Bogen er fyldt med mange ledetråde og skjulte motiver. I skal med udgangspunkt i s. 7-28 lede efter alt det, der står imellem linierne. Det vil sige, det som inddirekte står skrevet i teksten, men som I er nødt til at tolke frem. Et par eksempler:
S. 19: Nu måtte atombomben gerne springe. Det fortæller jo om Louises lykkerus - og ikke om et dødsønske.
S. 19: Hun glattede sengetæppet efter sig, så man slet ikke kunne se, hun havde været der. Det fortæller jo om morens måde at behandle sin sorg på. Hun er helt alene med den, skjuler den for sin mand og handler ulogisk.
I skal lede efter alt det der står mellem linierne. Find citater, der fortæller følgende:
- Forældrenes reaktiioner og sorgbearbejdelse - Louises kærlighed og fascination til Liam - Det vi ikke ved endnu om miljøet og historien (ledetråde)
Jeg tog mod til mig, rakte bag om de andre og prikkede ham på skuldren. Han så op og tog imod den, men kiggede mig ind i øjnene længe nok til, at det sendt mine blodlegemer ud på den sygeste rutsjetur.
Da Liam kigger hende i øjnene får hun en dejlig følelse i kroppen , Hun synes jo godt om Liam første gang hun så ham.
S. 9 og 20
Det er hans skyld det hele. Han tog mig med ned. Det er hans skyld, at jeg er død.
og far råbte, at det overhovedet ikke var nogen som helst andre end Liams skyld, at jeg var død, og at hun skulle holde sin kæft lige nu.
Gorm/faren tør ikke selv tage skylden, så han skyder skylden på andre.
Forældrene er generelt bange for hinanden. De tør ikke at sige deres meninger, og der er især moren der holder sin sorg meget for sig selv. Eksempel side 19 - “Det er fire dage siden, de fandt os i Limfjorden, og hun har støvsuget oppe på mit værelse to gange allerede. ... Kun hende selv en nat, hvor hun listede sig ind og satte sig på min seng. ... Hun glattede sengetæppet efter sig så man slet ikke kunne se hun havde været der.” Moren vil gerne flytte fordi hun er bange for at hun ikke kan kommer over sin sorg og sin skyldfølelse.
Faren er bange for at stå ved at han måske er skyld i at hans datter er død, og prøver at tage afstand til det, ved at blive sur på moderen, når hun begynder at snakke om det. Han er ked af det, ligesom moren. Måske mere endda. - Han viser bare sine følelser på en anden måde. Dette ses tydeligt på side 20 - “Hun begyndte at græde og sige, at det var hendes skyld, eller at det var deres, også fars, de havde slet ikke været obs nok på mig, og far råbte, at det overhovedet ikke var nogle som helst andres end Liams skyld”
Faren er vred. Han viser sine følelser gennem hans vrede. Moren viser sine følelser ved at græde og prøve at få sin sorg ud ved at tale om den, men faren vil ikke hører på hende.
Side 18 - “Talte om alt. Og ingenting. Og selv når vi talte om ingenting, så syntes jeg, der var dybde i alt det, han sagde.” Det viser at Louise er helt væk i Liam og lige meget hvad han siger så synes hun at der er godt.
Side 13 - “Cille kom til at fnise lidt for højt at Liams frisure, der var sat sådan lidt højt op på midten og lignede en underlig hat. Men han var selvfølgelig helt kold og vendte sig om og spurgte hvad vi grinede af.” Liam er ligeglad med hvad andre tænker om ham. Han har meget selvværd og selvtillid, og han har ikke brug for andre accept for at føle sig hjemme.
s.13 linje 16-17: Så rejste han sig og kom ned til os. Jeg troede, jeg skulle dø, og forsøgte at forsvinde helt ned i sædet. - ” Louise syntes jo at Liam ser sød ud, så hun er måske bange for at give et dårligt førstehåndsindtryk, bange for at gøre noget forkert, bange for han bedre kan lide hedes veninde”.
s.15 linje 23-25: Han så op og tog imod den, men kiggede mig ind i øjnene længe nok til, at det sendte mine blodlegemer ud på det sygeste rutsjetur. - ” Louise kan lide Liam, så det at han kigger på hende gør hende helt genert og måske også en smulestolt. Liam kigger Louise længe øjnene, det viser at han også er opmærksom på Louise.
s.19 linje 13-15: MOR VIL FLYTTE. Hun vil have, at der skal komme nogle og rydde hele huset, spejderne eller sådan nogle, og de skal bare tage det hele. Og så skal hun og far flytte. Langt væk. Måske til et andet land endda, bare væk. -” Ulla er selvfølgelig rigtig ked af det og meget frustreret over Louises død. Det hun gør for at bearbejde sorgen er at prøve på at fjerne, alt det der minder hende om Louise. I stedet for at løse sine problemer prøver hun på at flygte fra dem. Det viser at hun er usikker, svag og forvirret.
s.16 linje 1: Sille var røvirriterende, da vi kom hen til festen. Hun smøg sig ad Liam. Som en sulten kat op ad et ben. Men det værste var nærmest da vi gik på toilettet sammen, og hun spurgte, om ham Jeppe ikke var noget for mig? - ” det er klart at Louise gerne vil have Liam for sig selv, og bliver misunderlig når Cille giver Liam opmærksomhed. Hun føler sig svigtet af sin bedste veninde fordi hun ikke kan se, at hun er interesseret i Liam og ikke i Jeppe.
s.8 linje 22: Hun er sådan en Hasseris-pige. - Hun er ikke typen som vil begå selvmord. Hun fremstår som en fin pige fra et godt miljø uden problemer, men der kan nemt gemme sig noget under overfladen.
s.22 linje 17-20: Engang slå han Liam. Med flad hånd. Og Liam spyttede på ham og blev med at stå og råbe ad ham ”Is that what you want!?” og pegede på Jonathan, der græd, og mig, der holdt ham for ørerne. - Ud fra det kan vi tolke, at der er uro i hjemmet, folk kan ikke enes. Det er ikke et trygt hjem og ikke et sundt miljø at vokse op i. Faren er ikke ansvarsfuld overfor sine børn. Louise har et tæt forhold til svigerfamilien da hun finder det naturligt at hjælpe Jonathan i den pressede situation. Clara og Heidi
nederst side 18: jeg havde lyst til at spørger ham om hvorfor, men vidste godt, at det vile lyde dumt. Jeg ville virkelig bare gerne vide, hvorfor han havde udset sig netop mig. Sarah og Louise :D
- Forældrenes reaktioner og sorgbearbejdelse side 19 - MOR VIL FLYTTE. Hun vil havde, at der skal komme nogen og rydde hele huset, spejdere eller sådan nogle, og de skal bare tage det hele. Og så skal hun og far flytte. Langt væk. Måske til et andet land endda, bare væk. Hun kan ikke holde ud at være i vores hus eller i Aalborg. Det siger lidt om morens måde at håndtere sorg på. Det at hun vil flytte viser, at hun prøver at flygte fra det hele, og lade som om det aldrig er sket. Side 19 – Hun glattede sengetæppet efter sig, så man slet ikke kunne, se hun havde været der. Hun vil måske efterlade det, som det var sidst datteren var der. Det kan også være hun prøver at skjule det for faren, fordi han reagerer helt anderledes på sorg, og fordi han ville blive sur over det. Side 20 – Så satte hun puden op rejste sig og gik ind og gik rigtigt i seng’. Ligesom før prøver hun, at skjule det fordi hun måske er bange for farens reaktion. Side 20 – Og far råbte, at det overhovedet ikke var nogen som helst andre end Liams skyld, at jeg var død, og at hun skulle holde kæft’. Faren sørger, så meget så hvis han ligger skylden på sig selv bliver det for meget. Han skyder skylden på Liam og Ian, for at dulme sin egen sorg. - Louises kærlighed og fascination til Liam side 19 – Nu måtte atombomben gerne springe. Her er Louise overlykkelig, det kan ikke blive bedre. Det er næsten for godt til være sandt.
- Det vi ikke ved endnu om miljøet og historien (ledetråde) Side 8 - ’Hun er sådan en Hasseris-pige.’ Louise kommer nok fra et overklassekvarter, ’Hasseris-pige’ kunne godt være et udtryk, der betyder, at hun har det hele en god familie, der er ikke noget hun mangler.
”Få hende og far til at forstå hvorfor. Fortæller den rigtige historie. Få Liam til at holde om mig. Men det er åbenbart noget af det man ikke kan når man er død.” (S. 10, l. 12-16)
Forholdet mellem forældre og datter. De kender hende ikke. De ville forstå. Hun ville have chancen for at afslutte det rigtigt og fortælle hvorfor.
Det er som om pigen kun kender navnene på hendes forældre. Hun kender ikke til dem personligt:
”Hun havde noget med rengøring. Og bakterier. Lige på det punkt var hun i hvert fald mentalt forstyrret. Jeg ved ikke, hvad for en type far var. Han var vel sådan en akademiker-nørd, der gik meget op i tal og ting der kunne forklares. Han hedder Gorm. Min mor hedder Ulla. Gorm og Ulla.” (S. 11, l. 4-10)
Her fortælles der også noget om faren. Fra hans side skal alt kunne forklares teoretisk. De prøver begge at være så perfekte.
”Hun er sådan en Hasseris-pige. God familie, ikke noget der. Køn. Og sød også, jeg har jo mødt dem begge.” (S. 8, l. 22)
Det fortæller at de lever i et rigt miljø. Udefra ses de som den perfekte familie uden problemer.
”Til forældresamtalerne kunne han og mor slet ikke genkende hende den lille forsigtige pige, der aldrig sagde et pip, som lærerne talte om.” (S. 11, l. 18-20)
Igen, de kender hende ikke og omvendt.
”De satte sig midt i bussen og fik først øje på os, da Cille kom til at fnise lidt for højt af Liams frisure, der var sat sådan lidt højt op på midten og lignede en underlig hat.” (S. 13, l. 5-7) … ”Sad bare og stirrede på det der latterlige hår, som jeg pludselig syntes, var noget af det sejeste, jeg nogensinde havde set.” (S. 14, l. 8-10)
Et eksempel på at hun er fascineret af Liam. Hun er interesseret i ham. Hun siger ikke hendes mening højt, men griner bare med Cille.
”Jeppe rykkede sig en tak for at give plads, men Cille skyndte sig at kile sig ind mellem dem, så jeg blev nødt til at sidde yderst ved siden af Jeppe.” (S. 14-15, l. 29-31)
Det fortæller noget om Cille. Cille vil være i fokus og have opmærksomhed. Louise lader hende gøre det alligevel. Hun ser lidt op hende. Hun er måske også bange for at miste hende, og gør derfor bare hvad Cille ”beder” hende om.
”Han så op og tog imod den, men kiggede mig ind i øjnene længe nok til, at det sendte mine blodlegemer ud på den sygeste rutsjetur.” (S. 15, l. 23-25)
Det fortæller hendes forelskelse i Liam. Hun rødmer.
Nederst side 18. Her er der et eksempel på hvad for en type pige louise er. Hun virker som en pige der ikke altid bliver valgt først eller valgt frem for andre piger .. Fra Thomas Og Thomas
"Mor ville flytte. Hun ville have at nogen skulle komme og rydde hele huset... (s.19) Grunden til moren vil flytte er at hun ville lægge Louises død bag sig og starte forfra, men der er for mange minder forbundet til at hun kan det uden at flytte. Man kan også sige, at hun flygter fra problemet.
"Vi er nødt til at blive i det (...) Hvis der er nogen, der skal flytte så det ham" (Ian) (nederst s. 20) Faren er ikke vred, men trist. Han har bare brug for at komme af med skyldfølelsen og nogle aggressioner.
¨jeg ved ikke, hvad for en type far var¨ hun kender ikke sin far mere side 11 linje 7 hun kender ikke sin far mere, de er gledet fra hinanden
¨min datter har fandme ikke begået selvmord¨ side 9 linje 26 igen ved faren ikke en gang hvem hans egen datter er så han tror ikke på at hans datter selv kunne finde på at gøre det
til forældre samtalerne…¨side 11 linje 18-20
mere om at de ikke kender hende
¨mor vil flytte¨ side 19 andet afsnit morens måde at håndtere det er måske bare at flygte, vil ikke indse sandheden
¨hun sad bare, sad og kiggede. i ti min eller sådan noget¨ side 19 afsnit 2
louise
¨selvom der var cille der var pæneste og sejeste af os¨side 23 linje 18 hun havde ikke meget selvtillid.
¨alting var perfekt… nu må atombomben gerne springe.¨ hun er lykkelig
¨hun er en hasseris- pige¨side 8 linje 22 hun virkede ud til at være en der havde det godt der hjemme, boede i et godt miljø.
¨jeg vidste aldrig hvad jeg skulle stille op med mig selv¨side 11 linje 23- 29 hun kunne bare ikke generealt ikke finde ud af hvordan hun skulle sige eller opføre sig, indtil hun mødte liam, som åbnede hende op og fik hende til at se ting på en ny måde.
Forældrenes reaktioner og sorgbearbejdelse: Ulla bebrejder Gorm og hende selv. - Side 20 linje 11- "Hun begyndte at græde og sige, at det var hendes skyld, eller deres, også fars" Mens Gorm giver skylden videre til Ian - side 27 linje 23- "Det er det kraftedeme. Han har ikke styr på en skid. Ikke engang sig selv. Han sejler rundt og er pissefuld og på rulleskøjter, han..."
Side 10 linje 13-16. "Få Liam til at holde om mig. Men det er åbenbart noget af det, man ikke kan, når man er død"'. Med det ved vi, at hun er alene, når Liam jo ikke kan holde om hende, selvom de begge er døde.
Der står også på side 12 linje 14 og 15 at de "ikke havde nogen fest at gå til" og på linje 16 at "sådan havde det været lige siden Cille skiftede skole i niende" Med det ved vi at Louise og Cille ikke var særlig populære
Side 10 linje 19-21. "Det er sytten år siden, men alt det, der går forud for den dag, jeg første gang mødte Liam, er helt uden betydning". det må betyde at hun bare levede et kedeligt liv intet har nogensinde betydet så meget for hende som Liam.
Side 17 linje 7. "Men jeg var åbenbart stadig så fuld, at jeg turde lægge hovedet mod hans skulder" Så der står altså at hun normalt, når hun ikke er fuld, er meget genert og tænker meget over hvad hun gør.
Side 18 linje 8-10. "Mens solen steg op i øst og malede Limfjorden gul og rød, orange og indbydende". Indbydende virker som en henvendelse til at de dør der fordi den er indbydende at hoppe i.
Med udgangspunkt i s. 5-129 skal i se nærmere på analyseområderne fortællerforhold og miljø. I må gerne arbejde sammen, og skal fredag fremlægge ganske kort, hvad I har fundet frem til.
Fortællerforhold: Brug analyse-bibelens begreber til at forklare hvilken fortæller der er tale om. Giv citater/eksempler fra teksten og forhold jer til, hvilken betydning fortælleren har for historien og for vores opfattelse af historien.
Miljø: Indsaml al den viden du kan om de miljøer, som bogens handling foregår i. Skriv citater ned, og giv også eksempler på det der står imellem linierne om miljøet. Sæt de forskellige steder overfor hinanden, og tænk over hvilken betydning det har for bogens personer, at der er tale om modsatrettede miljøer.
Bonusopgave til fortællerforhold: Synsvinklen der bliver fortalt fra, har betydning for hvordan vi oplever fortællingen. På side 9-10 fortæller Louise, hvordan hendes forældre kommer ind og skal se hende. - Beskriv kort hvordan du oplever Louise som fortæller på disse sider. - Omskriv stykket så du beskriver det fra morens eller farens indre synsvinkel.
S. 61 linje 3 til 7. Bare gør det, ''hviskede han, og jeg rystede på hovedet og sagde, at det ville jeg ikke, det havde jeg altså helt ærligt ikke lyst til, men så rullede han med øjnene og hviskede 'gør det nu bare', nærmest som om han virkelig ville synes, jeg var den mest sippede, røvsyge kæreste, hvis ikke jeg gjorde det. S. 65 linje 25 til 31 Hvorfor lod du ham også lægge den slange op på mig? Det var så pisse klamt. Han nikkede. Undskyld, sagde han udglattende. Jeg troede ikke, det var så slemt. Det er det værste, jeg nogensinde har prøvet hvæsede jeg. Sille og Sarah :D
S. 61 linje 3 til 7. Bare gør det, ''hviskede han, og jeg rystede på hovedet og sagde, at det ville jeg ikke, det havde jeg altså helt ærligt ikke lyst til, men så rullede han med øjnene og hviskede 'gør det nu bare', nærmest som om han virkelig ville synes, jeg var den mest sippede, røvsyge kæreste, hvis ikke jeg gjorde det.
Louise føler et pres fx. Når han siger ''Gør det nu bare'' Hun føler sig tvunget over at gøre det, da hun er bange for at han vil synes at hun er en røvsyg kæreste.
S. 65 linje 25 til 31 Hvorfor lod du ham også lægge den slange op på mig? Det var så pisse klamt. Han nikkede. Undskyld, sagde han udglattende. ''Jeg troede ikke, det var så slemt.'' ''Det er det værste, jeg nogensinde har prøvet" hvæsede jeg.
Hun føler sig svigtet, på grund af at Liam ikke sagde noget. Miljø: Hjemme ved Louises forældre, er stemningen dårlig. Føler Louise døde rettede moren på at faren spiste med mad i munden.
I de to eksempler kan man se at det er jeg-fortæller med indre synsvinkel.
Fortælleren er Louise, Indre syn eller personal-fortæller:
”Jeg ville gerne have ligget sådan i lang tid, eller bare en times tid eller sådan noget til lige at slutte fred med tanken om at skulle skilles fra Liam.” – S. 9, l. 12-14.
Der er god lidt alvidende synsvinkel også da det er som om at Louise stadig er til stede selvom hun er død. Vi får informationer om forældrenes tanker og følelser.
”… Men så går døren op, og mor og far kommer ind, og mor krøller sig helt sammen ovre i hjørnet. Skriger bare. Som en sindssyg.” – S. 9, l. 14-16.
Louise beskriver forældrenes opførsel efter hendes død.
”Mor kigger ikke derned, gør alt for at undgå at tænke på det, men tankerne er der hele tiden.” – S. 99, l. 8-9.
Når der kommer direkte tale, er det som om, at Louise sætter sig selv ind i sætningen:
”Retsmedicineren sukker. Vi er jo bare børn, siger han.” – S. 8, l. 1. ”Lige nu sidder håndjernene selvfølgelig godt til om vores håndled, siger han” – S. 9, l. 1-2.
Historien skifter mellem det forgående handlingsforløb til flashbacks fra da hun levede. Vi får skiftevis information om forældrenes liv og hendes eget liv og hendes historie.
Fra Louises synsvinkel for vi kun hendes meninger frem omkring de mennesker hun omgås. Fx hendes beskrivelse af Liam næsten altid positiv og han bliver beskrevet som perfekt. Hvis det fx var faren der var fortælleren ville Liam fremstå som en skidt person som har dårlig indflydelse på Louise.
Louise kommer fra Hasseris. Et typisk rigt miljø i Nordjylland tæt på Aalborg. For at sætte det i perspektiv kan Hasseris minde om Risskov.
”Der var jeg bare en pige, der hed Louise og boede i et hvidt hus i Hasseris med en far, der var handelsskolelærer, og en mor, der var sekretær på sygehuset og mentalt forstyrret.” – S. 10, l. 21-23.
At de bor i et hvidt hus i Hasseris er et sikkert og klassisk valg der udstråler den perfekte kernefamilie. Til sidst i sætningen får Louise også beskrevet hvordan de alligevel ikke er perfekte da hun fortæller at hendes mor er mentalt forstyrret. På ydresiden perfekt, men inden i u perfekt.
Louise søger væk fra det perfekte miljø da hun møder Liam. Liam ryger hash og sælger hårde stoffer sammen med hans barndomsven Jeppe. Han bor i et arbejdermiljø hvor penge ikke er en selvfølge. Han har ikke et tæt familiebånd. Hans mor er død og hans far drikker.
Han har en lillebror på tretten, Jonathan. Ian har svært ved at håndtere Jonathan fordi han minder meget om moderen Jeannette, han er følsom og måske en anelse ”pivet” efter Ians mening. Ian og Jonathan er barnlige overfor hinanden og skændes tit
”Engang blev han så tosset, at han også holdt op med at skylle ud. Det varede næsten en hel weekend og kørte som en lille krig imellem ham og Jonathan. Wc’et blev mere og mere fyldt med lort, og et stank, men ingen af dem sagde noget. Det var var først da mig og Liam kom for at hente Liams barbermaskine søndag aften, at det hele sprang i luften.” – S. 126, l. 22-27.
Miljø: Side 8: ’Hun er sådan en Hasseris-pige.’ Side 20: Så kørte han på arbejde. Side 45: Og vores sofa var også sådan en kold læder en, som man ikke rigtig kunne slænge sig i. Side 51: Mit hår havde kostet en tusse at få sat, men som lignede en hvedemark med kornblomster. Det hele var gennemført og perfekt. Side 51: Der ligger bårebuketter og kranse som en lang hale efter kisten, helt ud til indgangen. Hendes liv er sådan set rigtig godt, men det mangler spænding. Hun står aldrig over for nogle udfordringer, og hun får alt, hvad hun peger på. Hende og hendes familie bor i hus, det roder aldrig på grund af morens rengøringsvanvid. Hun kommer helt klart fra middel-overklasse, hvilket der er eksempler på ovenover, hun er enebarn. Hasseris-pige er noget der bliver sagt op til flere gange, og Hasseris er sikkert et meget rigt og pænt kvarter. Louise bor i hus, med meget dyre møbler fx sofaen, det er bla. Noget det kommer af at hendes mor er perfektionist. Louise bor i Aalborg sammen med sin familie, et stykke fra havneområdet. Side 50: og så det der med, at Liam og Jeppe skulle sælge stoffer. Side 10: ’hvis ikke det var for det gebrokne irsk-danske’. Side 25: ’Don’t be. He’s such an asshole’. Side 21: Han skulle arbejde et eller andet sted nede på havnen i et halvt år, og når han ikke arbejdede, satte han sig ind på en af barene i Jomfru Ane Gade og drak Guiness. Liams far er udlænding, og har ikke haft råd til at lære ordenligt dansk. Han er alkoholiker, og havnearbejder, så han kommer fra et meget andet miljø end Louise. Ian og Liam ryger begge to, hvilket kunne betyde at de lever i et ghettomiljø. De bander hele tiden, og snakker ikke pænt. Jonatan, Liam og Ian lever i et meget beskidt miljø, som tydeligt er et underklassemiljø.
