia af hendes kæreste Patrik, fordi han har været sammen med hendes veninde Ditte.
Alle de ting kan godt virke lidt urealistiske, at der sker så mange svære ting, på meget kort tid, og tingene der sker kan godt blive meget tunge, men igen hjælper det ungdommelige sprog meget, da humoren igen hjælper på stemningen.
Digt videre på bogen. Hvad sker der på Island, og imellem Sigga og Patrick?
SvarSletDe blaffer sig rundt omkring og optræder ude på gaderne indtil Sigga får en uddannelse og kommer til at arbejde på et lille kontor hvor Siggas lyst til at arbejde smitter af på Patrick som ender med at stå ved kassen i den lokale kiosk.
SletDe mister al kontakt til deres forældre og Sigga bliver udstationeret af sit firma i Australien hvor de har hovedkvarter og Patrick kommer med og firmaet betaler for et lille hyggeligt hus og Patrick får masser af tid til at tage en uddannelse og bliver advokat.
De lykkeligt til deres dages ende i Melbourne hvor de stifter familie senere.
Sigga og Patrick træder ud af flyveren og ligger Danmark bag sig. For Sigga føles det her som en ny start på den her sommerferie. Men Patrick der betryggende klemmer hendes hånd går den ned af trappen fra flyet og ud på landingsbanen. Hvor meget mon en måned på Island kan ændre et forhold og en masse minder.
SletMig og Patrick sad i flyveren, jeg drak postevand, men Patrick spiste tomatsuppe. Jeg holdt mig for munden den fedmefyldte lugt af tomatsuppe gav mig kvalme. Vi sad i flyet i en halv time mere, før vi landede. Da jeg trådte ud af flyveren ramte den iskolde vind mig lige i fjæset. Jeg kiggede ud over landskabet, som var dækket af is. Jeg havde ikke regnet med, at der var så koldt. Mor havde sagt, at der var meget koldt, men jeg troede ikke det var så koldt. Jeg stod bare med åben mund på trappen og så dum ud. Jeg kunne havde stået der meget længere, men manden bag mig gav mig et skub i ryggen.
SletEfter mig og Patrick var ankommet var jeg blevet fisker og Patrick var blevet en verdenskendt fotograf.
Vi landede. Solen skinnede smukt ned over Island. Vi fandt vores bus, og blev kørt ud til det hotel hvor vi skulle bo. det var et ret stort hotel. På størrelse med det der lå på Kreta. Men der var ikke helt de samme, slags folk der lå på bænkende. Jeg er ikke lige så god som Ditte til at beskrive hvordan de så ud. Men der lå en del i klassen fra 20 til 30. Men jeg havde jo Patrick med mig denne gang, så jeg skal ikke ud og finde nogen.
SletVi landede midt om natten, og var nød til at tjekke ind på et hotel nær lufthavnen. Patrick gik direkte i seng, men jeg satte mig på en stol og tænkte. Det værelse vi havde fået var småt og af dårlig kvalitet. Væggene havde et grimt gul tapet, og det lugtede mærkeligt. Stolen var hård og ubehagelig at sidde på. Jeg havde glemt mine pille mod skedesvamp…….
SletSigga og Patrick ankommer på Island, og Sigga får det godt siger hun. Sigga tænker stadig at Patrick skulle havde blevet hjemme. De finder et hotel som de bor i, og de begynder at få det godt sammen. Patrick synes ikke at det er så fedt på Island, og er nervøs for at blive.
SletDet er så dejligt bare at side her på flyet sammen med Patrick. Vi sidder her i stilhed. Pludselig mærker jeg flyet ryster, jeg klemmer Patrick hånd. Han siger at der bare lidt turbulens og at der ikke sker noget. Jeg holder stadig i hans hånd. Flyet ryster vildere og vildere. Så kommer spænd sikkerhedssele lyset på. Patrick er helt utroligt rolig når man tænker på at det er første gang han er ude at flyve. Jeg kan ikke tillade mig at panike. Jeg kigger ud af vindue og ser vingen falde af. Jeg ved a jeg skal dø, men jeg vil gerne dø med Patrick.
SletEfter Sigga var taget hjem til Danmark igen, begyndte hun på gymnasiet.
SletTema, Sprog og Komposition.