Fortællerforhold Side 30 linje 11-12. Jeg kan mærke, hvordan den æder ham op indefra, skyldfølelsen.
Her kan man se, det er indre synsvinkel, fordi det er Louise, der kan mærke, hvordan skyldfølelsen æder hendes far op indefra.
Side 40 linje 15-17. ”Ikke nogen” svarede hun, men jeg kunne høre på hende, at hun løj, det var jeg slet ikke i tvivl om, Hvorfor skulle hun ellers gå på toilettet i så lang tid.
Med det kan vi se, at det er hvad Louise tror, fordi man på side 41 linje 1-4. Hvad sker der lød det pludselig, og jeg åbnede øjnene, drejede ansigtet, ”Liam” hviskede jeg, og der stod han, i entredøren med en sixpack i hver hånd.
Det vil sige, at det er hvad hun tror, han har jo været ude og hente øl, det fortæller igen at det er indre synsvinkel.
Miljø Louise kommer fra Hasseris, som er et rigt kvarter og så havde hun i en kerne familie. (Side 8 linje 22 og 23) Da Louise bliver kærester med Liam støder to forskellige kvarter sammen. Det går godt mellem Liam og Louise men Louises forældre kan ikke lide Ian. Det starter på side 26 hvor Ian kører Louise hjem fuld. Bare det siger noget om ham og hans kvarter.
Der er stor forskel på de to miljøer. Fx. når de kommer op og skændes hjemme ved Ian svarer Ian igen og slog engang Liam. Hvor hjemme ved Louise, der bliver forældrene forlegne fordi hun svarer igen. (Moren begynder endda at græde)
Miljø Side 8, linje 22-23 Hun er sådan en Hasseris-pige. God familie, ikke noget der. Køn.
Det kan betyde at man er lidt overklasse, altså i en familie hvor alt bare hænger sammen.
Louise begår sig i et teenager miljø, hvor man drikker og ryger. Side 16, linje 16-19 Der stod en flok udenfor og røg. Jeg overvejede at gå derud og kigge efter ham, men shotsene ramte mig som en hammer.
Louise begår sig i et teenager miljø, hvor man drikker og ryger.
Side 21, linje 4-8 Liams far, Ian, er fra Irland, men kom til Danmark, da han ikke var mere end 19 eller 20. Han skulle arbejde et eller andet sted nede på havnen i et halvt år, og når han ikke arbejdede, satte han sig på en af barerne i Jomfru Ane Gade og drak Guiness. Alene.
Ian og hans sønner Liam og Jonathan begår sig i den lavere middelklasse hvor de snakker grimt til hinanden og hvor der stort set altid er problemer foreksempel:
Side 22 Linje 16-23 Engang slog han Liam. Med flad hånd. Og Liam spyttede på ham og blev ved med at stå og råbe ”is that what you want!?” og pegede på Jonathan, der græd, og mig, der holdt ham for ørerne. En anden gang stod han ved køkkenbordet og spiste morgenmad og vendte sig om og tømte en skål med mælk og cornflakes ud over Liam, fordi han mente, at Liam was disrespectfull og needed a lesson.
Fortællerforhold Side 64, linje 4-8 Han stirrede på mig. Følte jeg. Jeg vidste simpelthen ikke, hvor jeg skulle kigge hen, eller hvad jeg skulle sige. Kunne mærke, at det sitrede og stak og strammede i min hals, og at mit blik blev slørret. Jeg ved ikke, hvad det var, det var bare for meget, det hele.
Her ser man klart at det er indresynsvinkel, fordi man for indblik i Louises tanker.
Med udgangspunkt i bogens første halvdel skal I forholde jer til bogens sprog og personkarakteristik:
Sprog: Gå i dybden med forfatternes valg af sprogbrug og fremstilling. Giv eksempler på den særlige skrivemåde, der karakteriserer bogen. Se efter om der er forskel i fremstillingen, når vi skiftevis er hos Liam/Louise og forældrene. Hvilke sproglige virkemidler bruges der - og hvad kan der siges om dialogerne? Brug gerne mange citater...
Personkarakteristik: Vælg en af bogens 5 centrale personer og giv en fyldig karakteristik af ham/hende med udgangspunkt i de fysiske, psykiske, sociale og kulturelle kendetegn.
Personkarakteristik af Liam: ydre: cirka 17-18 år, strit hår, Irsk i udseende. Eksempel på frisure: side13, linje 5-7 ”da Cille kom til at fnise lidt for højt af Liams frisure, der var sat sådan lidt højt op på midten og lignede en underlig hat.”
Liam er stærk person, der ikke bliver overvældet af hans følelser.
Sprog: ungdoms sprog
eksempel på side 16, linje 13-14 ”Gik bare ud og gav mig til at drikke igennem med drengene, der havde linet shots op over hele bordet”
Sprog: indtil videre af det vi har læst, er det meget nutidig sprog. Hos moren og far er det finere end hos Ian og Liam. ''Stands nu bare, for helvede!'' skreg Cille. ''Men du ser ud ad pommern til. Du ligner en pose lort, og du ... ja, jeg ved ikke, hvordanman siger det på pæn måde, men du lugter. Dårligt.''
Hun er omkring 17, får vi af vide på første side. Hun har mørkt hår og på billedet foran på bogen ser hun ret bleg ud. Hun er ikke så meget til sm, men vælger alligevel at prøve det med Liam. Hun har det sådan at når hun er sammen med Liam måtte en atombombe gerne springe.
Hun er meget overskuelig hun ved hvordan alle andre har det og føler, uden rigtigt at vide noget.
Sprog: "Dig og mig ved daggry" er skrevet meget nutidigt. Der bliver bandet, brugt ord som ikke findes og så kommer der også engelske ord ind i det (Side 45 linje 9) Det at Sanne Munk Jensen har skrevet den nutidigt gør at det bliver mere en ungebog. Der er mange dialoger.
Personkarakterisk af Gorm Gorm lukker ikke rigtigt nogen ind heller ikke Ulla efter Louises død han bliver hård og iskold. Han er mere den praktiske han planlægger Louises begravelse og så begynder han at grave i hvordan det kan være Louise er død han tager ud og spørger alle hun kendte og sider til langt ud på natten på sit kontor. Han støtter overhovedet ikke sin kone det er næsten som om han ikke elsker hende mere. Fysiske: Der står på side 31 linje 5-10. ”Han tager rundt i byen om aftenen. Snakker med folk. Også folk, som jeg knap nok har kendt. De kigger undrende på ham. Lidt bange, som om det er Døden selv, der vandrer rundt i gaderne han er sådan en tragisk skikkelse at se på. Bleg og tynd. Tøjet hænger på ham. Han har tabt sig meget de seneste uger, og han var ellers lang og tynd nok i forvejen”. Han ser nok ikke så godt ud når folk kigger på ham som om han var døden selv og en tragisk skikkelse at se på. Det forstå man godt når han er meget bleg, tynd og høj. Som så er de eneste ting der har med udsende at gøre. Sociale: Det er ikke rigtigt en kernefamilie måde han håndtere sorgen på han støtter ikke sin kone som man ellers ville forvente af en kernefamilie og han snakker næsten ikke til hende og når han så går sviner han hende til fordi hun ikke er interesseret i hvordan Louise døde.
Personkarakteristik af Ulla: Ulla er en meget følsom person. På side 19 vil hun flytte for "hun kan bare ikke holde det ud" Hun kan ikke klare at være hjemme eller bare være i Aalborg. Og nederst på side 19 kan man se hun ikke er stolt af det. (Og så græder hun meget (side 45))
Jeg tror hun er en kvinde i 40'erne for hun har et barn der er 17 år gammelt og så virker hun meget moden. (Side 45) Ulla har rengøringsvanvid og som der står på linje 9 så har "hun nærmest sådan et X-ray vision. Hun var en meget bekymret mor men kunne os godt blive sur (Side 49)
Forfatteren gør brug af klassesproget og det aldersbestemte sprog. Vi får afsløret gennem sproget hvilken klasse i samfundet de tilhører. Hos Ian, Liam og Jonathan taler de ”lige ud af posen”. De bander og taler engelsk slang.
”Bloody, fucking idiot.”- S. 138, l. 22. ”Dad, could you please fuck off? I’ve got my cock in Loui’s cunt.” Jeg har aldrig været så flov I hele mit liv. Ever. Men Ian var fuldkommen smadret af grin. – S. 29, l. 24-27
Hos Louise har de en normal daglig tale.
”Ja, og I skal vel også have til et ordenligt sted at bo. Og en bette is, måske. Han smilede skævt. Jeg smilede tilbage. Inden i kogte det helt over. Han holdte sin mobil op. Men jeg bliver altså nødt til lige at snakke med mor om det først. Okay?” – S. 165-166, l. 26-2.
Et eksempel på morens danskhed:
”Åhr, jamen herreste Gud, ”vissevassede hun, og lige pludselig var det nærmest lidt eksotisk med sådan en halvt udenlandsk filejs.”
Når der kommer direkte tale, er det som om, at Louise sætter sig selv ind i sætningen:
”Retsmedicineren sukker. Vi er jo bare børn, siger han.” – S. 8, l. 1. ”Lige nu sidder håndjernene selvfølgelig godt til om vores håndled, siger han” – S. 9, l. 1-2.
Når hun er hos Liam beskrives der meget. Nok fordi Louise er meget fascineret af Liam og hans verden.
På hele side 35 beskriver hun meget nøjagtigt Liam og hendes lejlighed:
”Lejligheden var vores palads. Mit og Liams. En stue, et køkken, toilet med bad, entré.” … ”Vi tog i IKEA og købte en dobbeltseng som fyldte halddelen af stuen. Bagefter delte vi rummet i to med et badeforhæng med pastelfarvede farver på.” … ”Vi havde de vildeste pudekampe i den sofa. Og sex. Masser af sex. Bordet havde Liam selv lavet. I sløjd i folkeskolen. Jeg ved ikke, hvad det lignede. Vind og skæv, var det. … Så malede vi det gult, fordi der stod en bøtte med gul maling, nede i kælderen.
Hjemme hos Louise beskrives der ikke meget i detaljer. Det er mere ligegyldigt for hende på en måde.
I den forløbne uge har I set og forholdt jer til filmene ´2:37´ og 'Ernst og lyset', Per Vers sangtekst 'Det var midt i julenat' og Bennetton-reklamen 'AIDS David Kirby'. Jeres opgave er nu at sammenholde en eller flere af disse tekster med 'Dig og mig ved daggry'. Det vil sige; lave en perspektivering. En perspektivering kan være en sammenligning af bogens temaer, indhold, personer og begivenheder. Men det kan også være en sammenligning af form, struktur, opsætning og forløb. En god perspektivering kræver oftest en tolkning, en argumentation og en fordybelse i de tekster, som man sammenholder.
Perspektiveringen skal skrives ind her på bloggen - individuelt. I må gerne arbejde sammen, men skal altså aflevere resultatet selvstændigt.
Jeg vil gerne perspektivere til Per Vers ’Det var midt i julenat.’ ’Det var midt i julenat’ handler egentlig om guds søn, Jesus, som kommer tilbage til jorden efter 2.000 år. Jesus regner med at varm modtagelse, han regner med at troen på at Jesus nok skal vende tilbage stadig var der. Jesus vil jo bare alle de bedste, men folk har for mange fordomme.
Jesus har altid været med os mennesker, han passer altid på at det ikke går helt skidt. Det er på tide at testet menneskernes respekt. ” Jeg blev menneske for at teste min næstes respekt Derfor nægtede jeg at bruge special effects” og “Det ville være synd at kalde det fremskridt For det her besøg endte jo med det samme shit I er stadig lynhurtige til at dømme,.”
Hvad sker der efter døden? I bogen ’Dig og Mig ved daggry,’ virker det til at Louise svæver over dem hun elsker, hun holder øje med dem, passer på dem. Hun er på mange måder ligesom det Jesus står for. Hvis bare de lavende vidste at Louise så ned på dem, hvis bare de vidste at hun var okay, men det er der jo ingen der tror på. I sangteksten har mennesket mistet troen på ting der ’ikke sker uden mirakler.’ Hvis bare de lavende vidste hvad de døde tænker når de er døde.
Tilgivelse er centralt for det Jesus står for, han mener at alle fortjener tilgivelse og man går i kirke for at få tilgivelse fra herren. I sangen kommer Jesus ned på jorden, han bliver behandlet enormt dårligt og alligevel siger han til sidst. ”Min kærlighed slår mig ihjel Miraklet er, jeg elsker jer alligevel." Louise vil gerne tilgives af hendes forældre for det hun har gjort, på den måde hun har behandlet dem hun elsker. Hun er blevet på jorden efter hun er død, for at søge tilgivelse. Og det virker til at i slutningen i bogen, efter hendes forældre har fundet dagbogen, så får hun til sidst den tilgivelse.
Noget andet centralt er skyld. Sangen vil gerne have menneskerne til at føle skyld, fordi vi har mistet troen på Jesus og skyld over de fordomme vi har om andre mennesker så bare lever en anden hverdag end os. Vi er egentlig blevet meget egoistiske i den måde vi ser verden og andre mennesker på. ” I er stadig lynhurtige til at dømme Men denne gang var det trods alt kun forsømmelser og ikk’ søm.” Louises familie føler en skyld, efter hun er død. Cille føler skyld, hvis nu hun havde taget telefonen sidste gang Louise ringende, hvis nu hun kunne have overtalt hende til at lade vær’. Louises forældre føler skyld over at have over set deres datters følelser, de havde ingen anelse om at de var i så mange problemer. Det er også derfor Louises far går på jagt efter svar, han vil vide hvad der skete så den følelse af skyld ville forsvinde.
Tema og budskab har meget til fælles, hvorimod historierne er fuldstændig forskellige.
Perspektivering til ´2:37´ ´2:37´ og ´Dig og mig ved daggry´ har det tilfælles at de har nogen af de samme hovedemner; Ungdomsliv og ungdomsproblemer. De starter også begge to ud med et selvmord, der efterlader læseren/seeren med spørgsmålene Hvem? Og Hvorfor? Begge historier har også en stor mangel på voksen indflydelse, som i begge tilfælde resultere i selvmord, og selv om det ikke er den hovedgrunden til selvmordene, sidder man alligevel tilbage med en tanke om, at bedre kommunikation derhjemme, kunne have forbygget det.
Perspektivering til ´2:37´ ´2:37´ og ´Dig og mig ved daggry´ har det tilfælles at de har nogen af de samme hovedemner; Ungdomsliv og ungdomsproblemer. De starter også begge to ud med et selvmord, der efterlader læseren/seeren med spørgsmålene Hvem? Og Hvorfor? Begge historier har også en stor mangel på voksen indflydelse, som i begge tilfælde resultere i selvmord, og selv om det ikke er den hovedgrunden til selvmordene, sidder man alligevel tilbage med en tanke om, at bedre kommunikation derhjemme, kunne have forbygget det. Både Liam i bogen og Sean i filmen ryger hash for, at prøve og glemme deres problemer.
I både 2:37 og Dig og mig ved daggry har det til fælles at de begge handler om unge der begår selvmord, udover det springer de begge rundt i synsvinklerne og man følger forskellige personer, så hovedpersonen på en måde skifter. De er begge meget nutidige og realistiske, altså dette kunne sagtens ske i virkeligheden, hvilket filmen også gjorde. Man kan sammenligne Liam og Louise med Luke og Sarah:
Liam og Luke er begge sådan nogle cool typer udad og har begge kærester osv., men indeni har de det begge skidt. Liam har rodet sig ud i en masse skidt med alle de stoffer han sælger osv., men han gider ikke have hjælp, han er typen der selv vil løse sine problemer og ikke rode andre ind i hans problemer. Luke er homoseksuel, men har en pige kæreste og snakker med sine venner om hvordan han godt kunne tage de forskellige piger, og alle sådan nogle drengeting. Han ender med at være alene med en anden homoseksuel og de kysser i en 6 - 7 sekunder, hvorefter han river sig fri og siger alt muligt grimt til ham. Her ser man at han har svært ved at tackle at han faktisk er homoseksuel. I hverken 2:37 eller Dig og mig ved daggry ser man nogle forældre som prøver at hjælpe nogen af dem. Udover lige Steven som er fyren der tisser i bukserne. Forældre kender ikke engang til deres børns problemer.
PERSPEKTIVERING TIL FILMEN 2:37 I både Dig og mig ved daggry og 2:37 springer de meget i tiden, og historierne omhandler også begge to ungdomsliv/ungdomsproblemer. I forhold til tiden er der jo sådan, at begge historier fokusere på flashbacks, hvor der dog er en forskel, fordi i Dag og mig ved daggry springer de i afsnit om tingene sker i nutid eller i datid, hvor man i 2:37 først ser en der har begået selvmord og derefter er det bare et stort flashback. Apropos selvmord starter begge fortællinger også med et selvmord, i Dig og mig ved daggrys tilfælde med Liam og Louise og i 2:37 tilfælde Kelly, men det finder man først ud af senere. I forhold til personerne, kan man sige at Liam og Luke er fælles på den måde at det virker sådan lidt som om det er dem der bestemmer, og er lederne, de er også begge to lidt seksuelt fucked up, Liam på den måde at han godt kan lide at tage kvælertag under samleje. Luke er måske ikke ligeså fucked up, fordi det jo er helt i orden at være tiltrukket af folk af samme køn, men det er bare så voldsomt og han er helt vildt i tvivl. Man kan også finde flere sammenhænge mellem Louise og Melody, for eksempel bliver de begge domineret af i Louises tilfælde Liam og i Melodys tilfælde hendes bror Marcus. Man kan sige at Louise bliver domineret af Liam både på den måde at hun bliver kvalt under samlejer, men også på den måde at hun bare følger hvad Liam gør hele tiden, og på ingen måde er selvstændig. Melody bliver domineret på den måde at hun bliver voldtaget af Marcus. Man kan sige at Louise bliver domineret lidt af sig selv altså ment på den måde at hun følger ham fordi at hun holder så meget af ham, hvor det i Melodys tilfælde mere er frygt hun bliver domineret af. Man kan også sammenligne Liam og Sean, fordi de begge ryger hash for at slippe lidt væk fra deres problemer også har de også begge to lidt storhedsvanvid.
Begge fortællinger starter med et selvmord, hvorefter vi får forklaringen. I 2:37 ser man en pige hamre vredt på en dør, hvor man så nok kan regne sig frem til, at der er noget galt. Da man ser blod rende ud under døren, finder de ud af selvmordet. I dig og mig ved daggry, bliver to unge mennesker hevet op af Limfjorden, og retsmedicineren kommer frem til den konklusion at de har begået selvmord. Fortællingerne er bygget på flashbacks, og de veksler mellem datid og nutid. Vi springer rundt i tiden fx flere gange i 2:37 oplever man, at man ser det samme flere gange bare fra forskellige personers synsvinkel, dette oplever man også i dig og mig ved daggry. Gennem fortællingerne arbejder vi os frem til grunden til selvmordet, hvor vi skifter mellem forskellige personer. Nogle af temaerne er bl.a. Forældresvigt og stoffer. Forældresvigt er centralt i fortællingerne fx bliver Melody svigtet af sine forældre, som bl.a. også er skilt. Liam fx bliver også svigtet af Ian, fordi han ikke har særlig mange muligheder, for at gøre andet end det han gør. Ian har ikke interesseret sig specielt meget i Liams eller Jonathans opvækst, de vokser begge op i et beskidt miljø. Melodys forældre er ikke nok hjemme til at se de problemer, der er i deres hjem fx det problem, at broen voldtager sin søster. Stoffer som også er et slags miljø i fortællingerne, er et stort problem. Det er også kædet sammen med forældresvigt, hvor fx Sean i 2:37 har en far som er skredet og en mor, som han ikke snakker med. Dette er nok også medvirkende til, at han begynder, at tage stoffer. I dig og mig ved daggry er det også medvirket af forældresvigt, her er det Ian, som er den forælder der har svigtet. Ian holder ikke godt nok øje med Liam eller Jonatan, hvilket er medvirkende til, at Liam overhovedet får chancen eller ideen til, at begynde at sælge stoffer. Miljøerne i bog og film er meget ens, man har fx ungdomsmiljøet (Liam og Louises lejlighed), Stofmiljøet (Johannes og Mawi osv.) og Hassris, som er et tydeligt overklasse miljø. I filmen befinder man sig i de samme miljøer, som der bliver skiftet mellem gennem bog og film. Overklasse miljøerne er dog lidt forskellige fx er Louises forældre nærværende (måske lidt for meget måske), hvor overklasse miljøet i filmen er helt anderledes fx er forældrene ikke tilstedeværende. Ungdomsmiljøet er nok, det der er mest centralt i fortællingerne, da det også går meget igen i 2:37.
Kompositionen i bogen og i filmen minder meget om hinanden. Igennem hele bogen og filmen er der et todelt tidsforløb, der skiftes mellem nutid og datid. Datid om Liam og Louises historie, og nutid om forældrenes sorg. I filmen ser vi igen historien, hvad der er sket i datid, og interviewene efter Kellys død i nutid. Både i bogen og filmen starter vi i in medias res, vi ser selvmordene blive opdaget. Derefter får vi forklaret gennem flashbacks hvorfor de handler som de gør. I filmen bliver Kelly overset, alle omkring hende har så travlt med deres egne problemer, at de glemmer hende. I bogen vokser alle Liams og nu også Louises problemer dem til hovedet. I forhold til personerne har de både i bogen og filmen mange problemer. Både Liam i bogen og Sean i filmen ryger hash for, at prøve og glemme deres problemer. Liam som er ude i noget skidt, sælger stoffer og har gæld. Sean som er homoseksuel og forelsket i Luke, men Luke er ikke sprunget ud, og det har Sean svært ved at acceptere. Der er også voldtægt blandet ind i handlingen. Louise som bliver ”voldtaget” af Johannes og Marwi da hun prøver, at udrede Jeppe og nu Liams gæld. I bogen bliver Melody voldtaget, af hendes bror Marcus. De kommer alle fra forskellige miljøer. Louise og Sahra minder begge lidt om hinanden. De kommer fra nogenlunde det samme miljø. Begge er lidt usikre på sig selv og er begge forelsket i en ”Sej” fyr. Louise i Liam og Sahra i Luke. Liam og Luke er måske ikke helt så forelsket som Louise og Sahra er. Forældrene i bog og film er meget fraværende. Louises forældre snakker ikke rigtigt med hende. De kender hende knap nok rigtigt. Melodi og Marcus’ mor er på en eller anden arbejdsrejse og faren er ikke hjemme. Så gennemgående for bog og film er at Melodi, Marcus og Louise er meget alene.
Opbygningsmæssigt er der mange sammenligninger. Hele bogen er bygget op på et todelt tidsforløb. Datiden om Louises og Liams historie og nutiden om Forældrenes sorg. Filmen 2:37 er bygget op på samme måde med et forgående handlingsforløb inden Kelly begår selvmord og et forløb hvor personerne i filmen bliver interviewet efter Kellys død. Den er også ens opbygget med ’in medias res’ og at man først ser selvmordet og så følger filmen i et flashback. Det samme sker i bogen. Man får en forståelse for hvorfor personerne handler som de gør.
I forhold til personerne har de både i bogen og i filmen mange problemer. Der er noget voldtægt blandet ind i handlingerne. Louise bliver voldtaget af Johannes Mawi. I filmen bliver Melody voldtaget af sin bror Marcus. Sean ryger hash ligesom Liam. Liam er ude i noget skidt med stoffer og gæld. Sean er homoseksuel og er forelsket i Luke, men Luke er ikke sprunget ud, og det har Sean svært ved at acceptere. De kommer alle fra forskellige miljøer. Louise og Sarah har det tilfælles, at de begge kommer fra nogenlunde det samme miljø. Begge er lidt usikre på sig selv og uselvstændige og er begge forelskede. Louise i Liam og Sarah i Luke. Luke og Liam vil dem måske ikke ligeså meget som Louise og Sarah.
Forældrene er meget fraværende i både filmen og bogen. I hvert fald inden Louise og Liam døde. Det var først efter de døde at de trådte ind i historien. I filmen er der ikke en eneste forælder medvirkende i filmen. Kun da Melody snakker med sin mor i telefonen. Der er hun dog også meget fraværende og lytter ikke til sin datter.
Skyld er et meget centralt begreb i handlingerne. Det bliver taklet forskelligt. Marcus i 2:37 følte ingen skyld efter Kellys død. Det eneste han sagde var at hun bare skulle have bedt om hjælp og at de var hendes egen skyld. Forældrene i bogen føler meget stor skyldfølelse i forhold til Louises og Liams død. De har ikke andet i tankerne omkring hvad de kunne have gjort anderledes.
Jeg har valgt at perspektivere til 2:37. Både filmen og bogen starter med en ”en medias res”, hvor man springer ind efter de har begået selvmord, hvor de derefter følger personerne i et flashback, hvor man får forklaret hvad der sker, og hvordan at virkeligheden rigtig står til. Begge tekster kommer omkring nogle af de samme temaer, og mange af dem er nærmest spejlet fra tekst til tekst. Ungdoms problematikker er de største temaer i begge tekster. F.eks. kommer de omkring mobning, stoffer, ting som at blive accepteret som den man er, blive overset, osv. Ligesom Liam og Jeppe i bogen kommer rundt omkring stoffer, ryger Sean hash, for at slappe af. I starten gør de det fordi de kan lide det, men jo længere man kommer i bogen bruger Liam det faktisk som en slags medicin for at komme til at slappe lidt af, og komme lidt væk fra sine problemer. I den scene hvor Marcus voldtager Melody, kan man tage som scenariet i bogen hvor Liam vil knalde med Louise, hvor han skal tage kvælertag på hende. Og jo længere Liam og Louise kommer, jo tættere på scenen i filmen kommer de. Til sidst er Louise nået til et punkt hvor hun ikke vil mere, og selvom hun prøver at komme væk, slipper Liam ikke. Samtidig bliver begge ”overgreb” begået af nogle af de tætteste personer, af deres kendinge. ”De voksne” - Forældre, lærere, osv. Spiller ikke en særlig stor rolle i begge tekster. Det er først efter, at selve selvmordet er begået at det går på for dem, hvordan verden faktisk er. Forældrene føler en kæmpe skyldfølelse for at deres datter er død, og det samme gør læren i den første scene. Fordi så snart at han ser blodet komme ud under døren, stopper han med at banke på døren, og har opfattet det der er sket. Samtidig har børnene ikke rigtig meget med deres forældre at gøre. Melody og Marcus’ forældre er ikke hjemme ret meget(I hvert fald af det vi ved fra filmen.) Mens at Louise rejser væk fra sine forældre, og ikke har ret meget med dem at gøre.
Opbyggelse Jeg kan perspektivere til filmen 2:37 på flere måder! En måde er at filmen og bogen, begge er bygget op som et Flash Back. I bogen starter an med at høre om to unge mennesker der bliver trukket op af Limfjorden, et formodet selvmord. I filmen ser man en pige der står og banker på en dør. De går også ud fra det er et selvmord, da der løber blod ud under døren. Så begge begynder med et medias ras! Det næste der sker i begge handlingsforløb, er at man følger dem de/den døde person omgik sig med. I bogen familien og i filmen de andre på skolen.
Jeg syntes også godt man kan sammenligne den måde de to handlingsforløb ender på, nemlig ved at man på en måde, for opklaret hvad det er der er ske. I bogen, man faren og Cille finder dagbogen og viser den til Ulla og Ian. I bogen åbner læren, elev og pedellen døren og ser hvem det er, der har begået selvmord.
Personer Jeg kan også sammen ligne to personer! Det er helt klart Louise og Pigen der begår selvmord i filmen (Kelly) Det jeg kan perspektivere til er, at de begge to har det svært, de føler sig alene, de føler at de ikke har nogle de kan snakke om alting med, de mangler at der er nogle der siger ”Hey, er du helt okay” Louise har godt nok sin veninde Cille, men hun ved jo at hun ikke kan fortælle noget til Cille, hun er bange for at Liam bliver sur og at Cille kunne finde på at sladre.
To andre personer jeg kan sammenligne er, Louise og Melody og det er på deres fysiske miljø, ingen af dem føler de har noget at skulle havde sagt der hjemme og vigtigst af alt ingen af dem føler sig godt til pas der! Louise føler ikke hendes forældre lytter til hende. Hun siger også at de skulle havde haft en ”en rigtig Hasserisdatter” som nogle af hendes gamle veninder var. Melody føler sig alene på den måde, at hendes forældre er bortrejst og ikke ved hvad hendes bror gør mod hende og ikke har set det, lagt mærke til det. Et godt eksempel på at hun føler sig svigtet er telefonsamtalen, hvor moren ikke spørger ind til hvordan hun har det, men hvordan broren har det! Ja, jeg tror et eller andet sted at de begge føler sig alene!
Et andet eksempel er: Liam og Ham der ikke vil stå frem som bøsse i filmen. En lighed mellem dem er, at de fremstår meget seje og stærke, men inderst inde er de begge meget sårbare det syntes jeg fordi. Det møde … har med …. Ude på toilettet, det der gør at jeg ser ham som sårbar er at han vælger vold, som løsningen, da hans ”flirt” siger at han snart skal stå frem! Det der gør Liam sårbar er, at han prøver at være sej og stærk (e der kan klarer alt) Men alligevel vælger han ofte at tage stoffer for at flygte fra det hele.
Miljø sammenlignelser Jeg syntes også at det er virkelig tydeligt, at der er lighed mellem miljøerne. Både det små kriminelle, dårlige ungdomsmiljø og ”Hasseris Miljøet” Et eksempel på et Hasseris miljø i filmen er der hvor … og …. Boede. Og så selvfølgelig Louises forældre Ulla og Gorm bor i Hasseris. Jeg syntes der er lighed på flere måder! En måde er selvfølgelig kvarteret ”det fine” De udstråler begge ”Den perfekte kernefamilie”. Men under overfladen er begge hjem, langt fra perfekte. I bogen skændes de hele tiden og Ulla fortæller at hende og Gorm ikke har været rigtigt sammen i mange år. I filmen har bror og søster et meget usundt forhold. Og deres forældre er der ikke for hende eller dem! En sammen lignelse af det dårlige ungdomsmiljø er:
Perspektivering("Dig og mig ved daggry" og "2:37") :
Både "Dig og mig ved daggry" og "2:37" starter med et mord. I "Dig og mig ved daggry" og "2:37" handler romanen/filmen om hvorfor og hvordan det så skete. I "2:37" kommer der ét flashback hvor i "Dig og mig med daggry" skifter den hele tiden imellem nutid og datid.
Hovedtemaet i fortællingerne er nok "Død" da det er det begge fortællinger drejer handlingen om. Det der får "Dig og mig ved daggry" og "2:37" til at minde så meget om hinanden er nemlig også det.
I begge fortællinger er det selvmord der er tale om. I "2:37" er det den pige man mindst venter skal tage livet af sig selv, som gør det, hvor imod i "Dig og mig ved daggry" får man helt i starter på side 7-10 at vide hvem det var. Og det er måske det der er den største forskel på de to fortællinger. For ellers er der, i begge fortællinger: Unge der ikke har det godt, meget seksuelt (Også noget homoseksuelt, side 132), Pige problemer (side 252), en masse unge der er uvenner og mange andre unge ting.
Og hvad med voldtægt? I begge fortællinger er der nogen der bliver voldtaget. I "2:37" er der en pige der bliver voldtaget af sin bror. "Det startede med han rørte ved mig" Så pigen blev altså voldtaget i en længere periode. I "Dag og mig ved daggry" er det en en gangs ting hvor Maxi på side 132 voldtog en af dem der slog Jeppe ned. Så der er i begge historier nogen der bliver voldtaget det er bare ikke på samme måde.
Grunden til piger i "2:37" blev voldtaget var pga. hendes forældre aldrig var hjemme, og fordi hendes bror havde fået lysten engang hvor han så sin far gøre det. Så lad os prøve at se på forældrene. Louise havde en god familie. Men de var der aldrig for hende de lod hende leve sit ejet liv. Hvis de havde fulgt mere med i hendes liv havde det sikkert ikke gået sådan. Og hvad med hende der gjorde selvmord fra "2:37"? Hendes forældre må ikke havde vidst hun ville tage livet af sig, for så havde de, hvis de var en nogen normale forældre, nok hjulpet. Så er forældrene skyld i at de valgte at tage livet af sig selv. Ja.
Hvis vi prøver at sammenligne de to piger der tog deres liv. Louise havde en kæreste, en god familie men ellers ikke rigtig nogen at tale med. Pigen der gjorde selvmord i filmen havde ingen kæreste, heller ingen at tale med og følte sig meget alene. (Vi ved ikke noget om hendes familie) Louise gjorde selvmord på grund af problemer med Johannes og Maxi (Liam skyldte penge til dem) så det kan man lidt bedre forstå ind at pigen fra filmen gjorde det. Det var nemlig meget chokerende, for det var kun på grund af hun følte sig alene hun gjorde det.
Jeg perskeptivere til filmen “2.37”. En måde er, at de er opbygget på samme måde. I filmen starter vi med at se en agressiv pige som hamre på en dør. Vi tror det er en, som har begået selvmord da der render blod ud under døren. I bogen starter vi med at få af vide der er to unge som bliver taget op af limfjorden, der har begået selvmord. Både film og bog starter med en media res.
Både film og bog bliver fortalt i et flash backs. Der følger vi de unges hverdag. Hvilke problemer de har hver især og hvad de tænker. I bogen Liam og Louise, der begår selvmord, deres familier og venner. I filmen nogle af skolen andre elever.
Vi ser i filmen ser vi hvordan de andre elever ikke opfanger Kelly ensomhed. Alle forkusere på deres egne problemer. De kigger ikke op og ser om andre har det dårligere. I filmen bliver Louise og Liams problem med stoffer ikke opfanget af forældrene. De sidder fast i et miljø de ikke kan komme ud af. Liam, Louise og Kelly bliver alle overset i deres problem. Der er der en sammenligning. Det er et indblik i hvad der kan skabe selvmord i en tidlig alder.
Der er mange af de samme miljøer. Louise i bogen, Marcus og Sarah i filmen de kommer begge fra et ordenligt og fint hjem, hvor der har været forælde omkring dem, men de unge har dog alle haft det svært der hjemme. Det kan man se i filmen da Marcus voltager sin søster, Sarah, efter han har set sin far voldtage en dame, da han selv var en tidlig alder. I bogen, hvor Louise føler sig fanget derhjemme og bliver tiltrukket af det “nye” da hun møde Liam. Et miljø, hvor det handler om at ryge, tage stoffer, drikke. I filmen er det på toilet i skolen, hvor i filmen er det hjemme hos Liam og Louise i deres lejlighed og i det frie ungdomsliv. Det er to meget karakteristiske miljøer.
Der er meget seksualitet med i begge fortællinger. Både voldtægt, homoseksualitet, biseksualitet. Marwi er en meget karakteristisk person i filmen på det punkt han vil have alt han kan få. Luke har en pige kæreste, men har et forhold til en bøsse, Sean, på skolen. Shean har mange problomatikker omkring han er sprunget ud som homoeksuel. Han bliver mobbet i skolen. Luke er en af dem der mobber ham, men Sean og Luke har et hemmeligt seksuelt forhold til hinanden.
Jeg har valgt at perspektivere Dig og mig ved daggry, med filmen 2:37. Selvom de ikke helt handler om det samme, er der faktisk nogle ligheder som jeg vil skrive om. Bogen og filmen handler begge om teenagere, og også noget med identitet. Fx i filmen med den seje dreng der er stor, som faktisk er bøsse. Og så er der Louise som er en normal pige fra Hasseris, som møder Liam og kommer ind i et dårligt miljø, med stoffer og gæld. Nogle af personlighederne er også lidt de samme, hvor at Sarah (Lukes kæreste) tager imod at Luke er lidt grov over for hende, ligesom Louise og Liam. I filmen ser man, at Melody og Marcus’ forældre ikke er hjemme tit og at de ikke holder øje med hvad der sker, og det er lidt ligesom i bogen med Louises og Liams forældre. I filmen og bogen går de også tilbage i tiden hele tiden. De gør det på en lidt anderledes måde i filmen, hvor de går tilbage i tiden, så at man ser historien, for hver person. I bogen læser man det kun fra Louises synspunkt, både før hun var død og efter. Man får både at vide i starten bogen og filmen at de har begået selvmord. Og på den måde får man flashback igennem filmen og bogen. Der er selvmord i både filmen og bogen. I filmen er det pga. mobning og i bogen er jeg ikke helt sikker på hvorfor endnu, men jeg tror det er noget med, at Louise og Liam er så dybt ude i gæld og alt mugligt lort, at de bare beslutter sig for at begå selvmord sammen.
Indhold: Voldtægt, både som Melody blev voldtaget, bliver Louise ogsåvoldtaget af Mawi.
Ungdomsproblemstikker: der også kommer i alle de flashback som både er i bog og film. både sean og liam ryger, sean ryger pga. sean ryger pga hans fortvivelse og hans problemer. ,hvor imod liam gør det fordi at det er den han er.
I har nu læst bogen færdig og skal forholde jer til bogens komposition og temaer. Når I arbejder med kompositionen, må I gerne benytte modeller - også gerne nogle som I selv finder på for at beskrive bogens opbygning og forløb. Tænk både og det indre og ydre - og vær opmærksom på, at få beskrevet det som giver denne bog en unik komposition.
Temaer skal I forsøge ikke at beskrive for overfladisk. For ja, selvfølgelig er ungdomsproblematikker et tema, men hvis man skal se på, hvad en bog i virkeligheden handler om, så er man nødt til at være mere konkret - og forfølge det tekstnært.
Skriv jeres arbejde ind på som svar på dette indlæg.
Indre komposition: Teksten er bygget op uden kapitler, men i stedet bruger forfatteren punktommer, som virker som en slags pauser. Denne måde at fortælle på gør at, man bliver fanget, og at man ikke bliver forvirret af, at den springer i tiden. Der bliver brugt korte sætninger og meget dialog i bogen. De korte sætninger gør at læseren bliver fanget, det skaber også en lidt spændt stemning. Dialogen virker bl.a. Godt pga. Det gør det nemt at følge med i handlingen, i disse dialoger bliver der brugt hverdagssprog, hvilket gør det nemt at forstå. Bogen er delt op i 2 dele, før og efter Jeppes selvmord. Dette virker godt pga. At det markere, at Liam og Louise måske har ændret sig. Før selvmordet virkede Louise og Liam mere uskyldig, men efter det bliver de mere bevidste om, hvad de laver. Før selvmordet havde de masser af penge, og levede i rigdom, men efter selvmordet er de på flugt hele tiden og har en enorm gæld.
Antal pauser: ca. 39 pauser.
Side antal: 310 sider.
Ydre komposition: Bogens forside forstiller to unge mennesker, som er under vandet og kysser. De to mennesker forstiller nok Liam og Louise. Over Liam og Louise er broen, som nok er den bro de hoppede ud fra. Det er nat på billedet eller bare aften. I venstre side står der: Dig og mig ved daggry med store blokbogstaver under står forfatterens navn. Hele forsidebilledet har en lidt dyster fremtoning, og der er fokuseret meget på Liam og Louise. Når man på billedet ser det lidt sørgeligt/trist ud. Bogen er en hardback, og lavet af et holdbart materiale. Man bliver fanget af billedet pga. Boblerne som kommer ud af deres mund lyser nærmest, teksten står med blokbogstaver, og fanger blikket. Vandet er en helt mørkegrønblå farve, boblerne i vandet lyser nærmest, personernes hår er mørkebrunt, himlen er lilla, broen er blå, deres hudfarve er normal og røde og hvide lys oppe på broen.
Temaer: Tilgivelse, forældresvigt, stoffer, ungdomsproblematikker og håb er nogen af de dominerende temaer i bogen.
Tilgivelse: Louises far og Cille tilgiver hende til sidst i bogen. Det er også hovedtemaet i bogen, hvor Louise og Liam bliver tilgivet for selvmordet.
Forældresvigt: Ian svigter Liam og Jonatan, han opfostrer dem ikke ordenligt. Jonatan og Liam lever i et beskidt miljø, som ikke er særlig sundt for børn som dem. Ian bekymrer sig ikke rigtig om, hvad de laver, derfor er forældresvigt et tema.
Stoffer: Stofferne høre inden under det primære miljø i bogen især i anden del. Stofferne er et af hovedtemaerne, fordi at Liam og Louise er meget indblandet i det med stoffer. Stofferne roder dem ud i store problemer, og er også med til at forsage deres selvmord. Stofferne er også en del af ungdomsproblematikker. Håb: Er bl.a. et tema fordi, der er håb for forældrenes forhold sidst i bogen, hvor man ellers kunne havde troet, at det ville slutte.
Ungdomsproblematikker: Er et tema på grund af, at hovedpersonerne møder mange ungdomsproblemer, hvor mange af dem også er deres egne. Dette kunne fx være stoffer, alkohol, voldtægt og kærlighedsproblemer.
Cille og Louise møde Liam og Jeppe på vej til fest. Louise bliver kærester med Liam Louise og Liam flytter sammen Liam og Jeppe begynder at sælge stoffer Jeppe skylder penge Jeppe begår selvmord Gælden går over på Liam Liam får tæsk Louise skal have sex med Johannes og Mawi Liam vil have hævn Liam dræber greven (Johannes' slange) og smadre lejeligheden De flygter ud til Jens De tager hjem igen De begår selvmord Gorm, Ulla og Ian finder ud af, at Louise og Liam er døde Gorm og Ulla er kede af det Gorm og Ullas forhold krakelere Ian og Jonathans forhold er ikke så godt Gorm vil finde ud af hvad der er sket Ulla kan godt lide Ian Ulla har sex med Ian Gorm opsøger Cille Gorm for en pistol Gorm og Cille tager til Fårup sommerland Gorm læser i dagbogen Gorm viser dagbogen til Ulla og Ian
Tema
Temaet går meget på at personerne knytter sig tæt til hinanden og går igennem ild og vand sammen. Liam og Louise holder fast i hinanden, selvom de har massere af problemer.