SvarSletDe 6 første linjer og de 6 sidste linjer er ens, og identisk skrevet bortset fra den sidste linje på sidste side, som ikke er skrevet på side 1. Dette er et virkemiddel som forfatteren bruger. Efter du har læst de sidste 6 linjer, ville du kunne i princippet slå op på side 1 og læse hele bogen forfra. Det man vil kalde for en cirkulær-komposition. Som er når der opstår et problem, man løser det, der opstår et nyt problem, man løser det, og sådan forløber det over hele bogen. I starten har hun problemet med sin far, hvor hun ikke ved hvad der var sket, og så får hun løsningen på det, måske ikke på den bedste måde, men hun finder ud af det. Hun får et problem med Evaristo på Kreta, og det bliver løst igen, inden hun tager hjem der hvor Evaristo komme op på værelset og er i vrede over hvad Sigga ”Har gjort”. Både starten og slutningen på bogen er enormt åben, og især starten er super fed, på grund af at den er så åben, man får en hel masse info af vide, på ingen tid, og det får egentlig en til at tænke ind i sig selv og kan få en til at smile, fordi man tænker tilbage på ens barndomstid. Den starter også ud på en humoristisk måde. Og der bliver brugt enormt meget humor i hele bogen, og den er meget humoristisk anlagt, og har flere sjove vendinger. Jeg syntes det er lidt afgørende, at sådan en person som Ditte har brug for at gøre det, at hun har brug for at svine andre til, eller i hvert fald gøre grin med dem, når de er kiksede, i forhold til hende. Det giver det humoristiske tvist i bogen. Også nogle af de svinere der bliver givet rundt omkring i bogen, både fra Ditte men også fra Siggas vinkel. F.eks. på side 37. ”Men manden var helt krumrygget, et hjul bare i menneske nærmest, og så var han bare pakket ind fra top til tå i forskellige former for beigefarvet gammelmandstøj. Inklusive en lidt for lille bøllehat, der bare lå som en lille muffin form oven på hans hoved.”
Nogle af de temaer der bliver brugt i bogen er mange af de ”temaer” eller ungdoms problematikker i en helt normal teenagers liv. Der er måske sket en del mere end der sker på en normal teenagers 4-5 uger i sommerferien, men den får vist mange af de gode temaer der kan være i livet. Et overordnet tema i bogen kunne være ”At finde sig selv” eller ”At finde sin identitet som ung” og det at lære sig selv at kende. Hele bogen er en udvikling af Sigga og måden hun ændrer sig på fra 9. til 1G. Allerede på første og anden side, finder man ud af Siggas forhold til sin far. Der er en masse ting der går på for hende. Hun får det af vide af Patricks far da de sidder ved bordet. Hun får en tvivl omkring om hun overhovedet kan stole på sin mor, og have tillid til hende. Hun har gået med en hemmelighed omkring hendes far i 10 år, omkring hvordan hendes far gik bort. Og også det med at Siggas mor og Patricks far har haft en hemmelig affære i hvad der til 13 år. Det giver Sigga en bevidsthed omkring hvor vidt hun kan stole på sin mor, omkring alt. Fortæller hun det, hun burde fortælle og er det en god ide at holde det hemmeligt.
Arangutang forsiden har en kraftig gul farve som baggrund sammen med den skrige pinke titel der fanger blikket og gør læseren interesseret. På billedet er der to piger som skal symboliserer Sigga og Ditte, Sigga men lyserøde sko og Ditte ved siden af med store støvler. Siggas sko matcher bogens titel farve så man kan også godt tænke lidt at nu hvor bogen handler mest om Sigga og fordi hun er jegfortælleren er det hende der har de matchende sko på. det lille fly der flyver skråt ind over bogens forside kan symboliserer Kreta turen eller turen til sidst hvor hende og Patrick tager af sted. Den måde Sigga og Ditte står på, ser de lidt skyldige ud. Spredte ben foldede hænder halve kroppe så man ikke kan se deres ansigts udtryk som sikker også ville være skyldige.
SvarSletNu var de endelig ankommet, og var på vej til at træde ud af flyveren, senere blev de ind tjekket ind på det hotel de skulle bo på. De næste dage var helt fantastiske, og solen skinnede, det plejede den ikke at gøre på Island, men så en dag så skete det utænkelige, Evaristo dukkede op, og han havde en motorsav i hånden.
SvarSletDa vi ankom til Island føltes det nærmest, som at være hjemme. Patrik havde siddet hele flyturen med et panisk blik i øjnene. Vi vidste ikke hvor vi skulle tage hen. De eneste jeg kendte var vores gamle naboer. Jeg sagde til Patrik at jeg havde brug for, at komme hen og se det hus, jeg boede i dengang.