Hovedpersonerne i bogen er unge, og bogen fokuserer meget på ungdomsproblematikker som fx misbrug, gruppepres og forelskelse. Vi ser forskellige unge miljøer, både det ”perfekte” miljø hvor Louise kommer fra og Liams miljø som er et hårdere miljø. Kærlighed er også centralt i bogen. Mellem Louise og Liam finder Louise kærligheden uendelig, mens Liam har flere har flere ting i fokus og har nemmere ved at glemme Louise. Kærligheden mellem Gorm og Ulla er ødelagt efter Louises død. Selvom de er gift og bor sammen så glemmer de at tænke på hinanden. De glemmer at de elsker hinanden. Det er en kærlighed der bliver bygget op igen i slutningen af bogen. Ians kærlighed til Liam og Jonathan: Han har svært ved, at vise følelser. Hver gang han egentlig burde have sagt, at han elsker dem, sviner han dem bare til. Han har svært ved, at takle hans kærlighed til hans sønner. Ian og Ullas forhold til hinanden forandrer sig undervejs i bogen. På et tidpunkt i bogen har de begge brug for noget omsorg. De har den ting til fælles. Liam og Louises død takler de på samme måde og kan sætte sig ind i hinanden tanker og følelser. Ulla søger måske hen til Ian den aften for at se om det er hende der er noget galt med, eller om det bare er hende og Gorm, der glider væk fra hinanden. Det er også godt for Ian, fordi han har brug for en kvinde, også kun hvis det lige var for en kort stund. Han har brug for at mærke at han ikke er skør, og at han faktisk kan gøre noget rigtigt. Ian føler sig ensom. Han havde for første gang i lang tid taget initiativ til at gøre noget sammen med Jonathan. Jonathan blev overrasket over Ian og tog det ikke helt seriøst. Måske har Ian tideligere prøvet at tage initiativ til noget hyggeligt uden, at følge det til døren, så Jonathan var måske bange for, at blive svigtet igen, og tog derfor hjem til en ven. Forældrene er fraværende i starten af bogen. De tænker ikke meget over hvordan Louise har det. De går ud fra at hun har det godt. Det er først efter Louises død, at de tænker tilbage på, hvad de kunne havde gjort anderledes.
Indledningen: Dag og mig ved daggry starter med in medias res. Du bliver kastet ind i fortællingen og hører med det samme om Liam og Louises død. (Side 7-10) Vi synes at indledningen slutter på side 28 da historien begynder lidt at tage form der og da hun næsten lige havde mødt Liam.
Midten: Der er ikke rigtigt en helt stor konflikt i starten kun mindre konflikter. Den store konflikt kommer først lidt senere med at de begynder at sælge stoffer også låner Jeppe penge af Johannes som ender med en meget stor gæld også begår Jeppe selvmord så sender Johannes bare gælden videre til Liam og Louise som så prøver at løse den konflikt resten af bogen men det lykkedes dem ikke fysisk tilstand men i døden var de begge gældfrie og ude af konflikten.
Slutningen: Bogen er vi næsten sikre på slutter med en lukket slutning. Grunden til vi tror det er en lukket slutning er at hovedkonflikten (Det at de skulder penge) er at konflikten bliver løst. De vælger at tage livet af sig selv og dermed er det problem slut. Gorm flytter også hjem til Ulla igen og de bliver som et ægtepar igen.
Berettermodelen:
Anslag: (Fra side 7-10) Bogen starter med flashback. Da Liam og Louise tager livet af sig selv.
Præsentation: (Side 7-28) Louise har mødt Liam og man har fået præsenteret de/det meste.
Uddybningen: (28-150) Du får meget mere mere at vide om Liam og Louises forhold. Og så opstår der relationer mellem personerne. (Fx. Ian og Louises forældre)
Point of no retum: (150-153) Er da Jeppe begår selvmord. Og vi tror også det er derfor Sanne Munk Jensen har valgt at lave en del 2 der.
Konflikoptrapning: (153-296) Liam får Jeppes gæld og betaler den ikke tilbage. Louise går iseng med Johannes og Mawi og de flytter ud i campingvognen.
Konflikløsning: (296-308) De beslutter sig for at gøre selvmord og løser konflikten sådan.
Udtoning: (308-310) Forældrene får fred og Så flytter de sammen igen
Fortalt tid og fortælle tid:
Fortalt tid: Bogen strækker sig over ca. 1,5 år. Vi ved Liam og Louise havde været sammen i lidt over et år. Og så går vi ud fra at den forsætter omkring 2 måneder efter de er døde med hendes forældre.
Fortælle tid: Louise fortæller om hvad der skete med hendes forældre og så ser hun tilbage på dengang hun var i live med Liam.
Cirkelkomposition: Historien begynder med et selvmord og slutter med et selvmord og derfor er det en cirkelkomposition. Begivenhederne, midt i historien, har betydning for hvordan vi oplever selvmordet tilsidst. Vi finder bla. ud af hvorfor de gjorde det og forstår dem derfor lidt mere.
Tema: Kærlighed, død, sorg og tilgivelse.
Kærlighed fordi at det handler om Louise og Liams kærlighedshistorie. Død fordi de begår selvmord. Sorg fordi Ulla og Gorm sørger over deres datters død, og tilgivelse fordi hele historien handler om det. Bla. så slutter den også med at Ulla og Gorm tilgiver hinanden.
Man starter med at høre om at de hiver dem (Liam og Louise) op ad Limfjorden. - lidt en spændende start på en måde. En appetitvækker.
Vi bliver præsenteret form Liam og Louise og man høre hun er 17. På side 8 at hun er en Hasseris pige, og det ligger i Ålborg.
På side 10 begynde man at få historien bag selve selvmordet.
PONR er da Louise bliver fuldkommen forelsket i Liam. Der er der ikke rigtig nogen vej tilbage fordi hun er så forelsket i ham.
Da Jeppe dør og Liam får gælden begynder det bare at gå ned af og gælden vokser hele tiden. Da Louise så har sex med Johannes og Mawi fordi de siger at de vil slette gælden så. Men de synes så hun er en luder da hun bare sådan dukker op og melder sig selv uden Liam ved det, og så sletter de ikke gælden alligevel, men voldtager hende.
Så er der klimaks når Liam smadrer Johannes lejlighed og dræber hans slange, Greven, og de flygter væk til Liam gamle ven, Jens.
Da Louise blaffer sig hjem til Ålborg og Liam også kommer hjem og finder hende i deres gamle lejlighed som er fuldkommen ødelagt. Så snakker de om hvordan der ikke er mere der er værd at leve for. Så ender de med at stå på broen de hopper fra, hvor Liam så viser Louise et par gamle håndjern han ikke havde åbnet og havde fået fra Jeppe engang. Og så hopper de og historien slutter for deres vedkommende. Faren og Cille finder Louises dagbog og de kommer hjem og faren viser den til Ulla, og derefter giver han de videre til Ian sammen med en pistol og håber på at han måske har nosserne til at opsøge gerningsmændene og måske gøre en ende på deres liv.
Cirkelkomposition:
Deres forhold starter og slutter med at de sidder/står et sted og kigger udover Ålborg, udover livet.
Der er nogle temaer som første kærlighed, og lidt med at hade og elsker personer på samme tid, som fx Louises forældre og Liam.
Man kastes direkte ind i historien hvor Liam og og Louise ligger på hospitalet døde. Udover det får man ikke så meget af vide om. Så fortællingen starter in medias res. Udover det er roman skrevet som et stort flashback hvor Louise på en måde svæver rundt som et spøgelse og nogen gange prøver at fortælle folk ting. Hun lever en lille del af sit liv om.
Hvis man ligger berettermodel over Gorm kan man sige, at anslaget er i starten af bogen, hvor han ser Louise og Liam døde hos retsmedicineren. Gorms reaktion er meget voldsom, han bliver rasende. Bliver vred på Ian og Liam. Han har brug for, at skylde skylden på Liam og Ian, da han ikke kunne forestille sig sin datter gøre sådan noget. Han kender ikke sin datter. Hans navn bliver præsenteret for første gang på side 11 linje 9
” Han hedder Gorm. Min mor hedder Ulla. Gorm og Ulla.”
Det er en præsentation, som ikke er særlig beskrivende og personlig, vi får endnu ikke farens rigtige personlighed frem. Vi høre om ham fra Louises synsvinkel, hun kender ham ikke rigtig. Side 11 linje 7-9
” Jeg ved ikke, hvad for en type far var. Han var vel sådan en akademiker-nørd, der gik op i tal og ting, der kunne forklares.”
Derfor bliver hans beskrivelse meget upersonlig og negativ. Uddybningen er frem til side 191 linje 4-10
” Alene i sin kamp mod verdens ondskab. Men hvor skal han begynde? Han opretter en falsk profil på Facebook, hvor han er en syttenårig pige. Så går han på jagt og opdager hurtigt, at Cille har oprettet en gruppe til minde om os. Han melder sig ind i gruppen og går i gang med at lede efter folk, han kan opsøge og snakke med. ”
Her er P.O.N.R. Gorm er begyndt at opsøge personer til, at finde ud af hvad der er sket med Louise.
I Konfliktoptrapningen er han i gang med søgningen sammen med Cille. De køre sammen rundt og leder efter campingvognen Louise og Liam boede i.
Til sidst finder de sammen campingvognen og Louises dagbog. Konfliktløsningen sker her.
Resten af bogen flyder ud i udtoningen, hvor Gorm og Ulla samles om Dagbogen. De kan nu begge komme videre i deres liv sammen.
3- delt komposition
starten: Bogen starter i in medies res, vi kommer midt ind i historien. Starten vare fra side 7-19 Vi starter med, at høre om Liam og Louise som bliver trukket op af Limfjorden. I første stykke af bogen får vi en masse informationer at vide, som vi ikke rigtig kan samle. På side 10 begynder den rigtige historie, og vi kan nu begynde at danne os et overblik over personerne og handlingen.
Midten: side 20-250 Her følger vi med i Louises liv og de ændringer der sker. Louises og Liams forhold påvirker Louise. Hun går ud af gymnasiet og ændre sin personlighed. Hun ændre sin adfærd og bliver Liam-fikseret. Hun giver afkald på sit venskab med Cille, og hun pivoterer ikke nær så højt at komme hjem til sine forældre. Hun kommer kun hjem når hun har brug for hjælp i form af fx penge. Vi følger også med i forældrenes sorgbearbejdelse, følelser og handlinger. Ulla og Gorm ændre adfærd. De kan ikke kende hinanden mere, som er medvirkende til at de flytter fra hinanden for en stund. Vi følger med i Ians liv. Han prøver undervejs i bogen at blive en bedre far for Jonathan. Efter Liams død bliver han klar i hovedet og indser hvor meget han holder af sine børn. Han bebrejder sig selv for ikke at have været der nok for Liam. Hvis han havde været mere opmærksom på Liams problemer, kunne han måske have hjulpet ham.
Slutingen: bogens slutning er fra side 250. Liam og Louise tager med Jens ud til gården, for at bo i campingvognen. Det er det sidste sted de er inden de beslutter sig for, at begå selvmord. Louise begynder at skrive i den dagbog, Louises far og Cille senere finder.
Afrundingen på bogen er på sidste side linje 18 siger Louise
”Det er daggry over fjorden, og solen glitrer over vandet og farver alting orange. I et øjeblik ved jeg ikke, om det er solens varme, jeg kan mærke i mine hænder, men da en hånd glider hen over min mave, er jeg ikke længere i tvivl. Jeg fletter mine fingre om hans. Der er fred og lyst, og der er ikke en vind, der rører sig. ”
Liam har tideligere nævnt, at når man dør så er der ingen vind der kan rører en, og alt er lyst. Til sidst som Louise skriver er de nået derhen. Louise er ikke nået derhen før nu, da hendes forældre ikke har kunne finde ro før nu. Liam har ventet på hende.
Indledningen: Indledningen starter fra første side, og så helt hen til der hvor Gorm begynder at lede efter, en forklaring på hvad der egentlig skete med Louise og Liam. Fra side 7 (Hvor de ligger på de to stålborde) – 30 (Hvor Gorm begynder sin efterforskning)
Midterdelen: Midterdelen starter der hvor, Gorm begynder at lede og helt hen til der hvor de er i lejligheden, og snakker om, hvad se skal gøre. Fra side 30 (Gorm begynder at lede)- 296 (De snakker i den smadrede lejlighed)
Slutning: Slutningen starter der hvor de snakker i lejligheden, og de vil begå selvmord.
Bogens forside viser et billede af Limfjordsbroen, og to unge, en pige og en dreng, der kysser under vandet. Forsiden er et forholdsvis dyster og udstråler en hvis for uhygge fordi billedet af broen er taget om natten. Umildbart siger det noget om sted og genre, hvis man ved at broen er Limfjordsbroen så ved man også at den bro, ligger i Ålborg. Det er der er to unge på forsiden viser også at det er en ungdomsroman, med kærlighed som et tema.
Bogen er ikke inddelt i typiske kapitler, mere pauser. Hver gang der kommer en pause skifter historien tid og /eller sted. Forfatterne har valgt at starte efter en pause med de tre første ord, i blogbogstaver. Bogen er delt op i to dele. Grunden til at forfatterne har valgt at ’slutte’ en del af bogen der, er fordi at begge handlinger går ind i en ny tid. Første del slutter lige da Liams bedste ven er død, nu er det seriøst for dem og de står i problemer til hovedet. Det sidste der sker med Gorm og Ulla før første del slutter, er at Ulla smider Gorm ud af huset fordi deres forhold er gået i stykker efter Louises død. Det er derfor at bogens point of no return godt kan placeres på side 151, når første del slutter.
Kompositionen er spændende at ligge vægt på fordi det ikke er ’en’ handling men to forskellige, Louise og Liams historie som forgår i flashback, og forældrenes historie som forgår i nutiden. Det skifter imellem før de var døde og efter de er døde.
Fordi at bogen har to forskellige handlinger skal man dele bogen op i to. Så der kommer, to tredelte kompositioner, to beretter modeller og to aktantmodeller.
Berettermodellen for Liam og Louises historie starter med et anslag på første side hvor temaet bliver sat. Senere i første kapitel får vi præsenteret hovedpersonerne, og vi får en smule idé om hvad problemet i denne bog er. Uddybningen forgår hele vejen til der hvor første del slutter. I dette lange stykke, får vi at vide hvordan alt hænger sammen. Vi får at vide at problemet for Liam og Louise er Johannes. Og som sagt så er skiftet mellem del et og del to point of no return. Nu er der ingen fornuftig løsning på deres problem. Konfliktoptrapningen er der hvor de flytter ud i campingvognen, Liam begynder at få stress over situationen og er bange for at nogle finder dem. Springet fra broen er konfliktløsningen, klimakset, da de står deroppe på broen og skal til at hoppe. Det er alt eller intet for dem, og de vælger dem nemme vej ud. Udtoningen er starten der gentager sig, de er døde det er slut for dem.
I princippet kunne forældrenes historie godt være en ”Dig og Mig ved Daggry 2.” Vi høre om hvad der sker med forældrene efter Liam og Louises død. Anslaget for deres historie er i det sekund de går ind af døren og ser deres børn døde på briksen. Præsentationen er op til side 27, vi får præsenteret situationen og forældrenes tidligere forhold til hinanden. Uddybningen strækker sig fra side 27 og helt frem til skiftet mellem første del og anden del af bogen. Gorm bliver smidt ud af huset af Ulla, intet, kan blive det sammen igen. Konfliktoptrapningen er alt det der ligger imellem starten på anden del og indtil Gorm finder dagbogen. Gorm søger en forklaring, han føler skyld og har brug for en forklaring for at komme af med den følelse. Konfliktløsningen er da han finder dagbogen og læser den, han får svar på de ting han havde brug for at få svar på. Følelsen af skyld kan forlade ham. Udtoningen er tiden efter de har læst dagbogen, de har fået deres svar.
Der er forskellige temaer i denne bog. Nogle af de mest logiske temaer er ungdomsproblemer og kærlighed, og de er selvfølgelig også store faktorer i denne bog. Man kan også gå i dybden med de mere gemte temaer som, skyld og tilgivelse.
Bogen bringer temaet skyld op som et tema. Gorm, Ulla og Ian går alle meget med følelsen af skyld. Det er deres skyld, at deres børn er døde, eller sådan har de det i hvert fald. Et tegn på dette kan være, Gorm som igennem hele bogen leder efter svar. Han vil have en bekræftelse i hvorfor de gjorde hvad de gjorde. Hvad var grunden til at de begik selvmord? En anden form for skyld kan være Louise. Hun er blevet på jorden efter hun er død, fordi at hun føler skyld. Hun er ked af at skulle trække hendes familie igennem den sorg de nu må føle. Hun søger tilgivelse fra forældrene. Hun vil på mange måder gerne have at de forstår at det var nødvendigt for hende at være sammen med Liam altid, og hvis han begik selvmord ville hun have levet et sørgeligt liv. På samme måde søger Gorm tilgivelse fra sig selv, han vil have bekræftet at det ikke var hans skyld at Louise gjorde som hun gjorde.
Fortalt tid: Hele bogen bliver fortalt i datid og gennem mange flashbacks, men i forhold til moren, faren og Ian er det mere nutid -(længere ind i bogen snakke Loui og hendes somre hos hendes farmor) - I bussen møder de Jeppe og Liam og tager til pølse fest - Liam og Loui begynder at snakke sammen og bliver senere kærster og Louise begynder at trække sig selv væk fra sit eget miljø - Liam og Loui flytter sammen og Louise begynder at prøve ting som hash - Liam og jeppe begynder at sælge stoffer sammen med johannes. - Jeppe begår selvmord, og liam bliver depri - Liam ryge ryger på hospitalet, Louis bliver voldtaget - Liam smadre Johannes lejlighed, og Liam og Loui begår selvmord. - Forældre bliver mere involveret i historien, og Gorm ser det som et mysterie der skal opklares. - Ian og Ulla søger tryghed hos hinanden og får det bedre mens gorm til sidst overvejer selvmord - dagbogen bliver fundet og Gorm får en hvis rolighed og ksn komme videre, ian og ulla går hvert til sit og ulla og gorm finder sammen igen
Fortællertid: historien bliver fortalt både med medsyn når det kommer til forældrende men også med bagudsyn da hun begynder at fortælle tilbage om hende og Liams historie frem til selvmordet.
I forhold til indledningen er de første linjer en medias res fordi at man ikke ved hvem det er der fortæller eller hvorfor personen er endt der, men lidt længere fremme er det ligesom en ny inledning, hvor man bliver forklaret om personerne og for hele handlingen at vide. Slutningen er lukket, der er ikke nogle sørgsmalstegn at sætte, man får at vide hvordan det ender uden videre.
Tema der er mange temaer i bogen som, skyld, selvmord og ungdomsproblematikker.
Skylden er i både forældre men også Louise. Da Loui og liam vælger at dræbe sig selv, bliver forældrene jo kede fordi at de ikke føler at de har gjort et godt job. De føler at de har overset hende og ikke passet godt nok på hende, for de kunne slet ikke kende hende til sidst. Gorm syntes at det er Liam’s skyld, og det er det også, det er på en måde også Louises skyld fordi at hun ikke selv havde en mening og bare smeltede sammen med Liam. Hun valgte selv at blive kærester med ham, selvom hun vidste at det var en dum ide Liam var også meget dum for hvis han holde nok af hende så havde han ikke trukket hende med for han vidste godt selv at han var gået ind i noget han ikke kunne komme ud af. Loui føler også skyld fordi at hun kan se hvor slemt det har ramt forældrende og hvor meget hun har ødelagt dem. Hendes forældre er helt nede og ikke længere sammen, og hun ved godt at det er hendes skyld. Ian bliver også helt forvirret af ikke at have Liam, selvom han ikke så Liam så var det bare tanken om ikke at have ham i live som kørte ham ned og fik ham til at søge hen mod Ulla, som også var begyndt at søge mod Ian, jeg tror ikke at det var hinanden de med vilje søgte hen imod, men bare en person, som vidste hvad de havde været igennem.
Selvmordet ligger self i starten hvor Liam og Loui begår det. De begår det fordi at de er noget til the point of no return, de ved ikke hvordan du nogensinde skulle kunne komme ud af deres kattepine og vælge derfor den ¨ lette ¨ vej. for så behøver de ikke at tænke på andet en at være lykkelige, tror de. Louise er meget naiv og tror på Liam da han siger at de skal være sammen forevigt men opdager, da hun dør at hun er helt alene.
Opgave til s. 7-28:
SvarSletBogen er fyldt med mange ledetråde og skjulte motiver. I skal med udgangspunkt i s. 7-28 lede efter alt det, der står imellem linierne. Det vil sige, det som inddirekte står skrevet i teksten, men som I er nødt til at tolke frem. Et par eksempler:
S. 19: Nu måtte atombomben gerne springe. Det fortæller jo om Louises lykkerus - og ikke om et dødsønske.
S. 19: Hun glattede sengetæppet efter sig, så man slet ikke kunne se, hun havde været der. Det fortæller jo om morens måde at behandle sin sorg på. Hun er helt alene med den, skjuler den for sin mand og handler ulogisk.
I skal lede efter alt det der står mellem linierne. Find citater, der fortæller følgende:
- Forældrenes reaktiioner og sorgbearbejdelse
- Louises kærlighed og fascination til Liam
- Det vi ikke ved endnu om miljøet og historien (ledetråde)
SletS. 15 næsten nederst
Jeg tog mod til mig, rakte bag om de andre og prikkede ham på skuldren. Han så op og tog imod den, men kiggede mig ind i øjnene længe nok til, at det sendt mine blodlegemer ud på den sygeste rutsjetur.
Da Liam kigger hende i øjnene får hun en dejlig følelse i kroppen , Hun synes jo godt om Liam første gang hun så ham.
S. 9 og 20
Det er hans skyld det hele. Han tog mig med ned. Det er hans skyld, at jeg er død.
og far råbte, at det overhovedet ikke var nogen som helst andre end Liams skyld, at jeg var død, og at hun skulle holde sin kæft lige nu.
Gorm/faren tør ikke selv tage skylden, så han skyder skylden på andre.
Læs mellem linjerne:
SletForældrene er generelt bange for hinanden. De tør ikke at sige deres meninger, og der er især moren der holder sin sorg meget for sig selv.
Eksempel side 19 - “Det er fire dage siden, de fandt os i Limfjorden, og hun har støvsuget oppe på mit værelse to gange allerede. ... Kun hende selv en nat, hvor hun listede sig ind og satte sig på min seng. ... Hun glattede sengetæppet efter sig så man slet ikke kunne se hun havde været der.”
Moren vil gerne flytte fordi hun er bange for at hun ikke kan kommer over sin sorg og sin skyldfølelse.
Faren er bange for at stå ved at han måske er skyld i at hans datter er død, og prøver at tage afstand til det, ved at blive sur på moderen, når hun begynder at snakke om det. Han er ked af det, ligesom moren. Måske mere endda. - Han viser bare sine følelser på en anden måde.
Dette ses tydeligt på side 20 - “Hun begyndte at græde og sige, at det var hendes skyld, eller at det var deres, også fars, de havde slet ikke været obs nok på mig, og far råbte, at det overhovedet ikke var nogle som helst andres end Liams skyld”
Faren er vred. Han viser sine følelser gennem hans vrede. Moren viser sine følelser ved at græde og prøve at få sin sorg ud ved at tale om den, men faren vil ikke hører på hende.
Side 18 - “Talte om alt. Og ingenting. Og selv når vi talte om ingenting, så syntes jeg, der var dybde i alt det, han sagde.”
Det viser at Louise er helt væk i Liam og lige meget hvad han siger så synes hun at der er godt.
Side 13 - “Cille kom til at fnise lidt for højt at Liams frisure, der var sat sådan lidt højt op på midten og lignede en underlig hat. Men han var selvfølgelig helt kold og vendte sig om og spurgte hvad vi grinede af.”
Liam er ligeglad med hvad andre tænker om ham. Han har meget selvværd og selvtillid, og han har ikke brug for andre accept for at føle sig hjemme.
Oliver, Anders, Andreas
Dag og mig ved daggry
Slet-ledetråde i teksten
s.13 linje 16-17: Så rejste han sig og kom ned til os. Jeg troede, jeg skulle dø, og forsøgte at forsvinde helt ned i sædet.
- ” Louise syntes jo at Liam ser sød ud, så hun er måske bange for at give et dårligt førstehåndsindtryk, bange for at gøre noget forkert, bange for han bedre kan lide hedes veninde”.
s.15 linje 23-25: Han så op og tog imod den, men kiggede mig ind i øjnene længe nok til, at det sendte mine blodlegemer ud på det sygeste rutsjetur.
- ” Louise kan lide Liam, så det at han kigger på hende gør hende helt genert og måske også en smulestolt. Liam kigger Louise længe øjnene, det viser at han også er opmærksom på Louise.
s.19 linje 13-15: MOR VIL FLYTTE. Hun vil have, at der skal komme nogle og rydde hele huset, spejderne eller sådan nogle, og de skal bare tage det hele. Og så skal hun og far flytte. Langt væk. Måske til et andet land endda, bare væk.
-” Ulla er selvfølgelig rigtig ked af det og meget frustreret over Louises død. Det hun gør for at bearbejde sorgen er at prøve på at fjerne, alt det der minder hende om Louise. I stedet for at løse sine problemer prøver hun på at flygte fra dem. Det viser at hun er usikker, svag og forvirret.
s.16 linje 1: Sille var røvirriterende, da vi kom hen til festen. Hun smøg sig ad Liam. Som en sulten kat op ad et ben. Men det værste var nærmest da vi gik på toilettet sammen, og hun spurgte, om ham Jeppe ikke var noget for mig?
- ” det er klart at Louise gerne vil have Liam for sig selv, og bliver misunderlig når Cille giver Liam opmærksomhed. Hun føler sig svigtet af sin bedste veninde fordi hun ikke kan se, at hun er interesseret i Liam og ikke i Jeppe.
s.8 linje 22: Hun er sådan en Hasseris-pige.
- Hun er ikke typen som vil begå selvmord. Hun fremstår som en fin pige fra et godt miljø uden problemer, men der kan nemt gemme sig noget under overfladen.
s.22 linje 17-20: Engang slå han Liam. Med flad hånd. Og Liam spyttede på ham og blev med at stå og råbe ad ham ”Is that what you want!?” og pegede på Jonathan, der græd, og mig, der holdt ham for ørerne.
- Ud fra det kan vi tolke, at der er uro i hjemmet, folk kan ikke enes. Det er ikke et trygt hjem og ikke et sundt miljø at vokse op i. Faren er ikke ansvarsfuld overfor sine børn. Louise har et tæt forhold til svigerfamilien da hun finder det naturligt at hjælpe Jonathan i den pressede situation.
Clara og Heidi
nederst side 18: jeg havde lyst til at spørger ham om hvorfor, men vidste godt, at det vile lyde dumt. Jeg ville virkelig bare gerne vide, hvorfor han havde udset sig netop mig.
SletSarah og Louise :D
- Forældrenes reaktioner og sorgbearbejdelse
Sletside 19 - MOR VIL FLYTTE. Hun vil havde, at der skal komme nogen og rydde hele huset, spejdere eller sådan nogle, og de skal bare tage det hele. Og så skal hun og far flytte. Langt væk. Måske til et andet land endda, bare væk. Hun kan ikke holde ud at være i vores hus eller i Aalborg.
Det siger lidt om morens måde at håndtere sorg på. Det at hun vil flytte viser, at hun prøver at flygte fra det hele, og lade som om det aldrig er sket.
Side 19 – Hun glattede sengetæppet efter sig, så man slet ikke kunne, se hun havde været der.
Hun vil måske efterlade det, som det var sidst datteren var der. Det kan også være hun prøver at skjule det for faren, fordi han reagerer helt anderledes på sorg, og fordi han ville blive sur over det.
Side 20 – Så satte hun puden op rejste sig og gik ind og gik rigtigt i seng’.
Ligesom før prøver hun, at skjule det fordi hun måske er bange for farens reaktion.
Side 20 – Og far råbte, at det overhovedet ikke var nogen som helst andre end Liams skyld, at jeg var død, og at hun skulle holde kæft’.
Faren sørger, så meget så hvis han ligger skylden på sig selv bliver det for meget. Han skyder skylden på Liam og Ian, for at dulme sin egen sorg.
- Louises kærlighed og fascination til Liam
side 19 – Nu måtte atombomben gerne springe.
Her er Louise overlykkelig, det kan ikke blive bedre. Det er næsten for godt til være sandt.
- Det vi ikke ved endnu om miljøet og historien (ledetråde)
Side 8 - ’Hun er sådan en Hasseris-pige.’
Louise kommer nok fra et overklassekvarter, ’Hasseris-pige’ kunne godt være et udtryk, der betyder, at hun har det hele en god familie, der er ikke noget hun mangler.
Natalie og Gunnvør. :D
Mellem linjerne
SvarSletThea, Linea og Ida
”Få hende og far til at forstå hvorfor. Fortæller den rigtige historie. Få Liam til at holde om mig. Men det er åbenbart noget af det man ikke kan når man er død.” (S. 10, l. 12-16)
Forholdet mellem forældre og datter. De kender hende ikke. De ville forstå.
Hun ville have chancen for at afslutte det rigtigt og fortælle hvorfor.
Det er som om pigen kun kender navnene på hendes forældre. Hun kender ikke til dem personligt:
”Hun havde noget med rengøring. Og bakterier. Lige på det punkt var hun i hvert fald mentalt forstyrret. Jeg ved ikke, hvad for en type far var. Han var vel sådan en akademiker-nørd, der gik meget op i tal og ting der kunne forklares. Han hedder Gorm. Min mor hedder Ulla. Gorm og Ulla.” (S. 11, l. 4-10)
Her fortælles der også noget om faren. Fra hans side skal alt kunne forklares teoretisk. De prøver begge at være så perfekte.
”Hun er sådan en Hasseris-pige. God familie, ikke noget der. Køn. Og sød også, jeg har jo mødt dem begge.” (S. 8, l. 22)
Det fortæller at de lever i et rigt miljø. Udefra ses de som den perfekte familie uden problemer.
”Til forældresamtalerne kunne han og mor slet ikke genkende hende den lille forsigtige pige, der aldrig sagde et pip, som lærerne talte om.” (S. 11, l. 18-20)
Igen, de kender hende ikke og omvendt.
”De satte sig midt i bussen og fik først øje på os, da Cille kom til at fnise lidt for højt af Liams frisure, der var sat sådan lidt højt op på midten og lignede en underlig hat.” (S. 13, l. 5-7)
…
”Sad bare og stirrede på det der latterlige hår, som jeg pludselig syntes, var noget af det sejeste, jeg nogensinde havde set.” (S. 14, l. 8-10)
Et eksempel på at hun er fascineret af Liam. Hun er interesseret i ham.
Hun siger ikke hendes mening højt, men griner bare med Cille.
”Jeppe rykkede sig en tak for at give plads, men Cille skyndte sig at kile sig ind mellem dem, så jeg blev nødt til at sidde yderst ved siden af Jeppe.” (S. 14-15, l. 29-31)
Det fortæller noget om Cille. Cille vil være i fokus og have opmærksomhed.
Louise lader hende gøre det alligevel. Hun ser lidt op hende. Hun er måske også bange for at miste hende, og gør derfor bare hvad Cille ”beder” hende om.
”Han så op og tog imod den, men kiggede mig ind i øjnene længe nok til, at det sendte mine blodlegemer ud på den sygeste rutsjetur.” (S. 15, l. 23-25)
Det fortæller hendes forelskelse i Liam. Hun rødmer.
Nederst side 18. Her er der et eksempel på hvad for en type pige louise er. Hun virker som en pige der ikke altid bliver valgt først eller valgt frem for andre piger .. Fra Thomas Og Thomas
SvarSletForældrenes reaktioner og sorgbearbejdelse
SvarSlet"Mor ville flytte. Hun ville have at nogen skulle komme og rydde hele huset... (s.19) Grunden til moren vil flytte er at hun ville lægge Louises død bag sig og starte forfra, men der er for mange minder forbundet til at hun kan det uden at flytte. Man kan også sige, at hun flygter fra problemet.
"Vi er nødt til at blive i det (...) Hvis der er nogen, der skal flytte så det ham" (Ian) (nederst s. 20) Faren er ikke vred, men trist. Han har bare brug for at komme af med skyldfølelsen og nogle aggressioner.
Louises kærlighed og fascination til Liam
Det vi ikke ved endnu om miljøet og historien
Hasseris: Det er et rigt miljø.
/Kristoffer
SvarSletmiljø
¨jeg ved ikke, hvad for en type far var¨ hun kender ikke sin far mere side 11 linje 7
hun kender ikke sin far mere, de er gledet fra hinanden
¨min datter har fandme ikke begået selvmord¨ side 9 linje 26
igen ved faren ikke en gang hvem hans egen datter er så han tror ikke på at hans datter selv kunne finde på at gøre det
til forældre samtalerne…¨side 11 linje 18-20
mere om at de ikke kender hende
¨mor vil flytte¨ side 19 andet afsnit
morens måde at håndtere det er måske bare at flygte, vil ikke indse sandheden
¨hun sad bare, sad og kiggede. i ti min eller sådan noget¨ side 19 afsnit 2
louise
¨selvom der var cille der var pæneste og sejeste af os¨side 23 linje 18 hun havde ikke meget selvtillid.
¨alting var perfekt… nu må atombomben gerne springe.¨ hun er lykkelig
¨hun er en hasseris- pige¨side 8 linje 22
hun virkede ud til at være en der havde det godt der hjemme, boede i et godt miljø.
¨jeg vidste aldrig hvad jeg skulle stille op med mig selv¨side 11 linje 23- 29
hun kunne bare ikke generealt ikke finde ud af hvordan hun skulle sige eller opføre sig, indtil hun mødte liam, som åbnede hende op og fik hende til at se ting på en ny måde.
Maria og Bidia
Forældrenes reaktioner og sorgbearbejdelse:
SvarSletUlla bebrejder Gorm og hende selv. - Side 20 linje 11- "Hun begyndte at græde og sige, at det var hendes skyld, eller deres, også fars"
Mens Gorm giver skylden videre til Ian - side 27 linje 23- "Det er det kraftedeme. Han har ikke styr på en skid. Ikke engang sig selv. Han sejler rundt og er pissefuld og på rulleskøjter, han..."
Side 10 linje 13-16. "Få Liam til at holde om mig. Men det er åbenbart noget af det, man ikke kan, når man er død"'. Med det ved vi, at hun er alene, når Liam jo ikke kan holde om hende, selvom de begge er døde.
SvarSletDer står også på side 12 linje 14 og 15 at de "ikke havde nogen fest at gå til" og på linje 16 at "sådan havde det været lige siden Cille skiftede skole i niende"
Med det ved vi at Louise og Cille ikke var særlig populære
Side 10 linje 19-21. "Det er sytten år siden, men alt det, der går forud for den dag, jeg første gang mødte Liam, er helt uden betydning". det må betyde at hun bare levede et kedeligt liv intet har nogensinde betydet så meget for hende som Liam.
Side 17 linje 7. "Men jeg var åbenbart stadig så fuld, at jeg turde lægge hovedet mod hans skulder" Så der står altså at hun normalt, når hun ikke er fuld, er meget genert og tænker meget over hvad hun gør.
Side 18 linje 8-10. "Mens solen steg op i øst og malede Limfjorden gul og rød, orange og indbydende". Indbydende virker som en henvendelse til at de dør der fordi den er indbydende at hoppe i.
Af Magnus og Oliver
Med udgangspunkt i s. 5-129 skal i se nærmere på analyseområderne fortællerforhold og miljø. I må gerne arbejde sammen, og skal fredag fremlægge ganske kort, hvad I har fundet frem til.
SvarSletFortællerforhold: Brug analyse-bibelens begreber til at forklare hvilken fortæller der er tale om. Giv citater/eksempler fra teksten og forhold jer til, hvilken betydning fortælleren har for historien og for vores opfattelse af historien.
Miljø: Indsaml al den viden du kan om de miljøer, som bogens handling foregår i. Skriv citater ned, og giv også eksempler på det der står imellem linierne om miljøet. Sæt de forskellige steder overfor hinanden, og tænk over hvilken betydning det har for bogens personer, at der er tale om modsatrettede miljøer.
Bonusopgave til fortællerforhold:
SvarSletSynsvinklen der bliver fortalt fra, har betydning for hvordan vi oplever fortællingen. På side 9-10 fortæller Louise, hvordan hendes forældre kommer ind og skal se hende.
- Beskriv kort hvordan du oplever Louise som fortæller på disse sider.
- Omskriv stykket så du beskriver det fra morens eller farens indre synsvinkel.
S. 61 linje 3 til 7.
SvarSletBare gør det, ''hviskede han, og jeg rystede på hovedet og sagde, at det ville jeg ikke, det havde jeg altså helt ærligt ikke lyst til, men så rullede han med øjnene og hviskede
'gør det nu bare', nærmest som om han virkelig ville synes, jeg var den mest sippede, røvsyge kæreste, hvis ikke jeg gjorde det.
S. 65 linje 25 til 31
Hvorfor lod du ham også lægge den slange op på mig? Det var så pisse klamt.
Han nikkede.
Undskyld, sagde han udglattende. Jeg troede ikke, det var så slemt.
Det er det værste, jeg nogensinde har prøvet hvæsede jeg.
Sille og Sarah :D
S. 61 linje 3 til 7.
SletBare gør det, ''hviskede han, og jeg rystede på hovedet og sagde, at det ville jeg ikke, det havde jeg altså helt ærligt ikke lyst til, men så rullede han med øjnene og hviskede
'gør det nu bare', nærmest som om han virkelig ville synes, jeg var den mest sippede, røvsyge kæreste, hvis ikke jeg gjorde det.
Louise føler et pres fx. Når han siger ''Gør det nu bare'' Hun føler sig tvunget over at gøre det, da hun er bange for at han vil synes at hun er en røvsyg kæreste.
S. 65 linje 25 til 31
Hvorfor lod du ham også lægge den slange op på mig? Det var så pisse klamt.
Han nikkede.
Undskyld, sagde han udglattende. ''Jeg troede ikke, det var så slemt.''
''Det er det værste, jeg nogensinde har prøvet" hvæsede jeg.
Hun føler sig svigtet, på grund af at Liam ikke sagde noget.
Miljø: Hjemme ved Louises forældre, er stemningen dårlig. Føler Louise døde rettede moren på at faren spiste med mad i munden.
I de to eksempler kan man se at det er jeg-fortæller med indre synsvinkel.
Fortællerforhold:
SvarSletFortælleren er Louise, Indre syn eller personal-fortæller:
”Jeg ville gerne have ligget sådan i lang tid, eller bare en times tid eller sådan noget til lige at slutte fred med tanken om at skulle skilles fra Liam.” – S. 9, l. 12-14.
Der er god lidt alvidende synsvinkel også da det er som om at Louise stadig er til stede selvom hun er død. Vi får informationer om forældrenes tanker og følelser.
”… Men så går døren op, og mor og far kommer ind, og mor krøller sig helt sammen ovre i hjørnet. Skriger bare. Som en sindssyg.” – S. 9, l. 14-16.
Louise beskriver forældrenes opførsel efter hendes død.
”Mor kigger ikke derned, gør alt for at undgå at tænke på det, men tankerne er der hele tiden.” – S. 99, l. 8-9.
Når der kommer direkte tale, er det som om, at Louise sætter sig selv ind i sætningen:
”Retsmedicineren sukker. Vi er jo bare børn, siger han.” – S. 8, l. 1.
”Lige nu sidder håndjernene selvfølgelig godt til om vores håndled, siger han” – S. 9, l. 1-2.
Historien skifter mellem det forgående handlingsforløb til flashbacks fra da hun levede.
Vi får skiftevis information om forældrenes liv og hendes eget liv og hendes historie.
Fra Louises synsvinkel for vi kun hendes meninger frem omkring de mennesker hun omgås. Fx hendes beskrivelse af Liam næsten altid positiv og han bliver beskrevet som perfekt. Hvis det fx var faren der var fortælleren ville Liam fremstå som en skidt person som har dårlig indflydelse på Louise.
Miljø:
SvarSletLouise kommer fra Hasseris. Et typisk rigt miljø i Nordjylland tæt på Aalborg.
For at sætte det i perspektiv kan Hasseris minde om Risskov.
”Der var jeg bare en pige, der hed Louise og boede i et hvidt hus i Hasseris med en far, der var handelsskolelærer, og en mor, der var sekretær på sygehuset og mentalt forstyrret.” – S. 10, l. 21-23.
At de bor i et hvidt hus i Hasseris er et sikkert og klassisk valg der udstråler den perfekte kernefamilie.
Til sidst i sætningen får Louise også beskrevet hvordan de alligevel ikke er perfekte da hun fortæller at hendes mor er mentalt forstyrret.
På ydresiden perfekt, men inden i u perfekt.
Louise søger væk fra det perfekte miljø da hun møder Liam.
Liam ryger hash og sælger hårde stoffer sammen med hans barndomsven Jeppe.
Han bor i et arbejdermiljø hvor penge ikke er en selvfølge. Han har ikke et tæt familiebånd. Hans mor er død og hans far drikker.
Han har en lillebror på tretten, Jonathan. Ian har svært ved at håndtere Jonathan fordi han minder meget om moderen Jeannette, han er følsom og måske en anelse ”pivet” efter Ians mening. Ian og Jonathan er barnlige overfor hinanden og skændes tit
”Engang blev han så tosset, at han også holdt op med at skylle ud. Det varede næsten en hel weekend og kørte som en lille krig imellem ham og Jonathan. Wc’et blev mere og mere fyldt med lort, og et stank, men ingen af dem sagde noget. Det var var først da mig og Liam kom for at hente Liams barbermaskine søndag aften, at det hele sprang i luften.” – S. 126, l. 22-27.
Miljø:
SvarSletSide 8: ’Hun er sådan en Hasseris-pige.’
Side 20: Så kørte han på arbejde.
Side 45: Og vores sofa var også sådan en kold læder en, som man ikke rigtig kunne slænge sig i.
Side 51: Mit hår havde kostet en tusse at få sat, men som lignede en hvedemark med kornblomster. Det hele var gennemført og perfekt.
Side 51: Der ligger bårebuketter og kranse som en lang hale efter kisten, helt ud til indgangen.
Hendes liv er sådan set rigtig godt, men det mangler spænding. Hun står aldrig over for nogle udfordringer, og hun får alt, hvad hun peger på. Hende og hendes familie bor i hus, det roder aldrig på grund af morens rengøringsvanvid. Hun kommer helt klart fra middel-overklasse, hvilket der er eksempler på ovenover, hun er enebarn. Hasseris-pige er noget der bliver sagt op til flere gange, og Hasseris er sikkert et meget rigt og pænt kvarter. Louise bor i hus, med meget dyre møbler fx sofaen, det er bla. Noget det kommer af at hendes mor er perfektionist. Louise bor i Aalborg sammen med sin familie, et stykke fra havneområdet.
Side 50: og så det der med, at Liam og Jeppe skulle sælge stoffer.
Side 10: ’hvis ikke det var for det gebrokne irsk-danske’.
Side 25: ’Don’t be. He’s such an asshole’.
Side 21: Han skulle arbejde et eller andet sted nede på havnen i et halvt år, og når han ikke arbejdede, satte han sig ind på en af barene i Jomfru Ane Gade og drak Guiness.