SvarSletFind tre eksempler på samtidsmarkører!
SvarSlet1. Sigga og Ditte rejser til Kreta, det vil sige at de flyver med et fly til øen hvor de bliver mødt at en turistbus.
Slet2. Mange gange i bogen bliver ordet 'fuck' nævnt. 'Fuck' var et meget grimt ord for ikke særlig lang tid siden så det at det bliver brugt flere gange gør at man kan tolke sig frem til at bogen nok forgår i vores tid hvor 'fuck' stadig er et grimt ord men ikke er et ord man besvimer over at høre.
3. De unge har sex i en meget tidelig alder og det havde man ikke i gamle dage, der havde man først sex når man var gift. Klamydia er også en sygdom der køre rundt i deres samfund af unge, det vil også sige at de er modne nok til at have sex i den alder - mener de selv.
Side 44 øverst: Sigga siger "For fucks sake altså..."
SletSide 33 midt på: "Ditte foreslog bare at vi tog almindeligt til Sunny beach, og koblede os på ung rejs dernede"
Side 37 nederst: "Jesez"
Side 23: Twillight
Side 30: Chokopops
-Sunny Beach
Slet-"Jezez mand, Jezez." (s. 38.)
-Alcohol
side 19- 20: Det ville nok være lidt ligesom Bin Laden.
Sletside 117: Så er hun bare helt vildt weird omkring det.
Sunny Beach, side 11
SletMobiltelefoner, side 20 ”Muddi havde lige skrevet”
”Ægte goth”, side 23
Piercing, side 23 ”Piercet den ene brystvorte”
Twillight, side 23
Fjernsyn, side 26
Chokopops, side 30
Ung-rejs, side 33
Pupcrawl, side 33
1. "Mia sad overskrævs på Louise og skreg med på noget med Burhan G" s.103
SletSide 38: Ej, men det her gider jeg ikke. Fuck mand”
SletSproget her er ungdommeligt, og fortæller at det nok er omkring år 2000. Der bliver brugt fuck, som er et ord, der bliver brugt i dag. Fuck er også et engelsk ord, som her er sat ind i en dansk sætning, det er meget ligesom i dag.
eksempler på samtidsmarkør.
Slet(Side 5 linje 20)
”Min far begik selvmord den 9 marts 1997.”
(Side 17 linje 6)
”Jezez, hun knaldede da bare en anden så?”
(Side 23 linje 12)
”Daniels gamle Niavana-CD’er.”
(Side 25 linje 7)
”Dittes Sunny Beach –planer
(Side 29 linje 2)
”Phineas & Ferb.”
SletHan slog ud med armene og sagde ”jeg er din for altid” med spyt spruttende ud af munden på grund af alt tyggegummiet, han så så klodset ud, men jeg vidste han virkelig mente det, han var min og jeg var hans for evigt ligesom Romeo og Julie. Rigtig kliche agtig men på en god måde.
MIdt på side 137: "Jeg kunne lige så godt skrive det på Facebook.
SletSide 12: "Men hey, vi skal til Sunny beach?"
Side 38: "Og så 2 uger. Jezez mand. Jezez!
Side 33
SletAlt i Sunny Beach var booket helt frem til starten af august, i hvert fald hvis man skulle sådan noget Ung Rejs-noget med pubcrawl og bananbåd og skumfest og sådan.
Side 36
Da vi sad i Billund og spiste hvid Toblerone og drak dåse-Fanta, følte jeg mig næsten lige så lykkelig, som når man sad i kurvemøblerne hjemme hos Patrick om fredagen.
Side 41
Sådan en far gad jeg godt have haft, sådan en, der bare kom springende, når der var noget. På den anden side gad jeg ikke bytte tvillingernes mor, der bare lå med høretelefonerne hooket op i ipod’en og kun med det ene øje på knægten og det andet i et dameblad rakte over og klappede ham på benet.
"Jeg slog ud med hånden.
SvarSlet"Værsgo, Sigga, den er din fra nu af!" Jeg grinede.
"Sådan gjorde han altid."(Side 172)
Patrick nikkede anerkendende. Han smilede til mig. Det dejlige "grydehår agtige" smil.
Det bor i mig.
På side 167 står der: 'Denne her by ik' også? Den er bare ikke stor nok til klamydia.'
SvarSletHvad fortæller dette citat? Og hvad fortæller citatet om bogens sprog og humor?
Det har noget at gøre med at alle i byen ville fortælle hindanden omkring det hvis der var en der fik det.