Liams far er udlænding, og har ikke haft råd til at lære ordenligt dansk. Han er alkoholiker, og havnearbejder, så han kommer fra et meget andet miljø end Louise. Ian og Liam ryger begge to, hvilket kunne betyde at de lever i et ghettomiljø. De bander hele tiden, og snakker ikke pænt. Jonatan, Liam og Ian lever i et meget beskidt miljø, som tydeligt er et underklassemiljø.
Natalie og Gunnvør.
Fortællerforhold
SvarSletSide 30 linje 11-12. Jeg kan mærke, hvordan den æder ham op indefra, skyldfølelsen.
Her kan man se, det er indre synsvinkel, fordi det er Louise, der kan mærke, hvordan skyldfølelsen æder hendes far op indefra.
Side 40 linje 15-17. ”Ikke nogen” svarede hun, men jeg kunne høre på hende, at hun løj, det var jeg slet ikke i tvivl om, Hvorfor skulle hun ellers gå på toilettet i så lang tid.
Med det kan vi se, at det er hvad Louise tror, fordi man på side 41 linje 1-4. Hvad sker der lød det pludselig, og jeg åbnede øjnene, drejede ansigtet, ”Liam” hviskede jeg, og der stod han, i entredøren med en sixpack i hver hånd.
Det vil sige, at det er hvad hun tror, han har jo været ude og hente øl, det fortæller igen at det er indre synsvinkel.
Miljø
Louise kommer fra Hasseris, som er et rigt kvarter og så havde hun i en kerne familie. (Side 8 linje 22 og 23)
Da Louise bliver kærester med Liam støder to forskellige kvarter sammen. Det går godt mellem Liam og Louise men Louises forældre kan ikke lide Ian. Det starter på side 26 hvor Ian kører Louise hjem fuld. Bare det siger noget om ham og hans kvarter.
Der er stor forskel på de to miljøer. Fx. når de kommer op og skændes hjemme ved Ian svarer Ian igen og slog engang Liam. Hvor hjemme ved Louise, der bliver forældrene forlegne fordi hun svarer igen. (Moren begynder endda at græde)
Af Oliver og Magnus
Miljø
SvarSletSide 8, linje 22-23
Hun er sådan en Hasseris-pige. God familie, ikke noget der. Køn.
Det kan betyde at man er lidt overklasse, altså i en familie hvor alt bare hænger sammen.
Louise begår sig i et teenager miljø, hvor man drikker og ryger.
Side 16, linje 16-19
Der stod en flok udenfor og røg. Jeg overvejede at gå derud og kigge efter ham, men shotsene ramte mig som en hammer.
Louise begår sig i et teenager miljø, hvor man drikker og ryger.
Side 21, linje 4-8
Liams far, Ian, er fra Irland, men kom til Danmark, da han ikke var mere end 19 eller 20. Han skulle arbejde et eller andet sted nede på havnen i et halvt år, og når han ikke arbejdede, satte han sig på en af barerne i Jomfru Ane Gade og drak Guiness. Alene.
Ian og hans sønner Liam og Jonathan begår sig i den lavere middelklasse hvor de snakker grimt til hinanden og hvor der stort set altid er problemer foreksempel:
Side 22 Linje 16-23
Engang slog han Liam. Med flad hånd. Og Liam spyttede på ham og blev ved med at stå og råbe ”is that what you want!?” og pegede på Jonathan, der græd, og mig, der holdt ham for ørerne.
En anden gang stod han ved køkkenbordet og spiste morgenmad og vendte sig om og tømte en skål med mælk og cornflakes ud over Liam, fordi han mente, at Liam was disrespectfull og needed a lesson.
Fortællerforhold
Side 64, linje 4-8
Han stirrede på mig. Følte jeg. Jeg vidste simpelthen ikke, hvor jeg skulle kigge hen, eller hvad jeg skulle sige. Kunne mærke, at det sitrede og stak og strammede i min hals, og at mit blik blev slørret. Jeg ved ikke, hvad det var, det var bare for meget, det hele.
Her ser man klart at det er indresynsvinkel, fordi man for indblik i Louises tanker.
Med udgangspunkt i bogens første halvdel skal I forholde jer til bogens sprog og personkarakteristik:
SvarSletSprog: Gå i dybden med forfatternes valg af sprogbrug og fremstilling. Giv eksempler på den særlige skrivemåde, der karakteriserer bogen. Se efter om der er forskel i fremstillingen, når vi skiftevis er hos Liam/Louise og forældrene. Hvilke sproglige virkemidler bruges der - og hvad kan der siges om dialogerne? Brug gerne mange citater...
Personkarakteristik: Vælg en af bogens 5 centrale personer og giv en fyldig karakteristik af ham/hende med udgangspunkt i de fysiske, psykiske, sociale og kulturelle kendetegn.
Personkarakteristik af Liam:
Sletydre: cirka 17-18 år, strit hår, Irsk i udseende.
Eksempel på frisure: side13, linje 5-7 ”da Cille kom til at fnise lidt for højt af Liams frisure, der var sat sådan lidt højt op på midten og lignede en underlig hat.”
Liam er stærk person, der ikke bliver overvældet af hans følelser.
Sprog: ungdoms sprog
eksempel på side 16, linje 13-14 ”Gik bare ud og gav mig til at drikke igennem med drengene, der havde linet shots op over hele bordet”
Sprog: indtil videre af det vi har læst, er det meget nutidig sprog. Hos moren og far er det finere end hos Ian og Liam.
Slet''Stands nu bare, for helvede!'' skreg Cille.
''Men du ser ud ad pommern til. Du ligner en pose lort, og du ... ja, jeg ved ikke, hvordanman siger det på pæn måde, men du lugter. Dårligt.''
Personkarakteristik af Louise
SvarSletHun er omkring 17, får vi af vide på første side.
Hun har mørkt hår og på billedet foran på bogen ser hun ret bleg ud.
Hun er ikke så meget til sm, men vælger alligevel at prøve det med Liam. Hun har det sådan at når hun er sammen med Liam måtte en atombombe gerne springe.
Hun er meget overskuelig hun ved hvordan alle andre har det og føler, uden rigtigt at vide noget.
Sprog:
SvarSlet"Dig og mig ved daggry" er skrevet meget nutidigt. Der bliver bandet, brugt ord som ikke findes og så kommer der også engelske ord ind i det (Side 45 linje 9) Det at Sanne Munk Jensen har skrevet den nutidigt gør at det bliver mere en ungebog. Der er mange dialoger.
Personkarakterisk af Gorm
Gorm lukker ikke rigtigt nogen ind heller ikke Ulla efter Louises død han bliver hård og iskold. Han er mere den praktiske han planlægger Louises begravelse og så begynder han at grave i hvordan det kan være Louise er død han tager ud og spørger alle hun kendte og sider til langt ud på natten på sit kontor. Han støtter overhovedet ikke sin kone det er næsten som om han ikke elsker hende mere.
Fysiske: Der står på side 31 linje 5-10. ”Han tager rundt i byen om aftenen. Snakker med folk. Også folk, som jeg knap nok har kendt. De kigger undrende på ham. Lidt bange, som om det er Døden selv, der vandrer rundt i gaderne han er sådan en tragisk skikkelse at se på. Bleg og tynd. Tøjet hænger på ham. Han har tabt sig meget de seneste uger, og han var ellers lang og tynd nok i forvejen”.
Han ser nok ikke så godt ud når folk kigger på ham som om han var døden selv og en tragisk skikkelse at se på. Det forstå man godt når han er meget bleg, tynd og høj. Som så er de eneste ting der har med udsende at gøre.
Sociale: Det er ikke rigtigt en kernefamilie måde han håndtere sorgen på han støtter ikke sin kone som man ellers ville forvente af en kernefamilie og han snakker næsten ikke til hende og når han så går sviner han hende til fordi hun ikke er interesseret i hvordan Louise døde.
Personkarakteristik af Ulla:
Ulla er en meget følsom person. På side 19 vil hun flytte for "hun kan bare ikke holde det ud" Hun kan ikke klare at være hjemme eller bare være i Aalborg. Og nederst på side 19 kan man se hun ikke er stolt af det. (Og så græder hun meget (side 45))
Jeg tror hun er en kvinde i 40'erne for hun har et barn der er 17 år gammelt og så virker hun meget moden. (Side 45) Ulla har rengøringsvanvid og som der står på linje 9 så har "hun nærmest sådan et X-ray vision. Hun var en meget bekymret mor men kunne os godt blive sur (Side 49)
-Oliver og Magnus
Sprog af Linea, Thea og Ida
SvarSletForfatteren gør brug af klassesproget og det aldersbestemte sprog.
Vi får afsløret gennem sproget hvilken klasse i samfundet de tilhører. Hos Ian, Liam og Jonathan taler de ”lige ud af posen”. De bander og taler engelsk slang.
”Bloody, fucking idiot.”- S. 138, l. 22.
”Dad, could you please fuck off? I’ve got my cock in Loui’s cunt.”
Jeg har aldrig været så flov I hele mit liv. Ever. Men Ian var fuldkommen smadret af grin. – S. 29, l. 24-27
Hos Louise har de en normal daglig tale.
”Ja, og I skal vel også have til et ordenligt sted at bo. Og en bette is, måske.
Han smilede skævt. Jeg smilede tilbage. Inden i kogte det helt over. Han holdte sin mobil op. Men jeg bliver altså nødt til lige at snakke med mor om det først. Okay?” – S. 165-166, l. 26-2.
Et eksempel på morens danskhed:
”Åhr, jamen herreste Gud, ”vissevassede hun, og lige pludselig var det nærmest lidt eksotisk med sådan en halvt udenlandsk filejs.”
Når der kommer direkte tale, er det som om, at Louise sætter sig selv ind i sætningen:
”Retsmedicineren sukker. Vi er jo bare børn, siger han.” – S. 8, l. 1.
”Lige nu sidder håndjernene selvfølgelig godt til om vores håndled, siger han” – S. 9, l. 1-2.
Når hun er hos Liam beskrives der meget. Nok fordi Louise er meget fascineret af Liam og hans verden.
På hele side 35 beskriver hun meget nøjagtigt Liam og hendes lejlighed:
”Lejligheden var vores palads. Mit og Liams. En stue, et køkken, toilet med bad, entré.”
…
”Vi tog i IKEA og købte en dobbeltseng som fyldte halddelen af stuen. Bagefter delte vi rummet i to med et badeforhæng med pastelfarvede farver på.”
…
”Vi havde de vildeste pudekampe i den sofa. Og sex. Masser af sex. Bordet havde Liam selv lavet. I sløjd i folkeskolen. Jeg ved ikke, hvad det lignede. Vind og skæv, var det.
…
Så malede vi det gult, fordi der stod en bøtte med gul maling, nede i kælderen.
Hjemme hos Louise beskrives der ikke meget i detaljer. Det er mere ligegyldigt for hende på en måde.
Perspektiveringsopgave:
SvarSletI den forløbne uge har I set og forholdt jer til filmene ´2:37´ og 'Ernst og lyset', Per Vers sangtekst 'Det var midt i julenat' og Bennetton-reklamen 'AIDS David Kirby'. Jeres opgave er nu at sammenholde en eller flere af disse tekster med 'Dig og mig ved daggry'. Det vil sige; lave en perspektivering.
En perspektivering kan være en sammenligning af bogens temaer, indhold, personer og begivenheder. Men det kan også være en sammenligning af form, struktur, opsætning og forløb. En god perspektivering kræver oftest en tolkning, en argumentation og en fordybelse i de tekster, som man sammenholder.
Perspektiveringen skal skrives ind her på bloggen - individuelt. I må gerne arbejde sammen, men skal altså aflevere resultatet selvstændigt.
Jeg vil gerne perspektivere til Per Vers ’Det var midt i julenat.’
Slet’Det var midt i julenat’ handler egentlig om guds søn, Jesus, som kommer tilbage til jorden efter 2.000 år. Jesus regner med at varm modtagelse, han regner med at troen på at Jesus nok skal vende tilbage stadig var der. Jesus vil jo bare alle de bedste, men folk har for mange fordomme.
Jesus har altid været med os mennesker, han passer altid på at det ikke går helt skidt. Det er på tide at testet menneskernes respekt.
” Jeg blev menneske for at teste min næstes respekt Derfor nægtede jeg at bruge special effects” og “Det ville være synd at kalde det fremskridt For det her besøg endte jo med det samme shit I er stadig lynhurtige til at dømme,.”
Hvad sker der efter døden?
I bogen ’Dig og Mig ved daggry,’ virker det til at Louise svæver over dem hun elsker, hun holder øje med dem, passer på dem. Hun er på mange måder ligesom det Jesus står for. Hvis bare de lavende vidste at Louise så ned på dem, hvis bare de vidste at hun var okay, men det er der jo ingen der tror på. I sangteksten har mennesket mistet troen på ting der ’ikke sker uden mirakler.’ Hvis bare de lavende vidste hvad de døde tænker når de er døde.
Tilgivelse er centralt for det Jesus står for, han mener at alle fortjener tilgivelse og man går i kirke for at få tilgivelse fra herren. I sangen kommer Jesus ned på jorden, han bliver behandlet enormt dårligt og alligevel siger han til sidst.
”Min kærlighed slår mig ihjel Miraklet er, jeg elsker jer alligevel."
Louise vil gerne tilgives af hendes forældre for det hun har gjort, på den måde hun har behandlet dem hun elsker. Hun er blevet på jorden efter hun er død, for at søge tilgivelse. Og det virker til at i slutningen i bogen, efter hendes forældre har fundet dagbogen, så får hun til sidst den tilgivelse.
Noget andet centralt er skyld. Sangen vil gerne have menneskerne til at føle skyld, fordi vi har mistet troen på Jesus og skyld over de fordomme vi har om andre mennesker så bare lever en anden hverdag end os. Vi er egentlig blevet meget egoistiske i den måde vi ser verden og andre mennesker på.
” I er stadig lynhurtige til at dømme Men denne gang var det trods alt kun forsømmelser og ikk’ søm.”
Louises familie føler en skyld, efter hun er død. Cille føler skyld, hvis nu hun havde taget telefonen sidste gang Louise ringende, hvis nu hun kunne have overtalt hende til at lade vær’. Louises forældre føler skyld over at have over set deres datters følelser, de havde ingen anelse om at de var i så mange problemer. Det er også derfor Louises far går på jagt efter svar, han vil vide hvad der skete så den følelse af skyld ville forsvinde.
Tema og budskab har meget til fælles, hvorimod historierne er fuldstændig forskellige.
Perspektivering til ´2:37´
Slet´2:37´ og ´Dig og mig ved daggry´ har det tilfælles at de har nogen af de samme hovedemner; Ungdomsliv og ungdomsproblemer. De starter også begge to ud med et selvmord, der efterlader læseren/seeren med spørgsmålene Hvem? Og Hvorfor? Begge historier har også en stor mangel på voksen indflydelse, som i begge tilfælde resultere i selvmord, og selv om det ikke er den hovedgrunden til selvmordene, sidder man alligevel tilbage med en tanke om, at bedre kommunikation derhjemme, kunne have forbygget det.
Perspektivering til ´2:37´
Slet´2:37´ og ´Dig og mig ved daggry´ har det tilfælles at de har nogen af de samme hovedemner; Ungdomsliv og ungdomsproblemer. De starter også begge to ud med et selvmord, der efterlader læseren/seeren med spørgsmålene Hvem? Og Hvorfor? Begge historier har også en stor mangel på voksen indflydelse, som i begge tilfælde resultere i selvmord, og selv om det ikke er den hovedgrunden til selvmordene, sidder man alligevel tilbage med en tanke om, at bedre kommunikation derhjemme, kunne have forbygget det. Både Liam i bogen og Sean i filmen ryger hash for, at prøve og glemme deres problemer.
I både 2:37 og Dig og mig ved daggry har det til fælles at de begge handler om unge der begår selvmord, udover det springer de begge rundt i synsvinklerne og man følger forskellige personer, så hovedpersonen på en måde skifter. De er begge meget nutidige og realistiske, altså dette kunne sagtens ske i virkeligheden, hvilket filmen også gjorde.
SletMan kan sammenligne Liam og Louise med Luke og Sarah:
Liam og Luke er begge sådan nogle cool typer udad og har begge kærester osv., men indeni har de det begge skidt. Liam har rodet sig ud i en masse skidt med alle de stoffer han sælger osv., men han gider ikke have hjælp, han er typen der selv vil løse sine problemer og ikke rode andre ind i hans problemer.
Luke er homoseksuel, men har en pige kæreste og snakker med sine venner om hvordan han godt kunne tage de forskellige piger, og alle sådan nogle drengeting. Han ender med at være alene med en anden homoseksuel og de kysser i en 6 - 7 sekunder, hvorefter han river sig fri og siger alt muligt grimt til ham. Her ser man at han har svært ved at tackle at han faktisk er homoseksuel.
I hverken 2:37 eller Dig og mig ved daggry ser man nogle forældre som prøver at hjælpe nogen af dem. Udover lige Steven som er fyren der tisser i bukserne. Forældre kender ikke engang til deres børns problemer.
PERSPEKTIVERING TIL FILMEN 2:37
SletI både Dig og mig ved daggry og 2:37 springer de meget i tiden, og historierne omhandler også begge to ungdomsliv/ungdomsproblemer. I forhold til tiden er der jo sådan, at begge historier fokusere på flashbacks, hvor der dog er en forskel, fordi i Dag og mig ved daggry springer de i afsnit om tingene sker i nutid eller i datid, hvor man i 2:37 først ser en der har begået selvmord og derefter er det bare et stort flashback.
Apropos selvmord starter begge fortællinger også med et selvmord, i Dig og mig ved daggrys tilfælde med Liam og Louise og i 2:37 tilfælde Kelly, men det finder man først ud af senere.
I forhold til personerne, kan man sige at Liam og Luke er fælles på den måde at det virker sådan lidt som om det er dem der bestemmer, og er lederne, de er også begge to lidt seksuelt fucked up, Liam på den måde at han godt kan lide at tage kvælertag under samleje. Luke er måske ikke ligeså fucked up, fordi det jo er helt i orden at være tiltrukket af folk af samme køn, men det er bare så voldsomt og han er helt vildt i tvivl.
Man kan også finde flere sammenhænge mellem Louise og Melody, for eksempel bliver de begge domineret af i Louises tilfælde Liam og i Melodys tilfælde hendes bror Marcus. Man kan sige at Louise bliver domineret af Liam både på den måde at hun bliver kvalt under samlejer, men også på den måde at hun bare følger hvad Liam gør hele tiden, og på ingen måde er selvstændig. Melody bliver domineret på den måde at hun bliver voldtaget af Marcus. Man kan sige at Louise bliver domineret lidt af sig selv altså ment på den måde at hun følger ham fordi at hun holder så meget af ham, hvor det i Melodys tilfælde mere er frygt hun bliver domineret af.
Man kan også sammenligne Liam og Sean, fordi de begge ryger hash for at slippe lidt væk fra deres problemer også har de også begge to lidt storhedsvanvid.
SletPerspektivering 2:37
Begge fortællinger starter med et selvmord, hvorefter vi får forklaringen. I 2:37 ser man en pige hamre vredt på en dør, hvor man så nok kan regne sig frem til, at der er noget galt. Da man ser blod rende ud under døren, finder de ud af selvmordet. I dig og mig ved daggry, bliver to unge mennesker hevet op af Limfjorden, og retsmedicineren kommer frem til den konklusion at de har begået selvmord.
Fortællingerne er bygget på flashbacks, og de veksler mellem datid og nutid. Vi springer rundt i tiden fx flere gange i 2:37 oplever man, at man ser det samme flere gange bare fra forskellige personers synsvinkel, dette oplever man også i dig og mig ved daggry. Gennem fortællingerne arbejder vi os frem til grunden til selvmordet, hvor vi skifter mellem forskellige personer.
Nogle af temaerne er bl.a. Forældresvigt og stoffer.
Forældresvigt er centralt i fortællingerne fx bliver Melody svigtet af sine forældre, som bl.a. også er skilt. Liam fx bliver også svigtet af Ian, fordi han ikke har særlig mange muligheder, for at gøre andet end det han gør. Ian har ikke interesseret sig specielt meget i Liams eller Jonathans opvækst, de vokser begge op i et beskidt miljø. Melodys forældre er ikke nok hjemme til at se de problemer, der er i deres hjem fx det problem, at broen voldtager sin søster.
Stoffer som også er et slags miljø i fortællingerne, er et stort problem. Det er også kædet sammen med forældresvigt, hvor fx Sean i 2:37 har en far som er skredet og en mor, som han ikke snakker med. Dette er nok også medvirkende til, at han begynder, at tage stoffer. I dig og mig ved daggry er det også medvirket af forældresvigt, her er det Ian, som er den forælder der har svigtet. Ian holder ikke godt nok øje med Liam eller Jonatan, hvilket er medvirkende til, at Liam overhovedet får chancen eller ideen til, at begynde at sælge stoffer.
Miljøerne i bog og film er meget ens, man har fx ungdomsmiljøet (Liam og Louises lejlighed), Stofmiljøet (Johannes og Mawi osv.) og Hassris, som er et tydeligt overklasse miljø. I filmen befinder man sig i de samme miljøer, som der bliver skiftet mellem gennem bog og film. Overklasse miljøerne er dog lidt forskellige fx er Louises forældre nærværende (måske lidt for meget måske), hvor overklasse miljøet i filmen er helt anderledes fx er forældrene ikke tilstedeværende. Ungdomsmiljøet er nok, det der er mest centralt i fortællingerne, da det også går meget igen i 2:37.
Natalie
Perspektivering af Dig og mig ved daggry og 2:37
SvarSletKompositionen i bogen og i filmen minder meget om hinanden. Igennem hele bogen og filmen er der et todelt tidsforløb, der skiftes mellem nutid og datid. Datid om Liam og Louises historie, og nutid om forældrenes sorg. I filmen ser vi igen historien, hvad der er sket i datid, og interviewene efter Kellys død i nutid.
Både i bogen og filmen starter vi i in medias res, vi ser selvmordene blive opdaget. Derefter får vi forklaret gennem flashbacks hvorfor de handler som de gør. I filmen bliver Kelly overset, alle omkring hende har så travlt med deres egne problemer, at de glemmer hende. I bogen vokser alle Liams og nu også Louises problemer dem til hovedet.
I forhold til personerne har de både i bogen og filmen mange problemer.
Både Liam i bogen og Sean i filmen ryger hash for, at prøve og glemme deres problemer. Liam som er ude i noget skidt, sælger stoffer og har gæld. Sean som er homoseksuel og forelsket i Luke, men Luke er ikke sprunget ud, og det har Sean svært ved at acceptere.
Der er også voldtægt blandet ind i handlingen. Louise som bliver ”voldtaget” af Johannes og Marwi da hun prøver, at udrede Jeppe og nu Liams gæld. I bogen bliver Melody voldtaget, af hendes bror Marcus.
De kommer alle fra forskellige miljøer. Louise og Sahra minder begge lidt om hinanden. De kommer fra nogenlunde det samme miljø. Begge er lidt usikre på sig selv og er begge forelsket i en ”Sej” fyr. Louise i Liam og Sahra i Luke. Liam og Luke er måske ikke helt så forelsket som Louise og Sahra er.
Forældrene i bog og film er meget fraværende. Louises forældre snakker ikke rigtigt med hende. De kender hende knap nok rigtigt. Melodi og Marcus’ mor er på en eller anden arbejdsrejse og faren er ikke hjemme. Så gennemgående for bog og film er at Melodi, Marcus og Louise er meget alene.
Perspektivering af Dig og mig ved daggry og 2:37
SvarSletOpbygningsmæssigt er der mange sammenligninger. Hele bogen er bygget op på et todelt tidsforløb. Datiden om Louises og Liams historie og nutiden om Forældrenes sorg.
Filmen 2:37 er bygget op på samme måde med et forgående handlingsforløb inden Kelly begår selvmord og et forløb hvor personerne i filmen bliver interviewet efter Kellys død.
Den er også ens opbygget med ’in medias res’ og at man først ser selvmordet og så følger filmen i et flashback.
Det samme sker i bogen. Man får en forståelse for hvorfor personerne handler som de gør.
I forhold til personerne har de både i bogen og i filmen mange problemer.
Der er noget voldtægt blandet ind i handlingerne. Louise bliver voldtaget af Johannes Mawi. I filmen bliver Melody voldtaget af sin bror Marcus.
Sean ryger hash ligesom Liam. Liam er ude i noget skidt med stoffer og gæld. Sean er homoseksuel og er forelsket i Luke, men Luke er ikke sprunget ud, og det har Sean svært ved at acceptere.
De kommer alle fra forskellige miljøer.
Louise og Sarah har det tilfælles, at de begge kommer fra nogenlunde det samme miljø. Begge er lidt usikre på sig selv og uselvstændige og er begge forelskede. Louise i Liam og Sarah i Luke. Luke og Liam vil dem måske ikke ligeså meget som Louise og Sarah.
Forældrene er meget fraværende i både filmen og bogen. I hvert fald inden Louise og Liam døde. Det var først efter de døde at de trådte ind i historien.
I filmen er der ikke en eneste forælder medvirkende i filmen. Kun da Melody snakker med sin mor i telefonen. Der er hun dog også meget fraværende og lytter ikke til sin datter.
Skyld er et meget centralt begreb i handlingerne. Det bliver taklet forskelligt. Marcus i 2:37 følte ingen skyld efter Kellys død. Det eneste han sagde var at hun bare skulle have bedt om hjælp og at de var hendes egen skyld. Forældrene i bogen føler meget stor skyldfølelse i forhold til Louises og Liams død. De har ikke andet i tankerne omkring hvad de kunne have gjort anderledes.
Denne kommentar er fjernet af forfatteren.
SvarSletJeg har valgt at perspektivere til 2:37.
SvarSletBåde filmen og bogen starter med en ”en medias res”, hvor man springer ind efter de har begået selvmord, hvor de derefter følger personerne i et flashback, hvor man får forklaret hvad der sker, og hvordan at virkeligheden rigtig står til.
Begge tekster kommer omkring nogle af de samme temaer, og mange af dem er nærmest spejlet fra tekst til tekst. Ungdoms problematikker er de største temaer i begge tekster. F.eks. kommer de omkring mobning, stoffer, ting som at blive accepteret som den man er, blive overset, osv.
Ligesom Liam og Jeppe i bogen kommer rundt omkring stoffer, ryger Sean hash, for at slappe af. I starten gør de det fordi de kan lide det, men jo længere man kommer i bogen bruger Liam det faktisk som en slags medicin for at komme til at slappe lidt af, og komme lidt væk fra sine problemer.
I den scene hvor Marcus voldtager Melody, kan man tage som scenariet i bogen hvor Liam vil knalde med Louise, hvor han skal tage kvælertag på hende. Og jo længere Liam og Louise kommer, jo tættere på scenen i filmen kommer de. Til sidst er Louise nået til et punkt hvor hun ikke vil mere, og selvom hun prøver at komme væk, slipper Liam ikke. Samtidig bliver begge ”overgreb” begået af nogle af de tætteste personer, af deres kendinge.
”De voksne” - Forældre, lærere, osv. Spiller ikke en særlig stor rolle i begge tekster. Det er først efter, at selve selvmordet er begået at det går på for dem, hvordan verden faktisk er. Forældrene føler en kæmpe skyldfølelse for at deres datter er død, og det samme gør læren i den første scene. Fordi så snart at han ser blodet komme ud under døren, stopper han med at banke på døren, og har opfattet det der er sket. Samtidig har børnene ikke rigtig meget med deres forældre at gøre. Melody og Marcus’ forældre er ikke hjemme ret meget(I hvert fald af det vi ved fra filmen.) Mens at Louise rejser væk fra sine forældre, og ikke har ret meget med dem at gøre.
-Anders Riisberg/ish#KK
Perspektivering
SvarSletOpbyggelse
Jeg kan perspektivere til filmen 2:37 på flere måder!
En måde er at filmen og bogen, begge er bygget op som et Flash Back. I bogen starter an med at høre om to unge mennesker der bliver trukket op af Limfjorden, et formodet selvmord. I filmen ser man en pige der står og banker på en dør. De går også ud fra det er et selvmord, da der løber blod ud under døren. Så begge begynder med et medias ras!
Det næste der sker i begge handlingsforløb, er at man følger dem de/den døde person omgik sig med. I bogen familien og i filmen de andre på skolen.
Jeg syntes også godt man kan sammenligne den måde de to handlingsforløb ender på, nemlig ved at man på en måde, for opklaret hvad det er der er ske. I bogen, man faren og Cille finder dagbogen og viser den til Ulla og Ian. I bogen åbner læren, elev og pedellen døren og ser hvem det er, der har begået selvmord.
Personer
Jeg kan også sammen ligne to personer! Det er helt klart Louise og Pigen der begår selvmord i filmen (Kelly) Det jeg kan perspektivere til er, at de begge to har det svært, de føler sig alene, de føler at de ikke har nogle de kan snakke om alting med, de mangler at der er nogle der siger ”Hey, er du helt okay” Louise har godt nok sin veninde Cille, men hun ved jo at hun ikke kan fortælle noget til Cille, hun er bange for at Liam bliver sur og at Cille kunne finde på at sladre.
To andre personer jeg kan sammenligne er, Louise og Melody og det er på deres fysiske miljø, ingen af dem føler de har noget at skulle havde sagt der hjemme og vigtigst af alt ingen af dem føler sig godt til pas der! Louise føler ikke hendes forældre lytter til hende. Hun siger også at de skulle havde haft en ”en rigtig Hasserisdatter” som nogle af hendes gamle veninder var. Melody føler sig alene på den måde, at hendes forældre er bortrejst og ikke ved hvad hendes bror gør mod hende og ikke har set det, lagt mærke til det. Et godt eksempel på at hun føler sig svigtet er telefonsamtalen, hvor moren ikke spørger ind til hvordan hun har det, men hvordan broren har det! Ja, jeg tror et eller andet sted at de begge føler sig alene!
Et andet eksempel er: Liam og Ham der ikke vil stå frem som bøsse i filmen. En lighed mellem dem er, at de fremstår meget seje og stærke, men inderst inde er de begge meget sårbare det syntes jeg fordi. Det møde … har med …. Ude på toilettet, det der gør at jeg ser ham som sårbar er at han vælger vold, som løsningen, da hans ”flirt” siger at han snart skal stå frem! Det der gør Liam sårbar er, at han prøver at være sej og stærk (e der kan klarer alt) Men alligevel vælger han ofte at tage stoffer for at flygte fra det hele.
Miljø sammenlignelser
Jeg syntes også at det er virkelig tydeligt, at der er lighed mellem miljøerne. Både det små kriminelle, dårlige ungdomsmiljø og ”Hasseris Miljøet”
Et eksempel på et Hasseris miljø i filmen er der hvor … og …. Boede. Og så selvfølgelig Louises forældre Ulla og Gorm bor i Hasseris. Jeg syntes der er lighed på flere måder! En måde er selvfølgelig kvarteret ”det fine” De udstråler begge ”Den perfekte kernefamilie”. Men under overfladen er begge hjem, langt fra perfekte. I bogen skændes de hele tiden og Ulla fortæller at hende og Gorm ikke har været rigtigt sammen i mange år. I filmen har bror og søster et meget usundt forhold. Og deres forældre er der ikke for hende eller dem! En sammen lignelse af det dårlige ungdomsmiljø er:
Perspektivering("Dig og mig ved daggry" og "2:37") :
SvarSletBåde "Dig og mig ved daggry" og "2:37" starter med et mord. I "Dig og mig ved daggry" og "2:37" handler romanen/filmen om hvorfor og hvordan det så skete. I "2:37" kommer der ét flashback hvor i "Dig og mig med daggry" skifter den hele tiden imellem nutid og datid.
Hovedtemaet i fortællingerne er nok "Død" da det er det begge fortællinger drejer handlingen om. Det der får "Dig og mig ved daggry" og "2:37" til at minde så meget om hinanden er nemlig også det.
I begge fortællinger er det selvmord der er tale om. I "2:37" er det den pige man mindst venter skal tage livet af sig selv, som gør det, hvor imod i "Dig og mig ved daggry" får man helt i starter på side 7-10 at vide hvem det var. Og det er måske det der er den største forskel på de to fortællinger. For ellers er der, i begge fortællinger: Unge der ikke har det godt, meget seksuelt (Også noget homoseksuelt, side 132), Pige problemer (side 252), en masse unge der er uvenner og mange andre unge ting.
Og hvad med voldtægt? I begge fortællinger er der nogen der bliver voldtaget. I "2:37" er der en pige der bliver voldtaget af sin bror. "Det startede med han rørte ved mig" Så pigen blev altså voldtaget i en længere periode.
I "Dag og mig ved daggry" er det en en gangs ting hvor Maxi på side 132 voldtog en af dem der slog Jeppe ned. Så der er i begge historier nogen der bliver voldtaget det er bare ikke på samme måde.
Grunden til piger i "2:37" blev voldtaget var pga. hendes forældre aldrig var hjemme, og fordi hendes bror havde fået lysten engang hvor han så sin far gøre det.
Så lad os prøve at se på forældrene.
Louise havde en god familie. Men de var der aldrig for hende de lod hende leve sit ejet liv. Hvis de havde fulgt mere med i hendes liv havde det sikkert ikke gået sådan. Og hvad med hende der gjorde selvmord fra "2:37"? Hendes forældre må ikke havde vidst hun ville tage livet af sig, for så havde de, hvis de var en nogen normale forældre, nok hjulpet. Så er forældrene skyld i at de valgte at tage livet af sig selv. Ja.
Hvis vi prøver at sammenligne de to piger der tog deres liv. Louise havde en kæreste, en god familie men ellers ikke rigtig nogen at tale med. Pigen der gjorde selvmord i filmen havde ingen kæreste, heller ingen at tale med og følte sig meget alene. (Vi ved ikke noget om hendes familie)
Louise gjorde selvmord på grund af problemer med Johannes og Maxi (Liam skyldte penge til dem) så det kan man lidt bedre forstå ind at pigen fra filmen gjorde det. Det var nemlig meget chokerende, for det var kun på grund af hun følte sig alene hun gjorde det.
-Oliver M
Jeg perskeptivere til filmen “2.37”.
SvarSletEn måde er, at de er opbygget på samme måde. I filmen starter vi med at se en agressiv pige som hamre på en dør. Vi tror det er en, som har begået selvmord da der render blod ud under døren. I bogen starter vi med at få af vide der er to unge som bliver taget op af limfjorden, der har begået selvmord. Både film og bog starter med en media res.
Både film og bog bliver fortalt i et flash backs. Der følger vi de unges hverdag. Hvilke problemer de har hver især og hvad de tænker. I bogen Liam og Louise, der begår selvmord, deres familier og venner. I filmen nogle af skolen andre elever.
Vi ser i filmen ser vi hvordan de andre elever ikke opfanger Kelly ensomhed. Alle forkusere på deres egne problemer. De kigger ikke op og ser om andre har det dårligere.
I filmen bliver Louise og Liams problem med stoffer ikke opfanget af forældrene. De sidder fast i et miljø de ikke kan komme ud af.
Liam, Louise og Kelly bliver alle overset i deres problem. Der er der en sammenligning. Det er et indblik i hvad der kan skabe selvmord i en tidlig alder.
Der er mange af de samme miljøer. Louise i bogen, Marcus og Sarah i filmen de kommer begge fra et ordenligt og fint hjem, hvor der har været forælde omkring dem, men de unge har dog alle haft det svært der hjemme. Det kan man se i filmen da Marcus voltager sin søster, Sarah, efter han har set sin far voldtage en dame, da han selv var en tidlig alder. I bogen, hvor Louise føler sig fanget derhjemme og bliver tiltrukket af det “nye” da hun møde Liam. Et miljø, hvor det handler om at ryge, tage stoffer, drikke. I filmen er det på toilet i skolen, hvor i filmen er det hjemme hos Liam og Louise i deres lejlighed og i det frie ungdomsliv. Det er to meget karakteristiske miljøer.
Der er meget seksualitet med i begge fortællinger. Både voldtægt, homoseksualitet, biseksualitet. Marwi er en meget karakteristisk person i filmen på det punkt han vil have alt han kan få. Luke har en pige kæreste, men har et forhold til en bøsse, Sean, på skolen. Shean har mange problomatikker omkring han er sprunget ud som homoeksuel. Han bliver mobbet i skolen. Luke er en af dem der mobber ham, men Sean og Luke har et hemmeligt seksuelt forhold til hinanden.
Jeg har valgt at perspektivere Dig og mig ved daggry, med filmen 2:37.
SvarSletSelvom de ikke helt handler om det samme, er der faktisk nogle ligheder som jeg vil skrive om.
Bogen og filmen handler begge om teenagere, og også noget med identitet. Fx i filmen med den seje dreng der er stor, som faktisk er bøsse. Og så er der Louise som er en normal pige fra Hasseris, som møder Liam og kommer ind i et dårligt miljø, med stoffer og gæld. Nogle af personlighederne er også lidt de samme, hvor at Sarah (Lukes kæreste) tager imod at Luke er lidt grov over for hende, ligesom Louise og Liam. I filmen ser man, at Melody og Marcus’ forældre ikke er hjemme tit og at de ikke holder øje med hvad der sker, og det er lidt ligesom i bogen med Louises og Liams forældre.
I filmen og bogen går de også tilbage i tiden hele tiden. De gør det på en lidt anderledes måde i filmen, hvor de går tilbage i tiden, så at man ser historien, for hver person. I bogen læser man det kun fra Louises synspunkt, både før hun var død og efter. Man får både at vide i starten bogen og filmen at de har begået selvmord. Og på den måde får man flashback igennem filmen og bogen.
Der er selvmord i både filmen og bogen. I filmen er det pga. mobning og i bogen er jeg ikke helt sikker på hvorfor endnu, men jeg tror det er noget med, at Louise og Liam er så dybt ude i gæld og alt mugligt lort, at de bare beslutter sig for at begå selvmord sammen.
SvarSlet2.37
Lighedspunkter:
Selvmord i starten
Flashback
Personerne
Begrundelse for valg
Indhold: Voldtægt, både som Melody blev voldtaget, bliver Louise ogsåvoldtaget af Mawi.
Ungdomsproblemstikker:
der også kommer i alle de flashback som både er i bog og film.
både sean og liam ryger, sean ryger pga. sean ryger pga hans fortvivelse og hans problemer. ,hvor imod liam gør det fordi at det er den han er.
I har nu læst bogen færdig og skal forholde jer til bogens komposition og temaer.
SvarSletNår I arbejder med kompositionen, må I gerne benytte modeller - også gerne nogle som I selv finder på for at beskrive bogens opbygning og forløb. Tænk både og det indre og ydre - og vær opmærksom på, at få beskrevet det som giver denne bog en unik komposition.
Temaer skal I forsøge ikke at beskrive for overfladisk. For ja, selvfølgelig er ungdomsproblematikker et tema, men hvis man skal se på, hvad en bog i virkeligheden handler om, så er man nødt til at være mere konkret - og forfølge det tekstnært.
Skriv jeres arbejde ind på som svar på dette indlæg.
Komposition:
SletIndre komposition:
Teksten er bygget op uden kapitler, men i stedet bruger forfatteren punktommer, som virker som en slags pauser. Denne måde at fortælle på gør at, man bliver fanget, og at man ikke bliver forvirret af, at den springer i tiden. Der bliver brugt korte sætninger og meget dialog i bogen. De korte sætninger gør at læseren bliver fanget, det skaber også en lidt spændt stemning. Dialogen virker bl.a. Godt pga. Det gør det nemt at følge med i handlingen, i disse dialoger bliver der brugt hverdagssprog, hvilket gør det nemt at forstå. Bogen er delt op i 2 dele, før og efter Jeppes selvmord. Dette virker godt pga. At det markere, at Liam og Louise måske har ændret sig. Før selvmordet virkede Louise og Liam mere uskyldig, men efter det bliver de mere bevidste om, hvad de laver. Før selvmordet havde de masser af penge, og levede i rigdom, men efter selvmordet er de på flugt hele tiden og har en enorm gæld.
Antal pauser: ca. 39 pauser.
Side antal: 310 sider.
Ydre komposition:
Bogens forside forstiller to unge mennesker, som er under vandet og kysser. De to mennesker forstiller nok Liam og Louise. Over Liam og Louise er broen, som nok er den bro de hoppede ud fra. Det er nat på billedet eller bare aften. I venstre side står der: Dig og mig ved daggry med store blokbogstaver under står forfatterens navn. Hele forsidebilledet har en lidt dyster fremtoning, og der er fokuseret meget på Liam og Louise. Når man på billedet ser det lidt sørgeligt/trist ud. Bogen er en hardback, og lavet af et holdbart materiale. Man bliver fanget af billedet pga. Boblerne som kommer ud af deres mund lyser nærmest, teksten står med blokbogstaver, og fanger blikket. Vandet er en helt mørkegrønblå farve, boblerne i vandet lyser nærmest, personernes hår er mørkebrunt, himlen er lilla, broen er blå, deres hudfarve er normal og røde og hvide lys oppe på broen.
Temaer:
Tilgivelse, forældresvigt, stoffer, ungdomsproblematikker og håb er nogen af de dominerende temaer i bogen.
Tilgivelse: Louises far og Cille tilgiver hende til sidst i bogen. Det er også hovedtemaet i bogen, hvor Louise og Liam bliver tilgivet for selvmordet.
Forældresvigt: Ian svigter Liam og Jonatan, han opfostrer dem ikke ordenligt. Jonatan og Liam lever i et beskidt miljø, som ikke er særlig sundt for børn som dem. Ian bekymrer sig ikke rigtig om, hvad de laver, derfor er forældresvigt et tema.
Stoffer: Stofferne høre inden under det primære miljø i bogen især i anden del. Stofferne er et af hovedtemaerne, fordi at Liam og Louise er meget indblandet i det med stoffer. Stofferne roder dem ud i store problemer, og er også med til at forsage deres selvmord. Stofferne er også en del af ungdomsproblematikker.
Håb: Er bl.a. et tema fordi, der er håb for forældrenes forhold sidst i bogen, hvor man ellers kunne havde troet, at det ville slutte.
Ungdomsproblematikker: Er et tema på grund af, at hovedpersonerne møder mange ungdomsproblemer, hvor mange af dem også er deres egne. Dette kunne fx være stoffer, alkohol, voldtægt og kærlighedsproblemer.
-Natalie og Gunnvør.
Komposition
SletFortalt tid:
Cille og Louise møde Liam og Jeppe på vej til fest.
Louise bliver kærester med Liam
Louise og Liam flytter sammen
Liam og Jeppe begynder at sælge stoffer
Jeppe skylder penge
Jeppe begår selvmord
Gælden går over på Liam
Liam får tæsk
Louise skal have sex med Johannes og Mawi
Liam vil have hævn
Liam dræber greven (Johannes' slange) og smadre lejeligheden
De flygter ud til Jens
De tager hjem igen
De begår selvmord
Gorm, Ulla og Ian finder ud af, at Louise og Liam er døde
Gorm og Ulla er kede af det
Gorm og Ullas forhold krakelere
Ian og Jonathans forhold er ikke så godt
Gorm vil finde ud af hvad der er sket
Ulla kan godt lide Ian
Ulla har sex med Ian
Gorm opsøger Cille
Gorm for en pistol
Gorm og Cille tager til Fårup sommerland
Gorm læser i dagbogen
Gorm viser dagbogen til Ulla og Ian
Tema
Temaet går meget på at personerne knytter sig tæt til hinanden og går igennem ild og vand sammen. Liam og Louise holder fast i hinanden, selvom de har massere af problemer.