SletAt folk knalder på kryds og tværs, og inden længe har klamydia overtaget hele byen, og til sidst hele verden! MUAHAHAHAHAHAHAHAHAAH!
SletDet fortæller at bogen har en sans for humor der har en tildens til at lave sjov med lidt mere seriøse ting - som for eksempel klamydia. Det fortæller at bogens sprog er meget ungdomligt og ikke særlig poetisk. Jeg kan sagtens forstille mig Thea sige det hvis klamydia var vores realitet.
SletDet bonde humor, og det siger også lidt at hun måske gerne vil lidt væk fra den bondeby de bor i.
SletDer er brugt forkortelser i sproget som ik’. Det er ungdomligt sprog og der er også humor. Selv om det er et seriøst emne er det stadigt skrevet på en måde hvor man godt kan trække lidt på smilebåndet når man læser den. Hun har lavet et seriøst emne om til noget der lige pludselig ikke virker så seriøst, og der passer godt ind i resten af bogens handlig og sprog.
SletCitatet fortæller, at selv en så seriøs ting som klamydia, laver de sjov med i bogen.
SletDen fortæller noget om den humor der er meget gennemgående i bogen.
SletDen fortæller noget om den by de bor i og dem selv.
De har brug for en ny start. Og de har brug for at komme lidt væk fra alt og tage afstand.
Og fuck Klamydia agtigt.
Denne kommentar er fjernet af forfatteren.
SletMan får fortalt hvor mange der har haft Klamydia i byen, og man har fået en opfattelse af at byen er ret lille og kedelig. Og med så mange der har klamydia. Det fortæller lidt omkring at der er nogle der har været ude og hentet det ind til byen, og så har folk ellers bare kørt godt rundt i det, og bollet til højre og venstre.
SletDet fortæller hvordan bogen kan tage emner op som kønssygdomme og gør grin med det,
Dette citat fortæller, at de måske ikke tager det helt alvorligt, da klamydia er meget farligt. Her er deres humor baseret på et seriøst problem, som en kønssygdom. Denne sprogbrug viser, at de er unge, da de måske ikke tager problemet helt alvorligt.
SletDenne kommentar er fjernet af forfatteren.
SvarSletIndsæt et ord for hvert af de følgende bogstaver. Ordet skal forklare temaer eller relevante situationer fra bogen:
SvarSletA
R
A
N
G
U
T
A
N
G
Alder
SletRejse
Angribe
Nedtur
Græder
Utro
Trist
Anderledes
Normal
Græker
A-anderledes
SletR-rodet
A-alder
N-nutid
G-god
U-underlig
T-tis
A-alder
N-nedern
G-glas
A- Anderledes
SletR- Realistisk
A- Affære
N- Neutralitet
G- Gribende
U- Udvikling
T- Tanker
A- Angribende
N- Naret
G- Grænse
A-Afmagt
SletR-Rustende
A-Anderledes
N-Neutralitet
G-Gribende
U-Udvikling
T-Trang
A-Affære
N-Normal
G-Grænser
Ananas
SletRosenæble
Abrikos
Netmelon
Granatæble
Umodne citroner
Tomat
Appelsin
Nektarin
Grapefrugt
A - Anderledes
SletA - Affære
U - Ungdom
T - Troværdighed
G - Grænser
N - Normal
N - Nysgerrig
A - Anderledes
SletR - Rystende
A - Affære
N - Neutral
G - Grænser
U - Udvikling
T - Tag kondom på
A - Anvendelse af Prævention.
N - Nærvær
G - Grupper
Ansvarsfuld
SletRejse
Affære
Normalitet
Grænser
Udvikling
Træls
Anderledes
N?
Græker
A: Atypisk Mor/Datter forhold
SletR: Rejse
A: Affære
N: Fuck
G: Gribende
U: Ungdom
T: Tankegang
A: Fuck
N: Fuck..
G: Grækenland
A-affære
SvarSletR-rejse
A-
N-normal
G-grænser
ik mere jan!
SvarSletAnderledes
Røvhul
Av
Nærhed
Grådig
Udadvendt
Tanker
Affære
Narret
Græker
A-
SvarSletR-rejser
A-affære
N-normal
G-grænser
U-ungdom
T-tanker
A-
N-
G-Græker
A - Anderles
SvarSletR - Rejse
A - Affære
N - Nordjylland
G - Grænser
U - Udvikling
T - Troværdighed
A - Advarsel
N - Narret
G - Grækker
Ironi og metaforer?
SvarSlethvad er budskabet?
SvarSlet