Tema
SvarSletHovedpersonerne i bogen er unge, og bogen fokuserer meget på ungdomsproblematikker som fx misbrug, gruppepres og forelskelse. Vi ser forskellige unge miljøer, både det ”perfekte” miljø hvor Louise kommer fra og Liams miljø som er et hårdere miljø.
Kærlighed er også centralt i bogen. Mellem Louise og Liam finder Louise kærligheden uendelig, mens Liam har flere har flere ting i fokus og har nemmere ved at glemme Louise.
Kærligheden mellem Gorm og Ulla er ødelagt efter Louises død. Selvom de er gift og bor sammen så glemmer de at tænke på hinanden. De glemmer at de elsker hinanden.
Det er en kærlighed der bliver bygget op igen i slutningen af bogen.
Ians kærlighed til Liam og Jonathan: Han har svært ved, at vise følelser. Hver gang han egentlig burde have sagt, at han elsker dem, sviner han dem bare til. Han har svært ved, at takle hans kærlighed til hans sønner.
Ian og Ullas forhold til hinanden forandrer sig undervejs i bogen. På et tidpunkt i bogen har de begge brug for noget omsorg. De har den ting til fælles. Liam og Louises død takler de på samme måde og kan sætte sig ind i hinanden tanker og følelser. Ulla søger måske hen til Ian den aften for at se om det er hende der er noget galt med, eller om det bare er hende og Gorm, der glider væk fra hinanden. Det er også godt for Ian, fordi han har brug for en kvinde, også kun hvis det lige var for en kort stund. Han har brug for at mærke at han ikke er skør, og at han faktisk kan gøre noget rigtigt.
Ian føler sig ensom. Han havde for første gang i lang tid taget initiativ til at gøre noget sammen med Jonathan. Jonathan blev overrasket over Ian og tog det ikke helt seriøst. Måske har Ian tideligere prøvet at tage initiativ til noget hyggeligt uden, at følge det til døren, så Jonathan var måske bange for, at blive svigtet igen, og tog derfor hjem til en ven.
Forældrene er fraværende i starten af bogen. De tænker ikke meget over hvordan Louise har det. De går ud fra at hun har det godt.
Det er først efter Louises død, at de tænker tilbage på, hvad de kunne havde gjort anderledes.
Komposition:
SvarSletDen tredelte komposition:
Indledningen:
Dag og mig ved daggry starter med in medias res. Du bliver kastet ind i fortællingen og hører med det samme om Liam og Louises død. (Side 7-10) Vi synes at indledningen slutter på side 28 da historien begynder lidt at tage form der og da hun næsten lige havde mødt Liam.
Midten:
Der er ikke rigtigt en helt stor konflikt i starten kun mindre konflikter. Den store konflikt kommer først lidt senere med at de begynder at sælge stoffer også låner Jeppe penge af Johannes som ender med en meget stor gæld også begår Jeppe selvmord så sender Johannes bare gælden videre til Liam og Louise som så prøver at løse den konflikt resten af bogen men det lykkedes dem ikke fysisk tilstand men i døden var de begge gældfrie og ude af konflikten.
Slutningen:
Bogen er vi næsten sikre på slutter med en lukket slutning. Grunden til vi tror det er en lukket slutning er at hovedkonflikten (Det at de skulder penge) er at konflikten bliver løst. De vælger at tage livet af sig selv og dermed er det problem slut. Gorm flytter også hjem til Ulla igen og de bliver som et ægtepar igen.
Berettermodelen:
Anslag: (Fra side 7-10) Bogen starter med flashback. Da Liam og Louise tager livet af sig selv.
Præsentation: (Side 7-28) Louise har mødt Liam og man har fået præsenteret de/det meste.
Uddybningen: (28-150) Du får meget mere mere at vide om Liam og Louises forhold. Og så opstår der relationer mellem personerne. (Fx. Ian og Louises forældre)
Point of no retum: (150-153) Er da Jeppe begår selvmord. Og vi tror også det er derfor Sanne Munk Jensen har valgt at lave en del 2 der.
Konflikoptrapning: (153-296) Liam får Jeppes gæld og betaler den ikke tilbage. Louise går iseng med Johannes og Mawi og de flytter ud i campingvognen.
Konflikløsning: (296-308)
De beslutter sig for at gøre selvmord og løser konflikten sådan.
Udtoning: (308-310)
Forældrene får fred og Så flytter de sammen igen
Fortalt tid og fortælle tid:
Fortalt tid: Bogen strækker sig over ca. 1,5 år. Vi ved Liam og Louise havde været sammen i lidt over et år. Og så går vi ud fra at den forsætter omkring 2 måneder efter de er døde med hendes forældre.
Fortælle tid:
Louise fortæller om hvad der skete med hendes forældre og så ser hun tilbage på dengang hun var i live med Liam.
Cirkelkomposition:
Historien begynder med et selvmord og slutter med et selvmord og derfor er det en cirkelkomposition. Begivenhederne, midt i historien, har betydning for hvordan vi oplever selvmordet tilsidst. Vi finder bla. ud af hvorfor de gjorde det og forstår dem derfor lidt mere.
Tema:
Kærlighed, død, sorg og tilgivelse.
Kærlighed fordi at det handler om Louise og Liams kærlighedshistorie. Død fordi de begår selvmord. Sorg fordi Ulla og Gorm sørger over deres datters død, og tilgivelse fordi hele historien handler om det. Bla. så slutter den også med at Ulla og Gorm tilgiver hinanden.
-Oliver og Magnus
Beretter modellen:
SvarSletMan starter med at høre om at de hiver dem (Liam og Louise) op ad Limfjorden. - lidt en spændende start på en måde. En appetitvækker.
Vi bliver præsenteret form Liam og Louise og man høre hun er 17. På side 8 at hun er en Hasseris pige, og det ligger i Ålborg.
På side 10 begynde man at få historien bag selve selvmordet.
PONR er da Louise bliver fuldkommen forelsket i Liam. Der er der ikke rigtig nogen vej tilbage fordi hun er så forelsket i ham.
Da Jeppe dør og Liam får gælden begynder det bare at gå ned af og gælden vokser hele tiden. Da Louise så har sex med Johannes og Mawi fordi de siger at de vil slette gælden så. Men de synes så hun er en luder da hun bare sådan dukker op og melder sig selv uden Liam ved det, og så sletter de ikke gælden alligevel, men voldtager hende.
Så er der klimaks når Liam smadrer Johannes lejlighed og dræber hans slange, Greven, og de flygter væk til Liam gamle ven, Jens.
Da Louise blaffer sig hjem til Ålborg og Liam også kommer hjem og finder hende i deres gamle lejlighed som er fuldkommen ødelagt. Så snakker de om hvordan der ikke er mere der er værd at leve for. Så ender de med at stå på broen de hopper fra, hvor Liam så viser Louise et par gamle håndjern han ikke havde åbnet og havde fået fra Jeppe engang. Og så hopper de og historien slutter for deres vedkommende.
Faren og Cille finder Louises dagbog og de kommer hjem og faren viser den til Ulla, og derefter giver han de videre til Ian sammen med en pistol og håber på at han måske har nosserne til at opsøge gerningsmændene og måske gøre en ende på deres liv.
Cirkelkomposition:
Deres forhold starter og slutter med at de sidder/står et sted og kigger udover Ålborg, udover livet.
Der er nogle temaer som første kærlighed, og lidt med at hade og elsker personer på samme tid, som fx Louises forældre og Liam.
Man kastes direkte ind i historien hvor Liam og og Louise ligger på hospitalet døde. Udover det får man ikke så meget af vide om. Så fortællingen starter in medias res.
Udover det er roman skrevet som et stort flashback hvor Louise på en måde svæver rundt som et spøgelse og nogen gange prøver at fortælle folk ting. Hun lever en lille del af sit liv om.
Ida, Thea og Linea
SvarSletHvis man ligger berettermodel over Gorm kan man sige, at anslaget er i starten af bogen, hvor han ser Louise og Liam døde hos retsmedicineren.
Gorms reaktion er meget voldsom, han bliver rasende. Bliver vred på Ian og Liam. Han har brug for, at skylde skylden på Liam og Ian, da han ikke kunne forestille sig sin datter gøre sådan noget. Han kender ikke sin datter.
Hans navn bliver præsenteret for første gang på side 11 linje 9
” Han hedder Gorm. Min mor hedder Ulla. Gorm og Ulla.”
Det er en præsentation, som ikke er særlig beskrivende og personlig, vi får endnu ikke farens rigtige personlighed frem.
Vi høre om ham fra Louises synsvinkel, hun kender ham ikke rigtig. Side 11 linje 7-9
” Jeg ved ikke, hvad for en type far var. Han var vel sådan en akademiker-nørd, der gik op i tal og ting, der kunne forklares.”
Derfor bliver hans beskrivelse meget upersonlig og negativ.
Uddybningen er frem til side 191 linje 4-10
” Alene i sin kamp mod verdens ondskab. Men hvor skal han begynde? Han opretter en falsk profil på Facebook, hvor han er en syttenårig pige. Så går han på jagt og opdager hurtigt, at Cille har oprettet en gruppe til minde om os. Han melder sig ind i gruppen og går i gang med at lede efter folk, han kan opsøge og snakke med. ”
Her er P.O.N.R.
Gorm er begyndt at opsøge personer til, at finde ud af hvad der er sket med Louise.
I Konfliktoptrapningen er han i gang med søgningen sammen med Cille. De køre sammen rundt og leder efter campingvognen Louise og Liam boede i.
Til sidst finder de sammen campingvognen og Louises dagbog. Konfliktløsningen sker her.
Resten af bogen flyder ud i udtoningen, hvor Gorm og Ulla samles om Dagbogen. De kan nu begge komme videre i deres liv sammen.
3- delt komposition
starten: Bogen starter i in medies res, vi kommer midt ind i historien.
Starten vare fra side 7-19
Vi starter med, at høre om Liam og Louise som bliver trukket op af Limfjorden. I første stykke af bogen får vi en masse informationer at vide, som vi ikke rigtig kan samle.
På side 10 begynder den rigtige historie, og vi kan nu begynde at danne os et overblik over personerne og handlingen.
Midten: side 20-250
Her følger vi med i Louises liv og de ændringer der sker. Louises og Liams forhold påvirker Louise. Hun går ud af gymnasiet og ændre sin personlighed. Hun ændre sin adfærd og bliver Liam-fikseret. Hun giver afkald på sit venskab med Cille, og hun pivoterer ikke nær så højt at komme hjem til sine forældre. Hun kommer kun hjem når hun har brug for hjælp i form af fx penge.
Vi følger også med i forældrenes sorgbearbejdelse, følelser og handlinger. Ulla og Gorm ændre adfærd. De kan ikke kende hinanden mere, som er medvirkende til at de flytter fra hinanden for en stund.
Vi følger med i Ians liv. Han prøver undervejs i bogen at blive en bedre far for Jonathan. Efter Liams død bliver han klar i hovedet og indser hvor meget han holder af sine børn. Han bebrejder sig selv for ikke at have været der nok for Liam. Hvis han havde været mere opmærksom på Liams problemer, kunne han måske have hjulpet ham.
Slutingen: bogens slutning er fra side 250. Liam og Louise tager med Jens ud til gården, for at bo i campingvognen. Det er det sidste sted de er inden de beslutter sig for, at begå selvmord.
Louise begynder at skrive i den dagbog, Louises far og Cille senere finder.
Afrundingen på bogen er på sidste side linje 18 siger Louise
”Det er daggry over fjorden, og solen glitrer over vandet og farver alting orange. I et øjeblik ved jeg ikke, om det er solens varme, jeg kan mærke i mine hænder, men da en hånd glider hen over min mave, er jeg ikke længere i tvivl. Jeg fletter mine fingre om hans. Der er fred og lyst, og der er ikke en vind, der rører sig. ”
Liam har tideligere nævnt, at når man dør så er der ingen vind der kan rører en, og alt er lyst.
Til sidst som Louise skriver er de nået derhen. Louise er ikke nået derhen før nu, da hendes forældre ikke har kunne finde ro før nu. Liam har ventet på hende.
https://docs.google.com/document/d/1rD91fgHfFnI5EPPTTFBXtwvvOLVr0ispmTLN-T9r71Y/edit?usp=sharing
SvarSletOliver, Anders og Andreas
https://drive.google.com/file/d/0BylC3o3_1L8GbzVjZTYtWXdfVHM/edit?usp=sharing
SvarSletDen Tredelte Komposition:
SvarSletIndledningen:
Indledningen starter fra første side, og så helt hen til der hvor Gorm begynder at lede efter, en forklaring på hvad der egentlig skete med Louise og Liam.
Fra side 7 (Hvor de ligger på de to stålborde) – 30 (Hvor Gorm begynder sin efterforskning)
Midterdelen:
Midterdelen starter der hvor, Gorm begynder at lede og helt hen til der hvor de er i lejligheden, og snakker om, hvad se skal gøre.
Fra side 30 (Gorm begynder at lede)- 296 (De snakker i den smadrede lejlighed)
Slutning:
Slutningen starter der hvor de snakker i lejligheden, og de vil begå selvmord.
Dette er en del af vores komposition.
Natalie og Gunnvør.
//Nanna//
SvarSletKomposition
Bogens forside viser et billede af Limfjordsbroen, og to unge, en pige og en dreng, der kysser under vandet. Forsiden er et forholdsvis dyster og udstråler en hvis for uhygge fordi billedet af broen er taget om natten. Umildbart siger det noget om sted og genre, hvis man ved at broen er Limfjordsbroen så ved man også at den bro, ligger i Ålborg. Det er der er to unge på forsiden viser også at det er en ungdomsroman, med kærlighed som et tema.
Bogen er ikke inddelt i typiske kapitler, mere pauser. Hver gang der kommer en pause skifter historien tid og /eller sted. Forfatterne har valgt at starte efter en pause med de tre første ord, i blogbogstaver. Bogen er delt op i to dele. Grunden til at forfatterne har valgt at ’slutte’ en del af bogen der, er fordi at begge handlinger går ind i en ny tid. Første del slutter lige da Liams bedste ven er død, nu er det seriøst for dem og de står i problemer til hovedet. Det sidste der sker med Gorm og Ulla før første del slutter, er at Ulla smider Gorm ud af huset fordi deres forhold er gået i stykker efter Louises død. Det er derfor at bogens point of no return godt kan placeres på side 151, når første del slutter.
Kompositionen er spændende at ligge vægt på fordi det ikke er ’en’ handling men to forskellige, Louise og Liams historie som forgår i flashback, og forældrenes historie som forgår i nutiden. Det skifter imellem før de var døde og efter de er døde.
Fordi at bogen har to forskellige handlinger skal man dele bogen op i to. Så der kommer, to tredelte kompositioner, to beretter modeller og to aktantmodeller.
Berettermodellen for Liam og Louises historie starter med et anslag på første side hvor temaet bliver sat. Senere i første kapitel får vi præsenteret hovedpersonerne, og vi får en smule idé om hvad problemet i denne bog er. Uddybningen forgår hele vejen til der hvor første del slutter. I dette lange stykke, får vi at vide hvordan alt hænger sammen. Vi får at vide at problemet for Liam og Louise er Johannes. Og som sagt så er skiftet mellem del et og del to point of no return. Nu er der ingen fornuftig løsning på deres problem. Konfliktoptrapningen er der hvor de flytter ud i campingvognen, Liam begynder at få stress over situationen og er bange for at nogle finder dem.
Springet fra broen er konfliktløsningen, klimakset, da de står deroppe på broen og skal til at hoppe. Det er alt eller intet for dem, og de vælger dem nemme vej ud. Udtoningen er starten der gentager sig, de er døde det er slut for dem.
I princippet kunne forældrenes historie godt være en ”Dig og Mig ved Daggry 2.” Vi høre om hvad der sker med forældrene efter Liam og Louises død.
Anslaget for deres historie er i det sekund de går ind af døren og ser deres børn døde på briksen. Præsentationen er op til side 27, vi får præsenteret situationen og forældrenes tidligere forhold til hinanden. Uddybningen strækker sig fra side 27 og helt frem til skiftet mellem første del og anden del af bogen. Gorm bliver smidt ud af huset af Ulla, intet, kan blive det sammen igen.
Konfliktoptrapningen er alt det der ligger imellem starten på anden del og indtil Gorm finder dagbogen. Gorm søger en forklaring, han føler skyld og har brug for en forklaring for at komme af med den følelse. Konfliktløsningen er da han finder dagbogen og læser den, han får svar på de ting han havde brug for at få svar på. Følelsen af skyld kan forlade ham. Udtoningen er tiden efter de har læst dagbogen, de har fået deres svar.
//Nanna//
SvarSletTema
Der er forskellige temaer i denne bog. Nogle af de mest logiske temaer er ungdomsproblemer og kærlighed, og de er selvfølgelig også store faktorer i denne bog. Man kan også gå i dybden med de mere gemte temaer som, skyld og tilgivelse.
Bogen bringer temaet skyld op som et tema. Gorm, Ulla og Ian går alle meget med følelsen af skyld. Det er deres skyld, at deres børn er døde, eller sådan har de det i hvert fald. Et tegn på dette kan være, Gorm som igennem hele bogen leder efter svar. Han vil have en bekræftelse i hvorfor de gjorde hvad de gjorde. Hvad var grunden til at de begik selvmord?
En anden form for skyld kan være Louise. Hun er blevet på jorden efter hun er død, fordi at hun føler skyld. Hun er ked af at skulle trække hendes familie igennem den sorg de nu må føle. Hun søger tilgivelse fra forældrene. Hun vil på mange måder gerne have at de forstår at det var nødvendigt for hende at være sammen med Liam altid, og hvis han begik selvmord ville hun have levet et sørgeligt liv.
På samme måde søger Gorm tilgivelse fra sig selv, han vil have bekræftet at det ikke var hans skyld at Louise gjorde som hun gjorde.
SvarSletKomposition
Fortalt tid:
Hele bogen bliver fortalt i datid og gennem mange flashbacks, men i forhold til moren, faren og Ian er det mere nutid
-(længere ind i bogen snakke Loui og hendes somre hos hendes farmor)
- I bussen møder de Jeppe og Liam og tager til pølse fest
- Liam og Loui begynder at snakke sammen og bliver senere kærster og Louise begynder at trække sig selv væk fra sit eget miljø
- Liam og Loui flytter sammen og Louise begynder at prøve ting som hash
- Liam og jeppe begynder at sælge stoffer sammen med johannes.
- Jeppe begår selvmord, og liam bliver depri
- Liam ryge ryger på hospitalet, Louis bliver voldtaget
- Liam smadre Johannes lejlighed, og Liam og Loui begår selvmord.
- Forældre bliver mere involveret i historien, og Gorm ser det som et mysterie der skal opklares.
- Ian og Ulla søger tryghed hos hinanden og får det bedre mens gorm til sidst overvejer selvmord
- dagbogen bliver fundet og Gorm får en hvis rolighed og ksn komme videre, ian og ulla går hvert til sit og ulla og gorm finder sammen igen
Fortællertid:
historien bliver fortalt både med medsyn når det kommer til forældrende men også med bagudsyn da hun begynder at fortælle tilbage om hende og Liams historie frem til selvmordet.
I forhold til indledningen er de første linjer en medias res fordi at man ikke ved hvem det er der fortæller eller hvorfor personen er endt der, men lidt længere fremme er det ligesom en ny inledning, hvor man bliver forklaret om personerne og for hele handlingen at vide.
Slutningen er lukket, der er ikke nogle sørgsmalstegn at sætte, man får at vide hvordan det ender uden videre.
Tema
der er mange temaer i bogen som, skyld, selvmord og ungdomsproblematikker.
Skylden er i både forældre men også Louise. Da Loui og liam vælger at dræbe sig selv, bliver forældrene jo kede fordi at de ikke føler at de har gjort et godt job. De føler at de har overset hende og ikke passet godt nok på hende, for de kunne slet ikke kende hende til sidst. Gorm syntes at det er Liam’s skyld, og det er det også, det er på en måde også Louises skyld fordi at hun ikke selv havde en mening og bare smeltede sammen med Liam. Hun valgte selv at blive kærester med ham, selvom hun vidste at det var en dum ide
Liam var også meget dum for hvis han holde nok af hende så havde han ikke trukket hende med for han vidste godt selv at han var gået ind i noget han ikke kunne komme ud af.
Loui føler også skyld fordi at hun kan se hvor slemt det har ramt forældrende og hvor meget hun har ødelagt dem. Hendes forældre er helt nede og ikke længere sammen, og hun ved godt at det er hendes skyld. Ian bliver også helt forvirret af ikke at have Liam, selvom han ikke så Liam så var det bare tanken om ikke at have ham i live som kørte ham ned og fik ham til at søge hen mod Ulla, som også var begyndt at søge mod Ian, jeg tror ikke at det var hinanden de med vilje søgte hen imod, men bare en person, som vidste hvad de havde været igennem.
Selvmordet ligger self i starten hvor Liam og Loui begår det. De begår det fordi at de er noget til the point of no return, de ved ikke hvordan du nogensinde skulle kunne komme ud af deres kattepine og vælge derfor den ¨ lette ¨ vej. for så behøver de ikke at tænke på andet en at være lykkelige, tror de. Louise er meget naiv og tror på Liam da han siger at de skal være sammen forevigt men opdager, da hun dør at hun er helt alene.
hej
SvarSlethvad er liams miljø ?
Hej kan du svare på hvad Liams fremtidsdrømme er?
SvarSletDet er at blive selvstændig og rig:)
Sletnogle der kan hjælpe med temaet-kærlighed?
SvarSletNogen der ved hvad budskabet er
SvarSlet